Region Sjælland

Første spadestik til Region Østdanmark

Del

Formanden for Regionsrådet i Region Sjælland har taget første spadestik til udvidelsen af Regionsrådssalen i Sorø for at gøre plads til alle medlemmerne af Regionsrådet i Region Østdanmark.

Trine Birk Andersen, regionsrådsformand for Region Sjælland, tog tirsdag det første spadestik til udvidelsen af regionsrådssalen, som snart skal danne rammen om det nye regionsråd for Region Østdanmark.
Trine Birk Andersen, regionsrådsformand for Region Sjælland, tog tirsdag det første spadestik til udvidelsen af regionsrådssalen, som snart skal danne rammen om det nye regionsråd for Region Østdanmark. Foto: Region Sjælland

Regionshuset i Sorø er i dag hovedsæde for Region Sjælland. Fra januar 2027 er det hovedsæde for Region Østdanmark, men allerede fra årsskiftet vil det nye regionsråd for Region Østdanmark mødes i Sorø. Det kræver en udvidelse af regionsrådssalen.

Trine Birk Andersen, der er formand for Regionsrådet i Region Sjælland, har derfor taget det første spadestik til Region Østdanmark og sat arbejdet med at gøre plads til alle medlemmer af Regionsrådet i Region Østdanmark i gang.  

- Det er et historisk øjeblik, vi står over for. Vi tager altså ikke kun første spadestik til en ny rådssal, men til den kommende fælles Region Østdanmark. Med spadestikket sætter vi gang i arbejdet med at udvide Regionsrådssalen – et arbejde, der gør det tydeligt, at Regionshuset i Sorø er på vej til at blive hjemsted for regionspolitikerne i Region Østdanmark, siger Trine Birk Andersen.

Sorø bliver hovedsædet i Region Østdanmark

I 2027 bliver Region Sjælland og Region Hovedstaden til Region Østdanmark – og 18. november 2025 får mere end to millioner borgere mulighed for at stemme om, hvem der skal sidde i det nye regionsråd.

Det nye regionsråd fungerer som forberedelsesudvalg i 2026 og træder officielt til 1. januar 2027. Samtidig fortsætter de nuværende regionsråd i både Sjælland og Hovedstaden gennem overgangsåret for at sikre en stabil drift.

Fakta: Udvidelse af Regionsrådssalen

  • Regionsrådssalen i Regionshuset i Sorø skal forlænges med tre meter – omkring 45 kvadratmeter - for at gøre plads til alle 47 medlemmer af Regionsrådet i Region Østdanmark.
  • Udvidelsen er besluttet af Region Sjælland.
  • Udvidelsen af regionsrådssalen står Region Sjællands byggeafdeling for i samarbejde med Arkitektfirmaet HS Brunsgaard Laursen.
  • Den nye regionrådssal forventes at stå færdig til maj 2026.

Fakta: Region Østdanmark

  • Som en del af sundhedsreformen har Folketinget besluttet, at de to nuværende regioner, Region Sjælland og Region Hovedstaden, skal samles i en ny Region Østdanmark.
  • Region Østdanmark er geografisk alt øst for Storebælt. Dvs. Sjælland, Lolland, Falster, Bornholm og de mange øer, som ligger ud for kysterne i de områder.
  • Region Østdanmark har mere end 2,8 millioner borgere
  • Region Østdanmark bliver danmarkshistoriens største virksomhedsfusion og vil tælle mere end 60.000 medarbejdere.
  • Sundhedsområdet udgør den største af de regionale opgaver. Som en del af sundhedsreformen flyttes en række sundhedsopgaver fra kommuner til regioner fra 1. januar 2027, og Region Østdanmark får således et øget ansvar for at planlægge og levere sundhedsindsatser til borgere på hele Sjælland, øerne og Bornholm.
  • Region Østdanmark skal sikre lige adgang til sundhedsydelser i høj kvalitet – fra forebyggelse til behandling og rehabilitering – samt varetage opgaver inden for det præhospitale område, akutberedskab, sygehusdrift, patientrettigheder og praksissektoren. Regionen skal samtidig sikre, at der sker en omstilling til et mere nært sundhedsvæsen.
  • Valget til det nye regionsråd finder sted til kommunal- og regionalvalget den 18. november.

Kontakter

Trine Birk AndersenRegionsrådsformand i Region Sjælland

Tlf:93 57 77 26

Billeder

- Det er et historisk øjeblik, vi står over for. Vi tager altså ikke kun første spadestik til en ny rådssal, men til den kommende fælles Region Østdanmark, sagde regionsrådsformand for Region Sjælland Trine Birk Andersen i sin tale.
- Det er et historisk øjeblik, vi står over for. Vi tager altså ikke kun første spadestik til en ny rådssal, men til den kommende fælles Region Østdanmark, sagde regionsrådsformand for Region Sjælland Trine Birk Andersen i sin tale.
Foto: Region Sjælland
Download
Pressen var til stede ved det første spadestik til udvidelsen af regionsrådssalen. Fremover skal salen rumme 47 regionsrådsmedlemmer i det nye regionsråd for Region Østdanmark.
Pressen var til stede ved det første spadestik til udvidelsen af regionsrådssalen. Fremover skal salen rumme 47 regionsrådsmedlemmer i det nye regionsråd for Region Østdanmark.
Foto: Region Sjælland
Download
Billede af Trine Birk Andersen, der tager første spadestik
Trine Birk Andersen, regionsrådsformand for Region Sjælland, tog tirsdag det første spadestik til udvidelsen af regionsrådssalen, som snart skal danne rammen om det nye regionsråd for Region Østdanmark.
Foto: Region Sjælland
Download

Følg pressemeddelelser fra Region Sjælland

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Region Sjælland

Region Sjælland udbygger den regionale bus- og banebetjening4.11.2025 17:48:22 CET | Pressemeddelelse

Flere afgange, kortere rejsetid og bedre forbindelser til uddannelse og arbejde bliver virkelighed for borgerne i Region Sjælland. Regionsrådet har netop vedtaget trafikplanen for 2026, som fastholder den nuværende bus- og togtrafik og samtidig tilføjer en række forbedringer – på trods af stigende udgifter. Det er den sidste plan fra Region Sjælland, inden regionen bliver til Region Østdanmark i 2027.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye