Netcompany bliver ansvarlig for at styrke samhandlen mellem Nordirland og Storbritannien
Den britiske told- og skattemyndighed His Majestety’s Revenue and Customs (HMRC) har valgt Netcompany til en omfattende digital transformation af handel- og toldprocessen mellem Nordirland og Storbritannien.

HMRC har valgt Netcompany til at varetage en central del af samhandlen mellem Nordirland og Storbritannien. Det sker gennem en ny digital platform, med ERMIS som kernen og elementer fra AMPLIO, til Trader Support Service (TSS), som supporterer virksomheder, der importerer og eksporterer varer mellem Nordirland og Storbritannien.
Den nye platform skal understøtte hurtigere og mere effektiv handel for de omkring 60.000 registrerede virksomheder, der flytter varer mellem Storbritannien og Nordirland.
Målet er, at en mere gnidningsfri samhandel skal frigøre ressourcer, så virksomhederne kan fokusere på vækstmuligheder frem for administrative processer. Det skal i sidste ende resultere i mere økonomisk vækst og styrke virksomhedernes konkurrencedygtighed.
Netcompanys ERMIS-løsning understøtter allerede HMRC’s toldsystemer i Storbritannien, hvor den håndterer over 2 millioner toldangivelser årligt. I EU behandler den samme løsning over 20 millioner angivelser og 150 millioner transaktioner om året på tværs af 10 lande.
“At vi nu udbygger vores samarbejde med HMRC med endnu en samfundskritisk opgave understreger, at vores forretning i Storbritannien for alvor tager fart. Aftalen betyder, at vi fortsætter med at øge vores tilstedeværelse på toldområdet, hvor vi er ved at etablere os som den mest centrale digitaliseringspartner for lande i Europa” siger André Rogaczewski, CEO og co-founder i Netcompany.
TSS skal gennemgå en omfattende digital transformation af handel- og toldprocesserne, hvor den nuværende platform skal udskiftes så graden af automatisering kan øges gennem blandt andet AI. Fremover får virksomhederne en ny og moderne end-to-end digital selvbetjeningsplatform til at angive varer, der skal krydse grænsen. Dermed frigøres der også kostbar tid til, at virksomhedernes højt specialerede toldpersonale kan fokusere på at understøtte de mest kritiske og komplekse sager.
Selvom Nordirland er omfattet af Brexit, følger landet EU-reglerne for handel og told, så der fastholdes åbne grænser til Irland. Det betyder, at kontrol og toldprocedurer i stedet ligger mellem Nordirland og Storbritannien. Med Windsor-rammeaftalen blev der samtidig indført en række nye krav for bevægelsen af varer mellem Storbritannien og Nordirland, som har øget kompleksiteten for virksomhederne.
Aftalen gælder i fem år med muligheden for to forlængelser af et års varighed. Aftalerammens estimerede samlede værdi er 245 mio. pund, hvoraf 94 mio. pund allerede er budgetteret til Netcompanys engagement, herunder etableringen af den nye platform.
Kontakter
Jacob TherkelsenHead of Group PR & Public Affairs
Tlf:3112 6708jathe@netcompany.comFølg pressemeddelelser fra Netcompany
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Netcompany
Danmark baner vejen for suveræn AI: Milliardpotentiale og tusindvis af frigjorte hænder i det offentlige5.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Med lanceringen af en suveræn europæisk AI-løsning kan Danmark og EU høste milliardgevinster i effektivitet og frigøre ressourcer i velfærden, der kan bruges på kerneopgaver i skoler, sundhedsvæsen, ældrepleje og sagsbehandling tæt på borgerne - uden at gå på kompromis med datasikkerhed og lovgivning.
Netcompany skal levere landsdækkende digital post-løsning til Skotland20.11.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Efter flere års udvikling af Skotlands digitale infrastruktur tager landet nu næste skridt. Den skotske regering har indgået et samarbejde med Netcompany om at levere en landsdækkende digital post-løsning, der skal styrke landets digitale fundament. Løsningen bygges på Netcompanys AMI-platform og skal forbinde alle skotske myndigheder og borgere.
Middelfart Sparekasse vælger Netcompany Banking Services’ platform efter fusionen med Nordfyns Bank6.11.2025 14:30:00 CET | Pressemeddelelse
Det bliver Netcompany Banking Services (NBS), der skal levere kernebank-løsningen til det fortsættende pengeinstitut efter fusionen mellem Middelfart Sparekasse og Nordfyns Bank. Dermed bliver det også NBS, der skal stå for den tekniske konvertering af de cirka 25.000 kunder fra Nordfyns Bank.
Netcompany introducerer banebrydende løsning med Heimstaden Bostad, PHM Group og Thylander28.10.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Netcompany indtræder på markedet for ejendomsadministration i et nyt strategisk samarbejde med Heimstaden Bostad, PHM Group og Thylander. Samarbejdet tager udgangspunkt i en ny løsning baseret på Netcompanys markedsledende og datadrevede administrationsplatform AMPLIO.
Netcompany skal udvikle registreringsplatform for tilsynsorganisationer i Holland13.10.2025 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Netcompany skal udvikle en fælles registreringsplatform til tre samarbejdende tilsynsorganisationer (3RO) under kriminalforsorgen i Holland. Som innovationspartner får Netcompany ansvaret for udvikling, implementering og drift af systemet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum