Danske Spil: ”Det bliver dødtæt!”
7.11.2025 09:05:03 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Oddssætterne hos Danske Spil forudser en rigtig gyser i fredagens afsnit af Vild med dans. Tre par skal danse for at undgå at ryge hjem.

Normalt er Danske Spils oddssætter og Vild med dans-ekspert, Mathias Reimer Larsen, ikke bange for at forudsige, hvilken dansker, der må forlade programmet, som den næste.
Men i denne uge kniber det gevaldigt med at lokke en præcis spådom ud af oddssætteren. Og det afspejles også tydeligt på Oddset, hvor Danske Spil har sat odds på danserne.
”Først og fremmest, så er det jo et kæmpe chok, at Morten Kjeldgaard må trække sig. Hvem skal Julie Rudbæk nu danse med?” spørger oddssætteren, som i forvejen havde flere spørgsmål end svar forud for fredagens afsnit.
”Det var en kæmpe overraskelse for os, at Sissal røg ud. Og det var en kæmpe overraskelse, at Julie Rudbæk måtte i farezonen. Men det er til gengæld perfekt for spændingen i konkurrencen, at vi her halvvejs får vendt op og ned på hele showet: For hvem pokker ryger nu ud?” spørger Danske Spils oddssætter.
”Det bliver dødtæt på fredag. De tre nederste ligger næsten side om side. Det står mellem Gustav Salinas, Alfred Midé Erichsen og Julie Rudbæk, men hvem af dem, det bliver, det kommer an på dagsformen – og så tror jeg måske, at Julie godt kan regne med en del sympati-stemmer, oven på hendes dansepartners exit,” siger Mathias Reimer Larsen, der for en uge siden forudså – forkert – at Gustav Salinas måtte sige farvel sidste fredag.
”Ja, der tog jeg fejl, og det må jeg bare indrømme. Men det var ikke kun fordi dommerne gav ham mange point, at Gustav overlevede. Pludselig var også seerne tilsyneladende på hans side, og det kan blive lidt af en gamechanger,” siger Danske Spils oddssætter, som mildest talt er imponeret over Gustav, der har præsteret et comeback, som oddssætteren ikke kan mindes at have set mange til.
”Vi var stensikre på, at Gustav røg ud i sidste uge, og nu står vi her og er ikke engang sikre på, at han skal i omdans? Det er faktisk ret godt gået – eller danset, om man vil,” siger Mathias Reimer Larsen.
De tre resterende dansere, Jasmin Lind, Camilla Ottesen og Jesper Asholt, har ikke rigtigt noget at frygte, hvis man spørger hos Danske Spil.
”Top 3 er top 3. Også når vi kommer til finalen. Det er vi ret sikre på, så det er mere eller mindre sikkert i vores øjne, at finalen bliver mellem Jasmin, Ottesen og Asholt,” siger Mathias Reimer Larsen.
Danske Spils kunder har oddset således på den samlede vinder af Vild med dans:
Jasmin: 27% af indskud
Ottesen: 16%
Rudbæk: 14%
Gustav: 13%
Asholt: 8,5%
Alfred: 5%
Tidligere udstemte: 16,5%
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Påsken får igen mindst 27 garanterede millionærer – Det Store Påske Lotto vender tilbage1.4.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Danskerne tog sidste år godt imod Det Store Påske Lotto, og millionregnen vender nu tilbage. For anden gang i historien forvandler Danske Spil 2. påskedag til en vaskeægte millionfest med hele 27 garanterede millionærer.
Danske Spil genfinder optimismen: ”Det lugter af VM!”31.3.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Der er kun 90 minutter mellem det danske fodboldlandshold og en deltagelse ved VM-slutrunden til sommer – og ifølge Danske Spil, så er udsigterne blevet en hel del bedre, end da der var 180.
Millionær på Lotto: Køber den gamle campingvogn tilbage30.3.2026 09:10:29 CEST | Pressemeddelelse
Et sydjysk ægtepar fortrød, at de havde solgt deres gamle fastligger-campingvogn: Så da de vandt 1.000.000 i Lotto, tog de direkte ud på pladsen og bankede på døren til deres gamle campingvogn med et godt tilbud…
Heldig dansker vinder 10 millioner kroner i Lotto29.3.2026 08:23:00 CEST | Pressemeddelelse
Heldig dansker går påsken i møde med gevinst på hele 10.000.000 kroner fra Danske Spil. To mere blev millionærer. Se her, hvor heldet slog ned.
Danskerne vandt 1 million kroner da landsholdet moste Nordmakedonien27.3.2026 11:19:35 CET | Pressemeddelelse
Ikke nok med, at herrelandsholdet kom et skridt nærmere VM i går aftes – Danske Spils Oddset-kunder kunne også fore lommerne efter sejren.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum