Nationale partnerskaber skal fjerne PFAS i industrien
7.11.2025 08:19:13 CET | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Regeringen vil give danske virksomheder adgang til ekspertviden og testmiljøer, der skal hjælpe med at udfase og fjerne PFAS i Danmark. Det skal ske i nye PFAS-partnerskaber, som skal drives af Teknologisk Institut i samarbejde med dansk erhvervsliv.
PFAS skal afværges, inddæmmes og oprenses, og derfor står danske virksomheder over for omfattende restriktioner af per- og polyflouralkylstoffer (PFAS) i både Danmark, EU og globalt. Men det kan være svært for virksomhederne at danne sig et overblik over, hvor PFAS findes i deres produkter, hvilke alternativer der kan bruges, og hvordan de kan omstille sig uden at miste konkurrencekraft.
Derfor tilbyder regeringen nu som led i PFAS-handlingsplanen hjælp til at fremskynde udfasningen af PFAS. Det sker i form af Miljøstyrelsens nye PFAS-partnerskaber, som drives af Teknologisk Institut i samarbejde med en række centrale aktører: Dansk Industri, Dansk Erhverv, inVirke, Dansk Standard og Apeiron.
Miljøminister Magnus Heunicke siger:
”Vi skal have sat hårdt ind og fjernet PFAS der, hvor det er muligt. Det kan vi gøre ved at få sat en stopper for brugen i industrien, og de danske virksomheder får nu et redskab, der giver dem de bedst mulige vilkår til at omstille sig, så vi kan få udfaset PFAS til gavn for folkesundheden og vores fælles miljø.”
Emil Damgaard-Møller, seniorkonsulent på Teknologisk Institut og leder af sekretariatet for PFAS-partnerskaberne siger:
”For mange virksomheder kan det virke komplekst at gå væk fra PFAS, især hvis man har mange produkter og leverandører. Med partnerskaberne samler vi kræfterne, så de ikke står alene. Det er en fælles indsats, hvor vi kombinerer industriens erfaringer med forsknings- og standardiseringskompetencer.”
Fakta:
- Regeringen, Danmarksdemokraterne, Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet indgik i maj 2024 en aftale om den første nationale handlingsplan mod PFAS-forurening. Planen skal beskytte miljøet og danskerne mod PFAS i hverdagen.
- Der er afsat 404 mio. kr. til planen, som skal danne grundlag for at afværge, inddæmme og oprense PFAS-forurening. Handlingsplanen løber frem til og med 2027 og repræsenterer en første fase i indsatsen mod PFAS. Efter 2027 skal der tages stilling til fremadrettede indsatser mod PFAS-forurening.
- Partnerskaberne er gratis at deltage i og åbne for både store og små virksomheder. Deltagerne får adgang til:
- Workshops og erfaringsudveksling om PFAS i produkter og processer
- Praktiske værktøjer og guides til leverandørdialog, konsekvensvurdering og strategisk kommunikation
- Netværk og taskforces, der arbejder målrettet med fx funktionelle alternativer, affaldshåndtering og effektvurderinger
- Virksomhederne får adgang til viden, netværk og forberedelse til kommende lovkrav.
- Partnerskaberne tilrettelægges blandt andet ud fra de deltagende virksomheders konkrete behov og ønsker. Derfor kan man allerede nu helt uforpligtende tilkendegive sin interesse i at deltage og være med til at præge de temaer, der skal tages op i partnerskaberne.
Kontaktoplysninger
Teknologisk Institut
Emil Damgaard-Møller, Seniorkonsulent og sekretariatsleder
72 20 16 26
Mail edmo@teknologisk.dk
Miljøstyrelsen
Nadine Heidi Nepper-Rasmussen, Miljøstyrelsen - Cirkulær Omstilling
+45 20 59 47 17
nahbr@mst.dk
Nanna Rørbech,Miljøstyrelsen - Cirkulær Omstilling, MUDP-sekretariatet
+45 22 38 48 47
naroe@mst.dk
Yderligere oplysninger:
Pressevagten: Tlf. +45 20 91 59 01 (kan ikke modtage SMS)
Mail: presse@mim.dk
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum