Middelfart Sparekasse vælger Netcompany Banking Services’ platform efter fusionen med Nordfyns Bank
Det bliver Netcompany Banking Services (NBS), der skal levere kernebank-løsningen til det fortsættende pengeinstitut efter fusionen mellem Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank. Dermed bliver det også NBS, der skal stå for den tekniske konvertering af de cirka 25.000 kunder fra Nordfyns Bank.

Middelfart Sparekasse har valgt at fortsætte sit mangeårige samarbejde med Netcompany Banking Services (NBS), når den forventede fusion med Nordfyns Bank gennemføres. Valget betyder, at Middelfart Sparekasse som fortsættende institut samler kunderne hos NBS, mens Nordfyns Bank forlader Bankdata.
Ifølge adm. direktør i Middelfart Sparekasse, Martin Baltser, har det været en beslutning med mange elementer og afvejninger, hvor valget i sidste ende faldt på Netcompany Banking Services.
“For det første bygger beslutningen på et langt og godt samarbejde, som omfatter vellykkede fusioner med Folkesparekassen og Fanø Sparekasse. Og så ved vi, at NBS tidligere har håndteret fusioner på tværs af datacentraler med succes. Dertil kommer et tæt samarbejde med de øvrige banker på NBS-platformen gennem det nystiftede selskab NFIT,” siger Martin Baltser, og peger samtidig på de fremtidige udviklingsmuligheder:
“Efter Netcompanys overtagelse af SDC ser vi nye muligheder for at accelerere den digitale udvikling fremadrettet til gavn for vores kunder. Kort sagt: Vi vælger kontinuitet nu – og potentiale på den lange bane.”
Netcompany Banking Services har stor erfaring med migrering på tværs af datacentraler, og adm. direktør i Netcompany Banking Services, Torben Finnemann, ser frem til at understøtte Middelfart Sparekasse både i den forestående fusion og fremadrettet:
“Middelfart Sparekasse er en vigtig samarbejdspartner for NBS, og jeg ser frem til et tæt samarbejde med begge pengeinstitutter om fusionen. Vi stiller med et erfarent migreringsteam og gennemprøvede værktøjer fra tidligere indkonverteringer på tværs af datacentraler. Det gør, at vi kan sigte mod teknisk go-live allerede i tredje kvartal 2026 - uden at gå på kompromis med stabilitet og sikker drift. Det er vigtigt, at både kunder og medarbejdere føler sig trygge i processen,” siger Torben Finnemann og tilføjer:
”Når vi kigger fremad, er vores fokus at gøre det hurtigere at rulle nye løsninger ud og samle hele kundeoplevelsen i én automatiseret løsning, der frigiver tid, så rådgiverne kan fokusere på at give kunderne den bedst mulige rådgivning.”
Kontakt
Netcompany Group A/S
Senior PR Manager, Nicolai Nielsen: +45 4083 9973, nini@netcompany.com
Middelfart Sparekasse
ESG- og kommunikationsdirektør, Bjarne Jacobsen: +45 2790 0664, bja@midspar.dk
Nøgleord
Billeder
Om Netcompany
Hos Netcompany anvender vi digitalisering til at hjælpe virksomheder og samfund med at opnå succes i den digitale tidsalder og samtidig sikre, at vi skaber rammerne for en retfærdig og bæredygtig fremtid og fremgang i en digital verden – og på den måde give mennesker mulighed for at leve et frit og rigt liv.
Om Middelfart Sparekasse
Middelfart Sparekasse blev stiftet i 1853 med det formål at agere ”til fælles bedste”. Sparekassen lever efter den filosofi den dag i dag og kombinerer nærvær og lokal tilstedeværelse med stærke digitale løsninger.
Følg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Netcompany introducerer banebrydende løsning med Heimstaden Bostad, PHM Group og Thylander28.10.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Netcompany indtræder på markedet for ejendomsadministration i et nyt strategisk samarbejde med Heimstaden Bostad, PHM Group og Thylander. Samarbejdet tager udgangspunkt i en ny løsning baseret på Netcompanys markedsledende og datadrevede administrationsplatform AMPLIO.
Netcompany skal udvikle registreringsplatform for tilsynsorganisationer i Holland13.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany skal udvikle en fælles registreringsplatform til tre samarbejdende tilsynsorganisationer (3RO) under kriminalforsorgen i Holland. Som innovationspartner får Netcompany ansvaret for udvikling, implementering og drift af systemet.
Netcompany er valgt som digital partner for det hollandske udenrigsministerium10.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Det hollandske udenrigsministerium har valgt Netcompany som digitaliseringspartner under en ny rammeaftale. Partnerskabet omfatter udvikling og drift af applikationer, der understøtter ministeriets strategiske opgaver i udlandet.
Netcompany lancerer VERÁ: En kritisk IT-løsning til europæisk forsvar og resiliens3.10.2025 09:08:27 CEST | Pressemeddelelse
Efter fem års dedikeret udvikling af avancerede digitale tvilling-platforme til Europas lufthavne, transportknudepunkter og energiselskaber bringer Netcompany nu teknologien ind i forsvars- og resilienssektoren.
Netcompany skal bygge det digitale fundament for udbetalingen af sociale ydelser i Sverige26.6.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany etablerer sig som en central digitaliseringspartner i Sverige med tre nye strategiske aftaler herunder med den nyetablerede Utbetalningsmyndigheten. Med aftalen skal Netcompany lave det digitale fundament for alle statslige udbetalinger af sociale ydelser til de svenske borgere. Fundamentet bygges på Netcompanys SOLON TAX-løsning, der udover Sverige, allerede tages i brug i Grækenland og Baltikum.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum



