LLO: Godt med flere boliger, der har loft over lejen
4.11.2025 16:11:17 CET | Lejernes Landsorganisation | Pressemeddelelse
Lejernes LO roser regeringens plan om at sikre flere almene boliger. Et huslejeloft i privat udlejning vil skabe endnu flere boliger, der er til at betale for almindelige mennesker, mener LLO og fem overborgmesterkandidater i København.

Regeringen vil med et nyt boligudspil skabe tusinder af nye almene boliger over de kommende ti år ved at hæve maksimumbeløbet for, hvor meget et alment boligbyggeri må koste at opføre.
Det er en god nyhed, at regeringen vil hæve maksimumbeløbet, så vi kan få flere almene boliger til en reguleret husleje – i stedet for, at der kun opføres nye private lejeboliger til en skyhøj leje. Det mener Lejernes LO.
”Regeringens plan om at sikre flere almene boliger er et godt første skridt på vejen mod en by, hvor alle kan bo. Vi skal have boliger, der er til at betale for folk med små- og mellemindkomster. Mange mennesker, som vi har brug for, SOSU’er, brandfolk og pædagoger, presses ud af byen i dag”, siger formand for LLO, Helene Toxværd.
Folketinget fjernede huslejereguleringen for nybyggeri i 1991. Nu er der over 200.000 nye private lejeboliger uden loft over huslejen.
Flere borgmestre har advaret om, at det skader sammenhængskraften i samfundet, at folk de facto enten presses ud af byen eller stuves sammen i dyre, private udlejningsejendomme med en skyhøj husleje.
Eksplosion i dyre lejeboliger
”Der er sket en eksplosion i dyre lejeboliger uden loft over lejen. Vi har derfor brug for at genindføre et huslejeloft, som der var før 1991. Derfor glæder jeg mig over, at fem partier i København i en ny rundspørge svarer, at de ønsker at Folketinget indfører et huslejeloft i nyere udlejningsejendomme opført efter 1991. Det vil være et vigtigt skridt til at sikre rimelige huslejer og en mere balanceret boligudvikling, hvor hensynet til beboerne kommer før kortsigtet profit”, siger LLO-formanden.
De fem overborgmesterkandidater, der støtter et huslejeloft, er fra Socialdemokratiet, SF, Enhedslisten, De Radikale og Alternativet. Se vælgerguiden på www.llo.dk/kv25, hvor alle 11 spidskandidater i København har svaret på, om de støtter et huslejeloft i nyere privat udlejning opført efter 1991.
Almen husleje stiger mindre
Selvom de almene boliger ved forhøjelse af maksimumbeløbet vil koste 20 procent mere at opføre, medfører det ikke, at huslejen bliver 20 procent højere, fordi det finansieres ved dels at hæve det kommunale grundkapitalindskud med 10 procentpoint dels ved at hæve realkreditlånene med de andre 10 procentpoint.
”Det er godt, at huslejen i de nye almene boliger ikke stiger så meget. På sigt vil den stadig være markant lavere end tilsvarende nyopført privat udlejning”, siger LLO-formanden.

FAKTA: Flere almene boliger
- Regeringen vil hæve det landsdækkende maksimumbeløb med 20 procent, regulere det løbende efter prisudviklingen og give mulighed for at låne mere for at dække høje grundpriser.
- Regeringen vil også give boligorganisationer lov til at bruge tilskud mere fleksibelt, så boliger i nybyggeri på skift kan anvises og udlejes til en lav husleje.
- Det vurderes, at regeringens forslag vil kunne muliggøre op mod 1.400 ekstra almene boliger om året, svarende til mellem 10.000 og 14.000 nye boliger om ti år.
Nøgleord
Kontakter
Helene ToxværdLandsformand for LLO
Tlf:33 86 09 21llo@llo.dkAnders SvendsenChefjurist i LLO
Tlf:33 86 09 21asv@llo.dkBilleder

Links
OM LLO
LLO blev stiftet i 1917 og er Danmarks største og stærkeste lejerorganisation med mere end 50.000 husstande som medlemmer. Vi kæmper for rimelige huslejer, ordentlige boligforhold og stærke lejerettigheder. Vi sikrer lejerne rådgivning, juridisk hjælp, gratis webinarer, adgang til kurser og et stærkt fællesskab.

Følg pressemeddelelser fra Lejernes Landsorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lejernes Landsorganisation
Flertal: Stop tvangsmoderniseringer i lejeboliger – giv lejere vetoret24.3.2026 07:22:18 CET | Pressemeddelelse
Hele syv partier vil stoppe unødvendige moderniseringer, der presser lejen op og lejere ud. Det viser en rundspørge fra LLO. Giv lejerne lov til at sige nej til unødvendig og hyppig udskiftning af bad og køkken, der presser huslejen op, og tvinger lejere til at fraflytte.
Topstyring undertrykker beboere i almene boliger23.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Beboernes indflydelse og trivsel undergraves i flere almene boligselskaber af hård topstyring. Et flertal af partierne i Folketinget svarer i en ny valgundersøgelse, at de ønsker at give beboerne ret til at søge bistand i tvister med deres boligselskab. LLO sætter fokus på problemerne og folketingspartiernes løsninger.
Lejernes tryghed er truet: LA vil sætte huslejen op20.3.2026 07:28:09 CET | Pressemeddelelse
Hundredtusinder af lejere risikerer huslejestigninger, hvis Liberal Alliance får flertal for at fjerne lejernes beskyttelse mod store huslejestigninger i private lejeboliger.
Christiansborg vil hjælpe København med boligproblemerne17.3.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bred politisk opbakning til aktivt at afhjælpe boligmanglen i København og sikre 35.000 nye boliger inden 2029. Det viser en ny rundspørge fra Lejernes LO til Folketingets partier.
Fire partier vil bremse store huslejestigninger i byerne17.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiet er nu klar til at se på et huslejeloft. SF, Enhedslisten og Alternativet ønsker alle et loft over lejen, og sammen med Moderaterne ønsker de at kompensere lejerne for boligejernes skatterabat med en huslejecheck – eller et huslejeloft. Det viser en ny rundspørge fra LLO.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum