Limfjordens undergrund bliver undersøgt ved den kommende tunnel og lavbro til den 3. Limfjordsforbindelse
7.11.2025 09:58:50 CET | Vejdirektoratet | Pressemeddelelse
I denne uge er arbejdet med at undersøge jordbundsforholdene i Limfjorden nord og syd for Egholm gået i gang. Undersøgelserne bliver foretaget fra en større pram, som vil være i området til udgangen af april 2026.

Vejdirektoratet skal have helt styr på, hvad det er for en undergrund den kommende tunnel skal bygges i. For at opnå den viden, bliver der nu foretaget geotekniske boringer i Limfjorden, som skal kortlægge undergrundens geologiske opbygning og geotekniske egenskaber. Det arbejde går nu i gang på begge sider af Egholm.
De geotekniske boringer går langt ned i undergrunden. Boringerne skal mellem 10 og 60 meter ned under havbunden, og der skal foretages et sted mellem 25 og 30 boringer tæt på Egholm.
”I de kommende seks måneder kan man se en større pram i nærheden af Egholm, som skal være med til at sikre os den rette information om jordbundsforholdene ved den kommende tunnel og lavbro. Det er en vigtig information til vores design af tunnel- og broelementerne,” siger Inge Birkegaard Damsgaard, projektchef i Vejdirektoratet og ansvarlig for tunnelkonstruktionen på projekt 3. Limfjordforbindelse.
Borearbejdet foregår fra en pram, som er udstyret med en masse avanceret boreudstyr, og på steder i Limfjorden, hvor vanddybden er over 1,5 meter. Prammen vil flytte rundt, men kan sagtens ligge i samme position flere dage i streg. Prammens position bliver fastholdt under borearbejdet ved at nedsænke et par støtteben i havbunden.
Arbejdet vil foregå inden for normal arbejdstid, og forventes ikke at medføre støjgener.
”Vi har allerede undersøgt Limfjorden for gammel ammunition og foretaget flere miljøundersøgelser. Og nu er turen så kommet til, at vi skal have undersøgt undergrunden, så vi præcist ved, hvad tunnelen og lavbroen skal bygges på,” siger Inge Birkegaard Damsgaard.
Af hensyn til mandskabets sikkerhed vil prammen være oplyst med arbejdsbelysning mens der arbejdes. Prammen vil også være oplyst med navigationslys selvom der ikke bliver arbejdet, og det er af hensyn til sejladssikkerhed.
Det er Per Aarsleff, som forestår de geotekniske undersøgelser.
Det ikke er første gang Vejdirektoratet laver undersøgelser fra flåde blandt andet blev lignende undersøgelser udført i april/maj 2024 efter samme princip. Dengang handlede det om at få et mere generelt indtryk af jordbundsforholdene, og nu handler det om konkrete projektundersøgelser.
Læs mere om de geotekniske undersøgelser både på land og til vands.
Kontakter
Inge Birkegaard DamsgaardProjektchefVejdirektoratet
Tlf:72 44 21 03inbd@vd.dkAnne-Mette NyhuusKommunikationskonsulentVejdirektoratet
Tlf:72 44 30 78Tlf:22 98 30 78an6@vd.dkVejdirektoratets pressetelefon
Tlf:51 83 33 93Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet
Vejdirektoratet lægger ny asfalt på E45 ved Hjallerup31.3.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Fra mandag 13. april og cirka to uger frem udskifter Vejdirektoratet asfalten på Frederikshavnmotorvejen ved Hjallerup.
Broarbejde på Næstvedvej ved Vetterslev30.3.2026 09:30:00 CEST | Nyhed
Fra mandag 13. april og to uger frem udfører Vejdirektoratet arbejde på landevejsbroen over Suså mellem Ringsted og Næstved.
Kom til informationsmøde om vejprojekter på Mors27.3.2026 13:59:50 CET | Pressemeddelelse
Vejdirektoratet inviterer til informationsmøde om de kommende vejprojekter langs rute 26 på Mors. Mødet finder sted torsdag den 16. april 2026 kl. 16.00–18.30 i Midtmors Sport i Øster Jølby og kan også følges online.
Første tilsagn sendt ud i pulje til grøn omstilling af tung transport27.3.2026 12:00:00 CET | Nyhed
Vejdirektoratet har nu givet tilsagn til de første 47 virksomheder i årets pulje til grøn omstilling af tung vejtransport. Flere ansøgere får svar løbende.
Ny asfalt på E39 mellem Hjørring og Hirtshals27.3.2026 11:05:36 CET | Pressemeddelelse
Omkring 17 kilometer af motorvejen skal have ny asfalt. Arbejdet bliver udført fra mandag 13. april og seks uger frem.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum