DI slår alarm: Folkeskoleelevernes faglighed er i frit fald i Trekantområdet

Alt for mange unge i Trekantområdet består ikke folkeskolens afgangsprøve i både matematik og læsning. Det er dybt bekymrende, for det har store konsekvenser for deres fremtid. For nogle elever betyder det, at de ikke kan starte på en ungdomsuddannelse. For andre, at de kæmper alt for hårdt på arbejdsmarkedet.

I to ud af de fire kommuner i Trekantområdet ligger karaktergennemsnittet i matematik under landsgennemsnittet på 6,5. Men karaktergennemsnittet er faldet de seneste fem år i alle fire kommuner. Det viser en oversigt fra Dansk Industri (DI). Tal fra afgangsprøven og internationale undersøgelser viser også et fald i elevernes læsekompetencer.

Derfor opfordrer DI Trekandsområdet til i langt højere grad at prioritere læsning og matematik i folkeskolen:

-Kort sagt går det jo den helt forkerte vej, og jeg vil opfordre vores lokale politikere til at sætte fagligheden i folkeskolen højt på dagsordenen – særligt forud for et kommunalvalg. Der er i den grad brug for nye mål og tiltag. Det burde være en klar ambition at hæve karakterniveauet i matematik med 0,5 frem mod 2029, siger bestyrelsesleder for DI Trekantområdet, Pia Jakobsgaard-Iversen.

DI har netop lanceret et ungeudspil med i alt ti konkrete forslag til lokalpolitikerne. Forslagene skal ruste de unge fagligt, give dem et større indblik i mulighederne på arbejdsmarkedet samt koble de unge og erhvervslivet tættere sammen.

I de fire kommuner i Trekantområdet forlader over otte procent af eleverne folkeskolen med under 02 i matematik, hvilket betyder, at de er dumpet faget og derfor ikke kan komme ind på en ungdomsuddannelse. Værst ser det ud i Fredericia, hvor 12 procent af eleverne dumper. I de tre øvrige kommuner gælder det mellem seks og syv procent af eleverne.

- Det er jo ganske nedslående, at så mange unge mennesker bruger 10 år i folkeskolen, men alligevel ikke får lært de grundlæggende færdigheder i matematik. Når skolerne ikke lykkes med at gøre alle elever til gode læsere og sikre, at de får en forståelse for den grundlæggende matematik, mister eleverne muligheden for at dygtiggøre sig i andre fag, siger Pia Jakobsgaard-Iversen. 

Hele vejen rundt bør der skrues op for en bedre undervisning i læsning og matematik. Det kan være gennem mere praktisk undervisning, to lærere i klassen og flere undervisningstimer i fagene, lyder det:

- Både lærere og elever skal i højere grad forstå, hvad fagligheden skal bruges til ude i det virkelige liv, for at bevare deres motivation og inspiration. Derfor er et tæt samspil mellem erhvervsliv og skoler også meget vigtigt. Jeg håber, at vores lokale politikere vil bruge kommunalvalget til at komme med deres bud på, hvad de vil gøre for at hjælpe vores folkeskoler. 

Se karaktergennemsnittet i matematik i din kommune her

Læs analysen bag tallene og se tal fra alle landet s kommuner her:

https://www.danskindustri.dk/arkiv/analyser/2025/11/hvordan-ruster-vi-de-unge-bedst-til-fremtiden-nar-den-matematiske-faglighed-presses/

DI’s 10 anbefalinger til kommunalpolitikere: 

DI præsenterer her 10 konkrete anbefalinger til kommende kommunalpolitikere til deres kommunes arbejde med Danmarks unge:

Skolerne skal gøre eleverne klar til fremtiden

1. Kernefagligheden i folkeskolen skal styrkes – fokuser på matematik og dansk
2. Halvdelen af alle matematiklærere skal efteruddannes inden for de næste fire år
3.  Alle folkeskoler skal oprette valgfaget teknologiforståelse

Skolerne skal tættere på virksomhederne

4. Erhvervspraktik skal introducere alle unge til det brede arbejdsmarked
5. Alle kommuner skal udpege en erhvervsplaymaker
6. Brug lokale partnerskaber til at samarbejde om de unge uden job og uddannelse

Unge og virksomheder skal tættere sammen i fritiden

7. Flere unge i fritidsjob
8. Ungdomsskolen skal udbyde ”gå-til-håndværk” i deres katalog
9. Mere vejledning til ufaglærte studenter
10. Flere unge på cyklen og i kollektiv transport

Læs hele Dansk Industris ungeudspil 'Styrk folkeskolen - og de unges vej til et godt arbejdsliv'.