Mor tror, hun vender hurtigt tilbage fra barsel – men virkeligheden er en anden
6.11.2025 20:30:00 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
De fleste kommende mødre har en klar idé om, hvornår de vender tilbage til jobbet, hvordan barslen fordeles, og hvordan karrieren fortsætter. Men ifølge ny forskning fra Københavns Universitet stemmer forventningerne ikke altid overens med virkeligheden.

Et nyt studie, der bygger på en spørgeskemaundersøgelse blandt 11.000 danske kvinder, har kortlagt forventninger til arbejde og barsel – både deltagernes egen og partnerens – hvis de fik et barn. Svarene er koblet med detaljerede registerdata, der viser, hvad der faktisk skete, når kvinderne senere fik børn.
“Det særlige ved undersøgelsen er, at vi har både forventninger og faktiske forløb – og kan sammenligne dem direkte,” forklarer Søren Leth-Petersen, professor ved Økonomisk Institut og CEBI. Sammen med forskere fra Stanford og New York University står han bag studiet.
Ni måneder efter fødslen: Et vendepunkt
Undersøgelsen viser, at der omkring ni måneder efter fødslen opstår et markant misforhold mellem virkeligheden og mødrenes oprindelige forventninger: Kvinderne tror, at de vil være tilbage på arbejde på dette tidspunkt, men mange er det ikke.
“Ni måneder efter fødslen er et kritisk tidspunkt, hvor barselsregler udløber, og mange forventer at genoptage arbejdet. Men det sker ikke i samme omfang som forventet,” siger Søren Leth-Petersen.
Selvom mange vender tilbage senere end planlagt, viser dataene, at de fleste på længere sigt faktisk får genoptaget arbejdet i omtrent det omfang, de havde forventet.
“Det tyder på, at kvinderne ikke overvurderer deres fremtidige tilknytning til arbejdsmarkedet som sådan – men at de undervurderer, hvor lang tid det tager at komme dertil,” forklarer Søren Leth-Petersen.
I undersøgelsen bliver kvinderne også spurgt, om de tror, at deres partner vil tage mindst to måneders barsel. Også her tager mange fejl – både i retning af at overvurdere og undervurdere partnerens engagement.
“Selv blandt kvinder, der er gravide ved besvarelsen, er der stor usikkerhed om partnerens barsel. Det tyder på, at planlægningen ikke altid er koordineret eller at planerne ændres undervejs,” siger Søren Leth-Petersen.
Erfaring hjælper – men ikke nok
Man skulle tro, at kvinder med ét barn ville være bedre til at forudsige forløbet med barn nummer to. Men studiet viser, at fejlene i forventningerne gentager sig – også hos erfarne mødre.
“Erfaring alene ser ikke ud til at korrigere de skæve forventninger. Det peger på, at selve måden, vi danner forventninger på, har betydning,” foreslår Søren Leth-Petersen.
Samlet set viser undersøgelsen, at mødres forventninger til, hvor hurtigt de kommer tilbage på arbejde er systematisk skæve – og at det kan have betydning for både økonomisk planlægning og politisk design.
“Hvis kvinder overvurderer, hvor hurtigt de vender tilbage, kan det få konsekvenser for økonomi, karriere og familieliv. Det er vigtigt at forstå, når vi taler om ligestilling og arbejdsmarkedspolitik,” afslutter Søren Leth-Petersen.
Studiet, der er udgivet som working paper af National Bureau of Economic Research, hedder “Beliefs and Realities of Work and Childcare After Childbirth”. Det kan læses her.
Nøgleord
Kontakter
Simon Knokgaard HalskovKU Presse
Tlf:93565329skha@adm.ku.dkSøren Leth-PetersenProfessorØkonomisk Institut
Tlf:+45 35 32 30 84soren.leth-petersen@econ.ku.dkFølg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Børn med dårlig tandsundhed har oftere hjerte-kar-sygdomme som voksne2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huller i tænderne og svær tandkødsbetændelse i barndommen kobles sammen med markant højere forekomst af hjertestop, hjerneblødning og åreforkalkning i voksenlivet, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
Heste fløjter og synger, når de vrinsker23.2.2026 05:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet viser, at et hestevrinsk er mere komplekst end som så. Opdagelsen bryder med tidligere antagelser om det store pattedyr og kaster nyt lys over, hvordan heste kommunikerer. Et forskningsområde, der trods 4.000 års domesticering stadig er fyldt med ubesvarede spørgsmål.
Ny viden om Nordeuropas radiator: Vulkanudbrud i fortiden kan have skubbet havstrøm mod kollaps17.2.2026 10:59:19 CET | Pressemeddelelse
Ny forskning fra Københavns Universitet peger på, at vulkanudbrud under istiden kan have udløst pludselige klimaskift ved at forstyrre den Atlantiske havcirkulation (AMOC) og at temperaturen herefter kunne svinge mellem varme og kulde i tusindvis af år. Studiet bidrager med nye brikker til forståelsen af, hvad der kan få Nordeuropas radiator til at gå ned.
Hvor fandt stenalderens første bønder egentlig deres planter? Nyt studie giver svar13.2.2026 10:05:51 CET | Pressemeddelelse
Ved hjælp af avancerede maskinlærings- og klimamodeller har forskere vist, at forfædrene til afgrøder som hvede, byg og rug sandsynligvis var langt mindre udbredte i Mellemøsten for 12.000 år siden, end man hidtil har troet. Det kan betyde, at kultiveringen af de første planter og dermed landbruget opstod andre steder end hidtil antaget.
Når krisen kradser, står Danmarks frivillige klar11.2.2026 13:25:56 CET | Pressemeddelelse
En del af befolkningen står parat til at træde til, når der er krise og andre har brug for hjælp. Disse mennesker udgør en slags civilt beredskab af frivillige, mener KU-forskere fra Sociologisk Institut. Men det er ikke nødvendigvis de samme frivillige, du kender fra foreningslivet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum