Folkets Klimamarch går på gaden d. 15. november for et grønt kommunalvalg
3.11.2025 07:11:50 CET | Den Grønne Ungdomsbevægelse | Pressemeddelelse
Folkets Klimamarch 2025 foregår d. 15. november kl. 13 på Rådhuspladsen for et grønt kommunalvalg. Folkets Klimamarch foregår samtidigt med Global Day of Action, hvor borgere over hele verden går på gaden for en grøn retfærdig fremtid.

D. 18. november skal vi stemme til kommunal- og regionalvalget, og i en tid med eskalerende klima- og biodiversitetskriser er grøn kommunalpolitik vigtigere end nogensinde.
Medarrangør af Folkets Klimamarch, Anne Fogh, udtaler: “Kommunerne spiller en afgørende rolle i den grønne omstilling. Vi skal kræve en ambitiøs revision af den nationale Klimalov og et succesfuldt resultat fra de globale klimaforhandlinger i Brasilien, men det er netop kommunerne, der skal implementere mange af de klima- og biodiversitetspolitiske tiltag, der vedtages i Folketinget og i EU.”
Imens vi skal kræve ambitiøs klimapolitik på nationalt og internationalt plan, spiller kommunerne en afgørende rolle i implementeringen af den grønne politik.
Medarrangør af Folkets Klimamarch, Agnes Hansen, siger om kommunalpolitikkens store betydning for vores hverdagsliv: “Vi vil i Folkets Klimamarch vise politikerne på Rådhuset, at københavnerne ønsker grønne byrum, parker og bredere cykelstier frem for en by for biler og flere parkeringspladser. Folkets Klimamarch er for alle, som ønsker grøn retfærdig kommunalpolitik.”
Folkets Klimamarch København går på gaden og kræver:
1. Rammer for grønne hverdagsliv
Københavns og Frederiksberg Kommune skal sætte rammerne for vores grønne hverdagsliv med billig offentlig transport, bredere cykelstier og ægte grøn strøm og varme. Vi kræver, at vores lokale politikere prioriterer grønne byrum over parkeringspladser.
2. Renovering & cirkularitet fremfor nybyggeri
Københavns og Frederiksberg Kommune skal skabe byudvikling med fokus på renovering, transformation og cirkularitet, fremfor nybyggeri og byplanlægning uden tanke for de planetære grænser.
3. Borgerinddragelse & ungeklimaråd
Københavns og Frederiksberg Kommune skal sikre borgerinddragelse i den grønne kommunalpolitik. Vi kræver et kommunalt klimaborgerting og et kommunalt ungeklimaråd med reel indflydelse.
4. En retfærdig omstilling
Københavns og Frederiksberg Kommune skal vise vejen til en socialt retfærdig omstilling inden for de planetære grænser. Forureneren skal betale, det grønne hverdagsliv skal være tilgængeligt for alle og Københavns og Frederiksberg Kommune skal således inspirere andre kommuner og storbyer.
I København starter og slutter marchen på Rådhuspladsen, hvor der vil være taler og musik. Folkets Klimamarch marcherer også i Aarhus, Odense, Hillerød, Viborg og Aalborg mens der vil være fællesafgang fra Holbæk og Rudersdal.
Kontakter
Rasmus Rauch Jensen
Tlf.: 29 89 48 01
Mail: rasmus-rauch@live.dk
Elisabeth B. Nielsen
tlf.: 42 15 35 16
Mail: elisabeth.biro.nielsen@gmail.com
Links
Om Folkets Klimamarch
Folkets Klimamarch er en partipolitisk uafhængig begivenhed, som arrangeres af forskellige grupper af borgere fra hele landet, som ønsker en grøn og retfærdig fremtid. Folkets Klimamarch er en del af den landsdækkende paraplyorganisation Klimabevægelsen i Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Den Grønne Ungdomsbevægelse
"Guerrilla" lysprojektioner i Aarhus i weekenden23.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Guerrilla-projektioner med grønne budskaber kunne spottes forskellige steder i Aarhus i løbet af weekenden. Projektionerne er lavet af Den Grønne Ungdomsbevægelse og baseret på deres fem krav til folketingskandidaterne. “Det er en måde at tage noget magt over gadebilledet. Vi har ikke lige så mange penge som f. eks erhvervslivet under valgkampen, men derfor er vores budskab jo stadig vigtige”, siger Sara Arvidsson Corneliussen fra bevægelsen. Mandag aften kl 20, dagen før folketingsvalget, vil den sidste projektorvisning ske på demokratihuset Sager Der Samler, hvor alle er velkomne til at se på. Aktivisterne håber at projektionerne kan være med til at vække noget i dem, der ser dem: “Vi vil med projektionerne gerne sætte fokus på de fem krav vi har til politikerne, som alle handler om grøn velfærd og en retfærdig grøn omstilling. Motiverne viser problemerne, der er i dag, men vi forsøger også at vise håbet og alternativerne frem. Grundlæggende er vores krav jo mere håb for fremtiden. V
Ungdommens klimatopmøde i Kødbyen21.3.2026 17:57:58 CET | Pressemeddelelse
Ungdommens Demokratihus er søndag eftermiddag fyldt af unge klimavælgere, der griber chancen for at kræve svar fra en række folketingskandidater.
Tusindvis af borgere går i dag på gaden til Folkets Klimamarch folketingsvalget 202621.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
I Viborg, Aarhus, Aalborg, Kolding, Rønne og København går tusindvis af borgere i dag på gaden for at vise at der er folkelig opbakning til at der føres grøn politik på Christiansborg.
Folkets Klimamarch går på gaden i flere byer d. 21 marts 202620.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Folkets Klimamarch går på gaden i lørdag d. 21 marts kl 13, og bliver denne gang afholdt i forbindelse med folketingsvalget. I København starter og slutter marchen på Christiansborg Slotsplads, og det bliver med chefredaktør på dagbladet Information, Rune Lykkeberg, som vært. Rune Lykkeberg udtaler om Folkets Klimamarch: “Når vi mødes og går sammen, når vi taler om klima, og når vi står sammen, så vinder vi. Folkets Klimamarch er en fejring af vores sammenhold, en trøst i mørke tider og vejen til virkelige fremskridt” Derudover kommer programmet fra scenen til at bestå af taler fra Jessica Derconteé, Lea Korsgaard, Mogens Lykketoft og Greta Thunberg, mens bandet NÆB, Klima koret og DJ AKIMAX kommer til at spille musik for de fremmødte. Folkets Klimamarch 2026 går på to ben for vores fælles fremtid: Ét for det lokale ansvar. Ét for det globale ansvar Derfor kræver vi: 1. Et sundere fødevaresystem Landbrugspolitik er også sikkerhedspolitik. Derfor bør Danmark omlægge sit fødevaresystem,
Aktivister kræver stop for olie og gas i 203117.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Nørreport Station bliver tirsdag morgen scene for en aktion mod dansk udvinding af fossile brændsler. STEM OLIEN UD AF FOLKETINGET, lyder budskabet fra Den Grønne Ungdomsbevægelse og Fossilfri Fremtid.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum