MENY vinder Medarbejderprisen ved årets FMCG Fast Forward Awards 2025
7.11.2025 09:46:07 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Dagligvarekæden blev i dag hædret ved Retail Institutes prestigefyldte konference og awardshow på Arken Museum i Ishøj.

Torsdag blev MENY hædret ved årets FMCG Fast Forward Awards – en af de mest toneangivende konferencer i dagligvarebranchen arrangeret af Retail Institute.
Ved det traditionsrige awardshow, der samler ledere, leverandører og beslutningstagere fra hele detailbranchen, modtog MENY Medarbejderprisen som anerkendelse for kædens stærke arbejde med at skabe en god kundeoplevelse gennem medarbejdernes venlige, imødekommende attitude og stærke faglige kompetencer.
FMCG Fast Forward Awards hylder de virksomheder, der har markeret sig særligt stærkt på innovation, forbrugeropfattelse og samfundsansvar.
Priserne uddeles på baggrund af en omfattende forbrugeranalyse, hvor tusind danskere har vurderet deres oplevelser med landets dagligvarekæder.
MENY var også blandt finalisterne i kategorierne Årets Butikskæde og Årets Dyrevelfærdspris.
Et skulderklap til medarbejderne
Hos MENY er der stor glæde over dagens hæder. Kædedirektør Richo Boss kalder prisen en vigtig milepæl for kæden og endnu et tydeligt bevis på, at strategien virker.
”Det er fantastisk, at MENY igen bliver anerkendt i branchen. Vi har i år vundet B.T.’s Årets Supermarked, Mejeriprisen, Slagterprisen (til MENY Herning) og Loyalty Groups kåring som Danmarks stærkeste dagligvarebrand. Det viser, at vores strategi Danmarks Stærkeste Dagligvarebrand virker. Vores MADarbejdere er et af vores vigtigste aktiver. De er enormt vigtige for, at vi kan udvikle markedet og løfte niveauet i dansk dagligvarehandel. MADarbejderne står hver dag for madglæde og kvalitet i verdensklasse. Jeg er enormt stolt på deres vegne,” siger Richo Boss.
Gro’27 - vækst på vores måde-strategien, som Dagrofa og MENY arbejder efter, handler om at skabe vækst og differentiering gennem kvalitet, faglighed og ansvarlighed. Målet er ikke blot at følge markedet, men at udvikle det – og hæderen ved FMCG Fast Forward Awards viser ifølge Richo Boss, at arbejdet bærer frugt.
”Vi investerer massivt i vores butikker, vores kompetencer og vores kvalitet. Når forbrugerne anerkender os for det, er det et tydeligt bevis på, at vi lykkes med vores retning. Der er forskellige prisuddelinger i branchen. Dette er mig bekendt den eneste, der specifikt hylder medarbejderne. At vi vinder den, er et stort skulderklap til medarbejderne, og det det, vi gør for at levere den bedste kundeoplevelse,” siger han.
Et stærkt signal til hele kæden
Kommerciel direktør Kristine Pilgaard repræsenterede MENY på scenen og modtog prisen, hvor hun tydeligt mærkede den store opbakning fra hele branchen.
”Det var en stor ting og en stor ære at tage imod prisen foran hele branchen. Den slags giver energi og motivation i hele kæden – det bekræfter os i, at vi er på rette vej. Vi arbejder konstant for at hæve barren for kvalitet, service og ansvarlighed, og det er skønt at se, at kunderne anerkender det,” siger hun.
|
Om FMCG Fast Forward FMCG Fast Forward-konferencen er et af årets vigtigste samlingspunkter for den danske dagligvarehandel. Dagen byder på indlæg og analyser fra bl.a. Coop, ICA, Lidl, Alma og Wolt Market, og kulminerer i et awardshow, hvor Retail Institute hædrer de virksomheder, der har markeret sig særligt stærkt gennem det seneste år. |
|
Om MENY Danmark MENY har 116 butikker fordelt over hele Danmark, og antallet er stigende. I MENY finder du altid delikatesseafdeling, slagter, bager samt veluddannet personale med stor faglig viden om de enkelte varegrupper. Aarstidernes økologiske varer findes nu i en lang række MENY-butikker, og bliver rullet ud til alle landet MENY-butikker i de kommende måneder. |
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Bent Christensen blev fejret for 50 år i gastronomiens tjeneste, da Den danske Spiseguide uddelte priser8.10.2026 11:12:00 CEST | Pressemeddelelse
Bent Christensen blev hyldet for 50 års arbejde med Den danske Spiseguide, da 180 gæster var samlet til gallamiddag på Hotel Faaborg Fjord den 4. oktober. Samme aften blev Allan Schultz fra Parsley Salon kåret som Årets Kokkeprofil, Madeleine i Odense som Årets Gennembrud og Rønnede Kro som Årets Landevejskro.
MENY kåret som Danmarks bedste supermarked for andet år i træk7.10.2026 06:38:37 CEST | Pressemeddelelse
For anden gang sætter MENY sig på tronen, som Danmarks bedste supermarked. MENY puffede sidste år Rema 1000 ned fra førstepladsen, og i år formår kæden at holde sig på toppen i den store undersøgelse fra Loyalty Group.
Borgerne reddede butikken i Veflinge – nu har deres købmand vundet branchens største pris2.10.2026 16:52:51 CEST | Pressemeddelelse
For fire år siden mistede Veflinge sin dagligvarebutik, og borgerne samlede selv ind for at få den tilbage. Nu har byens købmand, Mette Fugl, sort på hvidt, at hun er en af landets dygtigste: Hun har vundet Danish Retail Award 2026 – hun har gjort en skrantende butik til en veldrevet og god forretning, og på vejen dertil har hun skabt et lokalt samlingspunkt, hvor kunder og medarbejdere stortrives og der er plads til alle.
Fødevarebutik i Aarhus får solceller som en del af en national satsning på vedvarende energi1.10.2026 08:32:29 CEST | Pressemeddelelse
Som en del af bæredygtighedsprogrammet ’Grobund for mere’ investerer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice i solcelleanlæg på 21 Cash & Carry-butikker. Det betyder også, at Cash & Carry-butikken i Aarhus netop har fået installeret et nyt solcelleanlæg, som forventes at producere 100.000 kWh, hvilket svarer til ca. 25% af butikkens strømforbrug.
Julen kommer tidligt til Brande: Stor fødevaremesse vender tilbage29.9.2026 08:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 20. oktober inviterer fødevaregrossisten Dagrofa Foodservice til inspirerende kulinarisk messe under titlen ’Julens Madscene’. Arrangementet bliver afholdt hos Skandinaviens største økologiske producent Axel Månsson A/S (Grarupvej 15, 7330 Brande).
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum