Traumefokuseret indsats til børn og unge viser markante resultater
19.1.2026 09:10:53 CET | Social- og Boligministeriet | Pressemeddelelse
En ny evaluering viser, at traumefokuseret terapi virker og er velegnet til at behandle PTSD, depression og negative tanker hos børn og unge, der har været udsat for vold eller seksuelle overgreb. Ifølge evalueringen har børnene markant færre symptomer og en bedre trivsel efter behandlingen.
Børn og unge, som bliver udsat for vold eller seksuelle overgreb fra omsorgspersoner, er i stor risiko for at udvikle traumer, psykiske lidelser og dårligt helbred. Derfor er det også helt afgørende, at der findes specialiseret behandling, som er nationalt dækkende.
På den baggrund blev det i 2023 besluttet at udbrede et traumefokuseret behandlingstilbud (TF-CBT) til landets børnehuse, som kan tilbydes til børn i alderen 6-17 år, som har været udsat for seksuelle overgreb eller vold. TF-CBT er en terapiform, der kombinerer principper fra kognitiv teori, adfærdsteori og familieterapi.
En ny evaluering fra VIVE viser nu positive resultater, herunder at behandlingsmetoden kan nedbringe PTSD-symptomer, symptomer på angst og depression og bidrage positivt til børnenes psykiske trivsel – også efter endt behandling.
Evalueringen viser også, at behandlingen er succesfuldt implementeret og tilstrækkeligt forankret i de danske børnehuse til at kunne betragtes som et landsdækkende behandlingstilbud, men at der er et uudnyttet behandlingspotentiale, som peger på at tilbuddet kunne anvendes yderligere.
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger:
"At nogle børn bliver udsat for vold og overgreb er noget af det værste, jeg kan forestille mig. De skal selvfølgelig have god hjælp, og derfor er jeg glad for at se, at den traumefokuserede terapi – som nu findes i alle børnehuse i Danmark – virker og viser gode resultater.
Af den grund skylder vi også børnene at bruge indsatsen. Derfor håber jeg, at alle landets kommuner vil benytte det her tilbud, når de har med børn at gøre, som har behov for traumefokuseret behandling på grund af overgreb."
Regeringen og aftalepartierne bag SSA24 besluttede desuden i september 2025, at tildele midler til udbredelsen af et behandlingstilbud i regi af børnehusene til børn udsat for overgreb i alderen 0-6 år. Det kan der læses mere om her.
Undersøgelsens hovedresultater
- Evalueringen viser, at TF-CBT ved afslutningen af implementeringsperioden er tilstrækkeligt forankret i de danske børnehuse til at kunne betragtes som et landsdækkende behandlingstilbud.
- TF-CBT-behandlingen er forbundet med markante og konsistente forbedringer i symptombilledet, den psykiske trivsel og de kognitive tankemønstre.
- Der identificeres i undersøgelsen et uudnyttet potentiale i at sikre, at et større antal børn og unge får adgang til specialiseret traumebehandling i form af TF-CBT.
Evalueringen af udbredelsen af behandlingstilbuddet er gennemført af VIVE i perioden 2023-2025 og kan læses på VIVE’s hjemmeside. Social- og Boligstyrelsen har understøttet implementeringen i børnehusene i samme periode.
Kontakter
Social- og Boligministeriets presseafdeling
Tlf:41 85 13 60presse@sm.dkFølg pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Social- og Boligministeriet
Rapport samler viden om livet for personer, der sælger sex6.2.2026 13:03:46 CET | Pressemeddelelse
Uklare regler, svære møder med myndigheder og frygt for at blive stemplet. Det er nogle af de udfordringer, som personer, der sælger sex, møder i deres hverdag. Det konkluderer arbejdsgruppen om levevilkårene for personer, der sælger sex, i deres endelige rapport. Rapporten er den første af sin slags, og samler viden fra forskning og praksis.
Aftale om en værdighedsreform er et nybrud29.1.2026 08:31:25 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti har indgået en aftale, som skal sikre de allermest udsatte borgere et mere værdigt liv. Værdighedsreformen er et nybrud i dansk socialpolitik. Den gør op med ret og pligt for en gruppe borgere og giver mulighed for en række indsatser– uanset hvor i landet borgeren kommer fra.
Invitation til doorstep om aftale om værdighedsreform28.1.2026 15:03:52 CET | Presseinvitation
Regeringen har sammen med Socialistisk Folkeparti og Det Konservative Folkeparti indgået en aftale om en værdighedsreform, der skal sikre de allermest udsatte borgere et mere værdigt liv.
Politisk enighed om et opgør med snyd og svigt på sociale tilbud9.1.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti og Radikale Venstre har indgået en aftale om en række tiltag, der skal forhindre snyd og svigt på sociale tilbud og afskaffe kommunernes mulighed for i akutte situationer at anvende ikke-godkendte tilbud.
Nyhed om afgørelse ved EU-domstolen18.12.2025 13:17:33 CET | Pressemeddelelse
Social- og boligminister Sophie Hæstorp Andersen siger: ”EU-Domstolen har truffet afgørelse i sagen vedrørende parallelsamfundslovgivningen. Sagen er nu tilbage i Østre Landsret, og vi vil naturligvis nærlæse dagens dom fra EU-Domstolen.”
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum