Ultraforarbejdede fødevarer: Eksperter efterlyser fokus på ernæring frem for proces
7.11.2025 09:00:00 CET | Teknologisk Institut | Pressemeddelelse
Konference på Teknologisk Institut: Bekymringer er reelle, men NOVA-klassifikation om ultraforarbejdede fødevarer peger i forkert retning.

Den offentlige debat om ultraforarbejdede fødevarer fylder meget hos både forbrugere og fødevaresektor. På årets fødevarekonference, Fremtidens Fødevarer, hos Teknologisk Institut satte forskere og aktører problemstillingen under lup og opfordrede til at flytte fokus fra proces til kvalitet.
- Det er ikke mærkeligt, at mange forbrugere er bekymrede for deres ernæring. Vi ser fødevarer med ingredienslister som en hel roman, fyldt med stoffer, man ikke kender fra hverdagskøkkenet, og mad, der kan holde sig måneder, nogle gange år. Selvfølgelig skaber det utryghed. Men i stedet for at stemple al forarbejdning som problematisk, skal vi fokusere på, hvad der rent faktisk påvirker vores sundhed; energitæthed, mæthedsfølelse og næringsindhold, siger forretningsdirektør Lars Leopold Hinrichsen, Teknologisk Institut.
NOVA skaber paradokser
Konferencen viste, at betegnelsen ultraforarbejdning ikke nødvendigvis fortæller noget om, hvorvidt maden er sund. Professor Lars Ove Dragsted fra Københavns Universitet pegede på, at debattens hovedværktøj – den brasilianske NOVA-klassifikation – ikke tager højde for ernæringskvalitet, men kun for hvor og hvordan maden er produceret.
Resultatet er ifølge Dragsted paradoksalt: Rugbrød, en af danskernes mest spiste fødevarer, falder i kategorien "ultraforarbejdet", hvis det er industrielt bagt og pakket i plastik. Det samme gælder havregryn, fuldkornsmysli, marineret sild, plantebaserede drikkevarer og tofu. Pprodukter, der ernæringsmæssigt betragtes som forsvarlige eller sunde.
Omvendt klassificeres hjemmebagt hvidbrød, kager lavet fra bunden, pizza med fed ostesauce og hjemmelavet sodavand ikke som ultraforarbejdet, selv om de kan have et problematisk indhold af sukker, fedt og salt.
- Hvis vi lavede en klassifikation baseret på ernæringsvidenskab i stedet for processeringssted, ville det se helt anderledes ud. Det bedste vi kan gøre, er at ignorere NOVA og fokusere på kostråd baseret på reel ernæringsviden, sagde Dragsted.
Holdbarhed, tilsætning – og nødvendighed
En del forbrugerbekymring handler om, hvor unaturlig maden kan virke. Konferencen anerkendte, at industrien kan producere fødevarer med bemærkelsesværdig lang holdbarhed, og at tilsætningsstoffer har fået mere plads.
- Der er produkter, hvor ingredienslisten bliver så lang og kryptisk, at forbrugere med rette stiller spørgsmål. Men vi må samtidig ikke glemme, at tilsætning og proces nogle gange netop er det, der beskytter os som forbrugere; mod bakterier, mod madspild og dårlig fødevaresikkerhed, siger Lars Hinrichsen.
Det skal være nemt og bekvemt
Også forbrugersociologiske indsigter blev præsenteret ved konferencen: Danskerne køber i stigende grad convenience-produkter og forventer, at madlavningen skal gå hurtigt. Rugbrødsmadder, kylling og pizza er på danskernes top tre over retter til aftensmad. Men balancen mellem nem mad og sund mad er svær. Især hvis ernæringsværdien ikke fremgår tydeligt for forbrugeren.
- Særligt i en verden, hvor bekymringer om globale konflikter og stigende priser presser forbrugerne, så er det vanemad og tilbudsjagt, der dominerer. Her er det vigtigt at gøre det let at vælge rigtigt. Forbrugerne vil gerne gøre det godt. Men tit overskygger behovet for nem, velkendt og velsmagende mad alle de gode intentioner om at ændre på vanerne, som fx at spise flere grøntsager eller lave mere hjemmelavet mad, lød det fra forbrugersociolog Nina Preus, Landbrug og Fødevarer.
Kvalitet frem for frygt
Konferencen, som blev afholdt som led i en resultatkontrakt støttet af Uddannelses- og Forskningsministeriet, sluttede med en fælles opfordring: Lad diskussionen om ultraforarbejdning være afsæt for et reelt fokus på madkvalitet.
- Der findes desværre mange dårlige fødevarer på markedet. Vi skal huske, at forarbejdning både kan løfte og forringe kvalitet – og det er her, forskellen ligger. Risikoen er, at vi stempler alle forarbejdede fødevarer som problematiske, selvom vi i højere grad burde skelne mellem gode og dårlige produkter. Det er tid til at samarbejde om større gennemsigtighed og innovation i produkter, der både er nemme, velsmagende og ernæringsrigtige, siger Lars Hinrichsen, Teknologisk Institut.
Nøgleord
Kontakter
Forretningsdirektør Lars Hinrichsen, Teknologisk Institut, mobil 7220 2663, mail: lhin@teknologisk.dk
Teknologisk Institut har siden 1906 arbejdet for at forbedre erhvervslivets konkurrenceevne, samfundets velstand og menneskers liv. Årligt kommer det mere end 10.000 virksomheder til gavn inden for så forskellige områder som; energi, fødevarer, life science, materialer, byggeri og produktion. Teknologisk Institut har datterselskaberne Danfysik A/S, Dancert A/S og DTI Spain.
Har du brug for yderligere oplysninger, fotos, udtalelser eller andet, er du meget velkommen til at kontakte kommunikationsafdelingen. Se kontaktinfo her: www.teknologisk.dk/presse
Fotos i dette nyhedsrum: ©Teknologisk Institut. Brug af fotos tilladt ved konkret omtale af Teknologisk Institut og med kreditering. I tvivlstilfælde kontakt venligst Kommunikationsafdelingen.
Følg pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Teknologisk Institut
Ny guide samler god praksis for miljøkortlægning af bygninger12.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Asbest, PCB og tungmetaller gemmer sig ofte i bygninger, der skal rives ned eller renoveres. Teknologisk Institut har udviklet en ny guide, der kan hjælpe praktikere med at finde farlige stoffer og få dem fjernet, inden nedrivningen går i gang.
Ny dansk teknologi skal redde genbrugstøj fra forbrænding og sikre bedre arbejdsmiljø9.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En enkelt våd T-shirt kan ødelægge kilovis af brugbart tøj. Nu skal en danskudviklet automatisk sensorteknologi opsnuse fugtige tekstiler tidligt, så de ikke gør skade. Det skal samtidig forbedre arbejdsmiljøet og forkorte tidskrævende sorteringsarbejde.
Intelligent og bionedbrydelig folie skal reducere mikroplast i landbruget6.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Et nyt EU-projekt udvikles intelligent landbrugsfolie med printede sensorer, der nedbrydes naturligt og giver bærproducenter data om jordens sundhed. Formålet er at optimere afgrøderne uden at øge mængden af mikroplast.
Nyt projekt skal styrke fokus på biodiversitet i byggeriets værdikæde5.11.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Langt størstedelen af byggeriets påvirkning af biodiversiteten sker uden for selve byggegrunden. Nu går Teknologisk Institut og rådgivende ingeniørvirksomhed Artelia sammen om et projekt, der skal udvikle praktiske værktøjer til at støtte virksomheder i at tage hensyn til biodiversiteten gennem hele byggeriets værdikæde.
Sand og grus bliver en flaskehals for byggeri og anlæg30.10.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver sværere at få adgang til råstoffer som sand, grus, kalk og ler til byggematerialer og anlægsprojekter. Det viser et nyt green paper fra Teknologisk Institut og rådgivningsvirksomheden WSP Danmark A/S. Det peger på, at råstofforbruget bør kunne måles, så det kan prioriteres mere bevidst.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum