EU-konference i København sætter fokus på selvstændig livsførelse for personer med handicap
5.11.2025 13:19:47 CET | Social- og Boligministeriet | Pressemeddelelse
Personer med handicap har ret til at leve et selvstændigt liv og være en del af fællesskabet på tværs af EU. Det er omdrejningspunktet, når social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen er vært for en high-level konference, der samler ministre, eksperter og civilsamfundsorganisationer fra hele EU i København.
Der er stor forskel på, hvor langt EU-landene er, når det kommer til at sikre selvstændig livsførelse og inklusion for personer med handicap. Derfor er der brug for indsatser på tværs – så mennesker med handicap får de samme muligheder som mennesker uden handicap, uanset hvor i EU de bor. Det har social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen arbejdet for under hele det danske formandskab, og det kulminerer nu i en high-level EU-konference den 6. og 7. november i Forum i København.
Konferencens første dag sætter fokus på, hvordan medlemslandene sikrer den nødvendige tilgængelighed i boliger og offentlige rum på tværs af EU. På konferencens anden dag retter deltagerne blikket mod de næste skridt i arbejdet med at styrke selvstændig livsførelse for personer med handicap, med udgangspunkt i Strategien for rettigheder for personer med handicap 2021–2030.
"Intet om os uden os." Det er budskabet fra European Disability Forum (EDF) – en paraplyorganisation, der samler handicaporganisationer fra hele Europa. Derfor afholdes konferencen i samarbejde med Danske Handicaporganisationer og EDF, som også afholder deres årlige bestyrelsesmøde, som del af konferencen.
Udover social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen deltager også Europa-Kommissionens vicegeneraldirektør for ligestilling og anti-diskrimination Ana Carla Pereira, præsidenten for European Disability Forum Yannis Vardakastanis samt flere ministre fra Europa.
Konferencen bygger videre på de rådskonklusioner, som Rådet for Beskæftigelse, Socialpolitik, Sundhed og Forbrugerpolitik vedtog til rådsmøde i Luxembourg den 17. oktober. Her sad det danske formandskab for bordenden.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:
"Det danske EU-formandskab arbejder for et stærkere Europa – et Europa med omsorgsfulde og inkluderende samfund, der støtter alle sine borgere. Jeg er glad for, at konferencen sætter handicaporganisationerne i centrum – det er helt afgørende, hvis vi skal finde gode og holdbare løsninger. Jeg glæder mig til at tale med både handicaporganisationerne og medlemslandene om, hvordan vi fremmer selvstændig livsførelse og sikrer, at alle føler sig inkluderet i samfundet."
Konferencen afholdes som led i det danske EU-formandskab og er arrangeret af Social- og Boligministeriet i samarbejde med Danske Handicaporganisationer, European Disability Forum og Europa-Kommissionen.
Er du journalist og ønsker at dække konferencen skal du skrive til: presse@sm.dk
Nøgleord
Kontakter
Social- og Boligministeriets presseafdeling
Tlf:41 85 13 60presse@sm.dkLinks
Følg pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Rapport samler viden om livet for personer, der sælger sex6.2.2026 13:03:46 CET | Pressemeddelelse
Uklare regler, svære møder med myndigheder og frygt for at blive stemplet. Det er nogle af de udfordringer, som personer, der sælger sex, møder i deres hverdag. Det konkluderer arbejdsgruppen om levevilkårene for personer, der sælger sex, i deres endelige rapport. Rapporten er den første af sin slags, og samler viden fra forskning og praksis.
Aftale om en værdighedsreform er et nybrud29.1.2026 08:31:25 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale, som skal sikre de allermest udsatte borgere et mere værdigt liv. Værdighedsreformen er et nybrud i dansk socialpolitik. Den gør op med ret og pligt for en gruppe borgere og giver mulighed for en række indsatser– uanset hvor i landet borgeren kommer fra.
Invitation til doorstep om aftale om værdighedsreform28.1.2026 15:03:52 CET | Presseinvitation
Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale om en værdighedsreform, der skal sikre de allermest udsatte borgere et mere værdigt liv.
Traumefokuseret indsats til børn og unge viser markante resultater19.1.2026 09:10:53 CET | Pressemeddelelse
En ny evaluering viser, at traumefokuseret terapi virker og er velegnet til at behandle PTSD, depression og negative tanker hos børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Ifølge evalueringen har børnene markant færre symptomer og en bedre trivsel efter behandlingen.
Politisk enighed om et opgør med snyd og svigt på sociale tilbud9.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale om en række tiltag, der skal forhindre snyd og svigt på sociale tilbud og afskaffe kommunernes mulighed for i akutte situationer at anvende ikke-godkendte tilbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum