MENY og Gamst Blomster indgår stort samarbejde
11.11.2025 07:00:00 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Den landsdækkende blomsterkæde findes allerede i en række MENY-butikker. Nu skal samarbejdet udvides, styrkes og skabe en fælles kundeoplevelse

Supermarkedskæden MENY og blomsterkæden Gamst Blomster styrker nu samarbejdet med en ambition om at skabe et landsdækkende og ensartet blomsterkoncept i MENYs butikker.
Den familiedrevne blomsterkæde findes allerede i 15 MENY-butikker, og planen er, at udvide med 8-10 lokationer inden for de kommende år.
”For os betyder det noget med en samarbejdspartner, der er villig til at forny sig og sikre en stabil og genkendelig kundeoplevelse, en kundeoplevelse, man har lyst til at vende tilbage til på samme måde som vi har meget loyale kunder i MENY,” siger Richo Boss, kædedirektør i MENY.
Med aftalen er der fokus på, at Gamst Blomster vil investere i sine butikker, sikre kompetenceudvikling og god bemanding for at styrke kundeoplevelsen, samtidig med, at man går efter nye, attraktive lokationer.
”Vi er utroligt glade for det her styrkede samarbejde, der også giver os mulighed for at sikre en vis stabilitet og kontinuerlig udvikling. Vi vil også have fokus på uddannelse af blomsterdekoratører og ledere og på den måde styrke kundeoplevelsen og -engagementet i MENY-butikkerne såvel som i vores egne butikker,” siger Kasper Gamst, adm. direktør i Gamst Blomster.
Kasper Gamst er fjerde generation i den koldingbaserede familievirksomhed, og han ser frem til at skabe noget nyt sammen med MENY:
”Vores ambition er at være MENY’s foretrukne og langsigtede partner på blomster og at sikre, at blomsterafdelingen bliver en naturlig og værdiskabende del af MENY’s kundeoplevelse”, siger han.
Samarbejdet tæller lige nu 15 blomsterbutikker i forbindelse med MENY. Størsteparten af disse ligger i københavnsområdet og på Sjælland, og det er planen, at samarbejdet skal bredes længere ud.
”Når vi kalder os Danmarks stærkeste dagligvarebrand, så forpligter det også, og vi vil være stærke hele vejen rundt. Derfor skal vores kunder også vide, at man hos MENY kan møde et meget stærkt blomsterunivers. Det kan Gamst Blomster hjælpe os med at sikre, når vi forpligter hinanden med denne aftale,” siger Richo Boss.
Gamst Blomster har allerede til huse i 15 af landets MENY-butikker. Det gælder to på Frederiksberg og to i Kolding samt Aarhus, Odense, Hellerup, Hørsholm, Amager, Espergærde, Nærum, Birkerød, Charlottenlund, Bagsværd og Køge.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Dagrofa ansætter ny koncernøkonomidirektør1.6.2026 13:00:15 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa, som er en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked, indsætter den brancheerfarne CFO Jesper Sabroe som ny koncernøkonomidirektør til august. Koncernen står bag omtrent 550 dagligvarebutikker i MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice samt Aarstiderne.
Madens Folkemøde: Rekordstor aktivitet og uddeling af stipendier15.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Omtrent 180 aktiviteter foregår på scenerne og omkring Nykøbing Falster, når Madens Folkemøde afvikles i næste uge. Samtidig vil tre mindre danske fødevareproducenter gå hjem med hver en check på 100.000 kroner uddelt af folkemødets hovedpartner MENY.
Dagrofa og Lokale Fødevarer Danmark: Flere danske varer på hylderne13.5.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa indgår partnerskab med Lokale Fødevarer Danmark for at styrke dansk fødevareproduktion og gøre det markant nemmere for forbrugerne at vælge dansk.
Samarbejde med købmand ophørt øjeblikkeligt1.5.2026 11:24:02 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en dom i Retten i Lyngby i mandags, stoppede vi øjeblikkeligt samarbejdet med den involverede købmand.
380.000 stykker skrald samlet op: SPAR vil gøre den lokale natur ren igen i år1.5.2026 07:02:57 CEST | Pressemeddelelse
For ottende år i træk går SPAR og KFI Erhvervsdrivende Fond forrest i kampen for et renere lokalmiljø. Sammen med non-profit-projektet Ren Natur inviterer de igen i år lokale foreninger og frivillige over hele landet til at samle affald i naturen omkring deres byer.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum