Aarhus Universitet: Debatten om Bovaer kræver, at vi ser på hele billedet

I forlængelse af den aktuelle debat om fodertilsætningsstoffet Bovaer bidrager Aarhus Universitet løbende med yderligere faglig afklaring. I Aarhus Universitets undersøgelser er der ikke observeret tegn på øget forekomst af sygdom hos køer fodret med Bovaer. Samtidig pågår et forskningsprojekt, som undersøger, hvorvidt stoffet påvirker køernes adfærd og velfærd.

”Sygdom er et dyrevelfærdsproblem, men dyrevelfærd handler også om, hvordan dyrene trives fysisk og mentalt i det daglige. I vores forsøg har vi ikke umiddelbart set tegn på højere forekomst af sygdom hos køerne end normalt, og i et nyt projekt er vi nu i gang med at undersøge, om Bovaer påvirker køernes adfærd og medfører tegn på smerte eller ubehag,” siger Charlotte Lauridsen, professor og institutleder ved Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab på Aarhus Universitet.

Hun peger samtidig på, at der kan være forskel på resultater fra kontrollerede forskningsforsøg og erfaringer ude i praksis:

”Forskningsforsøg er meget strengt regulerede og foregår under nøje kontrollerede forhold, hvor vi kan overvåge foder, miljø og dyrenes sundhed helt tæt. Når et stof som Bovaer tages i brug i praksis, er der mange flere faktorer i spil: Foderets sammensætning, management, staldmiljø og de individuelle dyrs tilpasning. En kos fordøjelsessystem er et delikat og komplekst system, og små variationer kan give forskelle i, hvordan dyrene reagerer,” siger hun og tilføjer:

”Man kan sammenligne det lidt med, når man får udskrevet medicin hos sin læge. Hvis jeg får fire piller på recept, så er det jo helt afgørende, at jeg læser indlægssedlen, hvor der står, om jeg skal tage dem alle på én gang, eller om de skal fordeles hen over dagen. Den slags detaljer gør en stor forskel for virkningen. På samme måde er det vigtigt, hvordan og under hvilke forhold et fodertilsætningsstof som Bovaer bruges i praksis. Små ændringer i dosering, fodersammensætning eller miljø kan have betydning for, hvordan dyrene reagerer.”

Hun understreger, at der derfor er behov for at se på Bovaer ud fra flere faglige vinkler:

”Et stof som Bovaer påvirker sandsynligvis mange biologiske systemer og kræver, at vi ser på både sundhed, adfærd og fodring. Derfor er det helt naturligt, at forskere har forskellige faglige fokusområder. På Institut for Husdyr- og Veterinærvidenskab har vi både forskere, der arbejder med dyrenes fysiologi og sundhed, og forskere, der ser på deres adfærd og trivsel. Tilsammen giver det et helhedsorienteret billede af dyrets velfærd: Fra mave til adfærd og til livsytring.”

Aarhus Universitet rådgiver – beslutninger træffes af myndighederne

Aarhus Universitets myndighedsbetjening sker inden for faste rammer, hvor forskerne svarer på de spørgsmål, som myndighederne stiller, for eksempel om den gennemsnitlige effekt af Bovaer på metanudledning. Men forskningen stopper ikke der.

Universitetet arbejder videre med forskningsprojekter omkring Bovaer, som ser på andre aspekter, herunder dyrevelfærd. Det er myndighederne og politikerne, der beslutter, hvordan forskningen omsættes i praksis, mens Aarhus Universitets rolle er at levere uafhængig, forskningsbaseret viden, der kan kvalificere beslutningerne.

“Der er mange besætninger, hvor Bovaer ser ud til at fungere fint, og vi har brug for mere viden, før vi drager konklusioner. Det er afgørende, at vi får et klart billede af, hvor eventuelle problemer opstår og hvorfor. Derfor er det positivt, at der er taget initiativ til at indsamle erfaringer fra praksis både gennem spørgeskemaer og for vores vedkommende via biologiske prøver, så vi bedre vil kunne forstå, hvad der ligger bag de problemer, der beskrives,” siger Charlotte Lauridsen.

Hun peger på, at debatten om Bovaer også rejser nogle af de større spørgsmål, som samfundet står over for i den grønne omstilling:

“Det er en vigtig samfundsdebat, vi har lige nu, hvor hensynet til klima, dyrevelfærd og fødevareproduktion skal balanceres og intergreres. Spørgsmålet er ikke, om klimaet skal vinde over dyrevelfærden eller omvendt, men hvordan vi finder løsninger, der tilgodeser begge dele. Det er netop den type dilemmaer, forskningen skal hjælpe med at belyse.”

Aarhus Universitet følger fortsat udviklingen tæt og vil løbende bidrage med forskningsbaseret viden, der kan skabe et solidt grundlag for fremtidige beslutninger.