Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Elevorganisationerne: Den nye karakterskala risikerer at fejle

6.11.2025 06:00:00 CET | Danske Gymnasieelevers Sammenslutning | Pressemeddelelse

Del

I dag præsenterer regeringen sit udspil til en ny karakterskala, en reform, som elever over hele landet længe har ventet på. Elevorganisationerne Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) og Landsammenslutningen af Handelsskoleelever (LH) står klart med deres budskab: Det var på tide med en ny skala, men advarer samtidig mod flere faldgruber. 

Billede fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning
Billede fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Den nye skala, som præsenteres af regeringen, består af karakterne: 00, 01, 02, 4, 6, 8, 10, 12 og 12*. Hermed fjernes karakteren 7, som erstattes med karaktererne 6 og 8, mens -3 afskaffes, og 01 indføres. 

Disse ændringer mener elevorganisationerne DGS og LH kan skabe en mere retfærdig bedømmelse.

Ved at beholde to dumpekarakterer skabes der stadig en forskel, hvor eleverne kan mærke en reel forbedring. "Den nye karakterskala kan samtidig bidrage til, at eleverne i højere grad kan mærke deres faglige udvikling, fordi springene mellem karaktererne bliver mindre” udtaler begge organisationer.  

Dog stiller eleverne sig kritiske over for, at den nye karakterskala nu bliver en 8-trins skala frem for den forhenværende 7-trins skala. Den nye model betyder nemlig, at karakterskalaen ikke længere er direkte konverterbar med den internationale ECTS-skala. 

Elever, der går på IB eller drømmer om at studere i udlandet, risikerer at stå med et karakterblad, der risikerer at blive sværere at sammenligne med andre lande. Det skaber ulighed og usikkerhed for unge, der søger internationale muligheder." udtaler Freja Sinclair, forperson for DGS.  

Samtidig er eleverne bekymrede for den nye mulighed om at give 12*. Selvom karakteren ikke påvirker gennemsnittet og formentlig kun skal rose elever, som har gjort sig en særlig indsats, er eleverne bekymrede for stjernens påvirkning på præstationskulturen på ungdomsuddannelserne. 

Vi er bekymrede for, at 12-stjernen vil øge konkurrencen og presset blandt eleverne. Det vil ikke længere være nok med en fremragende præstation, nu vil man skulle kæmpe sig til en perfekt præstation. Vi er i forvejen pressede på vores uddannelser, vi behøver ikke mere.” udtaler Karoline Ulfkjær, formand for LH

DGS og LH opfordrer regeringen til at have øje for, at en ny karakterskala ikke automatisk løser den præstationskultur og det karakterræs, der præger mange gymnasieelevers hverdag. I stedet peger de på et uddannelsessystem, hvor feedback og feedforward fylder mere end præstationspres og karakterræs. 

For pressekontakt: 

Freja Sinclair, Forperson DGS, 50 77 48 01

Karoline Ulfkjær, Formand LH, 51 40 15 44

Kontakter

Om Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning (DGS) er en national, uafhængig elevpolitisk organisation. DGS repræsenterer landets 89.000 STX- HF- IB- og EB-elever og deres holdninger og understøtter elever og elevråd i deres elevdemokratiske arbejde.

Følg pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Danske Gymnasieelevers Sammenslutning

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning lancerer AI-anbefalinger5.8.2026 05:30:00 CEST | Pressemeddelelse

Danske Gymnasieelevers Sammenslutning mener, at der er behov for at rammesætte, hvilken rolle AI skal spille i fremtidens gymnasieskole. Den årgang, der nu er blevet studenter, har igennem hele deres gymnasietid skullet navigere en digital verden, hvor kunstig intelligens i stigende grad fylder, og det har også haft betydning for, hvordan de har grebet undervisningen an. Der har været forskellige tilgange til håndteringen af dette på landets gymnasier. DGS mener derfor, at der er et behov for at standardisere og kvalificere brugen af kunstig intelligens i gymnasiet, så vi sikrer, at eleverne møder de samme regler, udvikler de samme kompetencer og har mulighed for samme faglige udbytte uafhængigt af, hvor de går på gymnasiet. Derfor har gymnasieelevernes organisation taget initiativ og lancerer hermed 9 anbefalinger til, hvordan AI bør implementeres i gymnasiet. “Kunstig intelligens fylder som aldrig før hos os gymnasieelever, og derfor er det også afgørende, at vi griber dén udvikling,

Elev- og Studenterbevægelsen: Karakterræs, privatøkonomi og sektordimensionering presser unge i uddannelsessøgningen27.7.2026 18:30:54 CEST | Pressemeddelelse

Det vækker bekymring, at færre unge i år har besluttet at søge ind på en videregående uddannelse. Årsagen til udviklingen er ifølge undersøgelser, at unge tager flere sabbatår og udskyder studiestart. Forklaringen er hovedsageligt dét massive karakterræs, mange elever på ungdomsuddannelserne oplever, hvor de konstant måles og vejes med karakterer, uden at karaktererne meningsfuldt siger noget om motivation, potentiale eller muligheder for læring. Efter endt ungdomsuddannelse er det derfor både forventeligt, men også ærgerligt, at mange tilvælger flere sabbatår og udskyder studiestart - hvor karakterer og studiepres igen venter. “Med dén store rolle, karakterer spiller på uddannelserne i dag, sender vi et signal til unge om, at engagement, drømme og potentiale er mindre vigtigt end arbitrære mål for elevernes kunnen. Dén tendens skader både de unge og dét uddannelsessystem, der i sidste ende burde åbne døre og klæde os på til fremtiden.” udtaler Oscar Tønsberg Hoffmann, forperson for Da

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye