DIF: Foreninger straffes for at få flere medlemmer

Rigtig mange kommuner arbejder på at gøre flere borgere fysisk aktive. Men det er ikke altid, politikken og økonomien følger med. Nye tal fra Videncenter for Folkeoplysning viser store kommunale udsving i de såkaldte tilskud til medlemmer under 25 år gennem Folkeoplysningsloven. Tilskuddet pr. medlem varierer fra 65 kroner i den laveste af de 60 deltagende kommuner til 1315 kroner. Det gennemsnitlige tilskud ligger på 311 kroner pr. medlem, og hvis man justerer for inflation, er det et fald med næsten 50 kroner siden 2018.

De store udsving er ifølge DIF (Danmarks Idrætsforbund) problematisk, og i mange kommuner betyder modellen, at foreninger kan blive straffet for at hente flere medlemmer ind, fordi der er en fast årlig ramme i budgettet. I praksis betyder det nemlig, at det reelle tilskud pr. medlem falder, når medlemstallet stiger.

”Vi oplever en stor medlemsfremgang i foreningerne de seneste år, og desværre kan vi se, at tilskuddene mange steder ikke følger med. Det er paradoksalt, at idrætsforeningerne skal straffes for at få flere medlemmer, når vi ved, hvad det betyder for både livsglæden og den fysiske og mentale sundhed. Hvis foreningerne tvinges til at hæve kontingentet, kan det øge den sociale ulighed. Det skal der laves om på,” siger Frans Hammer, der er næstformand i DIF.

Skab incitament
I Frederiksberg Kommune har man tidligere opereret med en model, hvor tilskuddet følger den demografiske udvikling. Fra 2026 bliver det udvidet, så foreningerne bliver belønnet, hvis de får flere børn ind, end befolkningstilvæksten tilsiger.

”På Frederiksberg vil vi gerne gøre det let for alle at komme til at dyrke idræt, så idrætsforeningerne skal naturligvis ikke straffes for at skaffe flere medlemmer. Jeg er glad for vores nye aftale i kommunalbestyrelsen, fordi den sikrer, at idrætsforeningerne får tilskud efter medlemsantal i fremtiden. Jeg tror og håber, aftalen medvirker til, at antallet af foreningsmedlemmer fortsætter med at stige”, siger Michael Vindfeldt, der er borgmester på Frederiksberg.  

Den politiske beslutning vækker glæde i det lokale foreningsliv:

"Vi har med glæde konstateret, at idrætsforeningerne på Frederiksberg gennem en årrække har haft en flot medlemsfremgang. Udviklingen har ikke mindst været båret af et godt samspil mellem kommunen, os i FIU og foreningerne. Det har dog været et problem, at medlemsudviklingen har udhulet aktivitetstilskuddet til idrætsforeninger. Vi er derfor glade for, at der politisk har været opbakning til at tilpasse modellen for aktivitetstilskuddet, så der fremover er et ekstra incitament til at fortsætte udviklingen," siger Søren Burchall, der er direktør i Frederiksberg Idræt.

Det budskab bakkes op af DIF:

”Vi kan kun støtte op om, at foreningerne får et incitament til at få så mange som muligt til at blive en del af de aktive fællesskaber. Derfor er det allerbedste, at man belønner dem, der gør det bedre, end befolkningstilvæksten tilskriver. Og tilskuddet skal som minimum følge den demografiske udvikling,” siger Frans Hammer.

DIF’s anbefalinger til kommunerne:

• Lav en tilskudsmodel, der ikke straffer foreningslivet. Tilskuddet skal som minimum følge den demografiske udvikling
• Derudover anbefaler DIF, at man vælger en model, der også tager højde for, at idrætsforeningerne kan opleve en større tilvækst end den demografiske udvikling tilsiger.
  
  

Det siger VIFO’s undersøgelse:

• Landets kommuner er forpligtet til at yde medlemstilskud til deres foreninger jævnfør Folkeoplysningsloven. I praksis er der dog store udsving i de lokale modeller
• I de 65 adspurgte kommuner i undersøgelsen varierer medlemstilskuddet for unge under 25 fra 65 kroner til 1315 kroner pr. medlem.
• Det gennemsnitlige medlemstilskud har ligget fast fra 2018-23. Justeret for inflation betyder det et fald fra 363 kroner pr. medlem i 2018 til 316 kroner i 2023.

Læs mere og hent undersøgelsen her.