ALT for damerne skal have ny chefredaktør
3.11.2025 12:34:09 CET | Story House Egmont | Pressemeddelelse
Rikke Dal Støttrup, ALT for damernes chefredaktør, er i dag blevet præsenteret som ny presse- og kommunikationschef for Politikens Forlag. Det betyder, at Danmarks største ugeblad for kvinder nu skal have ny chef.

”De seneste ni år har Rikke Dal Støttrup stået i spidsen for en stærk udvikling af ALT for damerne med fokus på engagerende og dagsordensættende journalistik, der er relevant for den moderne kvinde. Samtidig har hun været en drivkraft i at skabe events, podcasts og kreative kommercielle samarbejder. Vi skylder derfor Rikke en meget stor tak for hendes kæmpe engagement, ambition og faglighed. Nu går vi i gang med at rekruttere en erfaren og markant journalistisk og ledelsesmæssig profil med stærke publicistiske og digitale kompetencer, der kan videreføre og udvikle både ALT for damerne og alt.dk,” siger Marianne Gram, magasin- og ugebladsdirektør hos Story House Egmont, som udgiver ALT for damerne.
Rikke Dal Støttrup tiltræder sit nye job 1. december. Hun siger:
”Det har været et kæmpe privilegium at få lov til at være chefredaktør for ALT for damerne igennem disse spændende år, hvor spørgsmål om køn og kvinder har haft en stor plads i samfundsdebatten. ALT for damerne har igennem snart 80 år afspejlet danske kvinders liv, og det har givet så god mening at bringe bladet til live igennem events, podcasts og video. Redaktionen er den kærligste og flittigste, man kan forestille sig, og hvem der end kommer til at efterfølge mig, er meget heldig.”
I knap 80 år har ALT for damerne dækket de emner, der betyder allermest i danske kvinders hverdag, på en saglig og troværdig måde i et ellers fragmenteret mediebillede. ALT for damerne dækker politik, kultur og samfundsdebatter igennem de mennesker, det handler om, og skaber en fælles referenceramme i en tid, hvor sammenhængskraften er under pres fra bl.a. sociale medier. ALT for damerne udkommer som blad hver uge med mere end 150.000 læsere, digitalt på alt.dk og igennem podcasts, arrangementer og events. ALT for damerne står bl.a. bag Søstersindprisen.
Kontakter
Marianne GramUgeblads- og Magasindirektør
Tlf:+45 40 19 17 08marianne.gram@egmont.comBilleder
Om Story House Egmont
Story House Egmont står bag stærke mediebrands, e-handelsforretninger og agencies. Vi er publicister af hjertet og en del af den nordiske mediekoncern Egmont, som hvert år uddeler omkring 100 millioner kroner til børn og unge med svære livsvilkår. We bring stories to life.
Følg pressemeddelelser fra Story House Egmont
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Story House Egmont
Story House Egmont køber svensk magasinudgiver15.6.2026 11:15:00 CEST | Pressemeddelelse
Story House Egmont har indgået aftale med Kooperativa Förbundet (KF) om at købe Vi Kultur & Litteratur AB med titler som Vi og Vi Läser. Købet styrker Story House Egmonts satsning på at udvikle og vækste sin medievirksomhed i og uden for Skandinavien med fokus på kvalitetsjournalistik og stærkt indhold i alle kanaler.
Story Lab vinder guld og bliver mest vindende danske bureau ved Branded Content Awards 202615.6.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Story Lab, det kreative bureau under Story House Egmont, er blevet hædret med én guld og tre bronzepriser ved Branded Content Awards 2026 i London. Med fire priser i alt blev Story Lab samtidig det mest vindende danske bureau ved årets prisuddeling.
Gastro Awards fejrer dansk gastronomi og hylder Claus Meyer med ærespris27.5.2026 05:59:26 CEST | Pressemeddelelse
Ved et gallashow i Tivoli i centrum af København uddelte magasinet Gastro tirsdag aften for anden gang Gastro Awards, som hylder årets bedste kulinariske talenter og gastronomiske oplevelser. I år uddeles 14 priser – og som noget nyt en ærespris, der går til den gastronomisk legende Claus Meyer.
Lene fra SuperBrugsen i Fensmark er Danmarks sødeste kassedame 202611.5.2026 14:52:36 CEST | Pressemeddelelse
Hvert år hylder ugebladet Hjemmet Danmarks sødeste kassedame m/k, og i år går titlen til Lene Sindahl Nielsen fra SuperBrugsen i Fensmark.
Story Lab nomineret til fem internationale priser – eneste danske bureau i hovedkategori1.5.2026 08:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Story Lab, det kreative bureau under Story House Egmont, er netop blevet nomineret hele fem gange ved den internationale prisuddeling Branded Content Awards 2026. Prisuddelingen samler nogle af verdens førende brandstudios og mediehuse, herunder The New York Times Advertising, BBC StoryWorks, Forbes BrandVoice, Axel Springer Brand Studios og Schibsted Brand Studio.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum


