Vintervejret koster på rækkevidden: Sådan får du flere kilometer ud af elbilen
Temperaturen ser ud til at falde i weekenden, og det kan mærkes på elbilens rækkevidde. Man kan dog gøre meget for at køre længere på strømmen i kulden, lyder det fra NRGi.

Antallet af elbiler på de danske veje fortsætter sin himmelflugt og har netop rundet en milepæl med 500.000 elbiler i oktober. For landets nye elbilsejere følger også nye vaner, når temperaturen falder, og kulden begynder at påvirke bilens batteri og rækkevidde.
Elbilens batteriydelse kan nemlig falde, når temperaturen nærmer sig frysepunktet, og rækkevidden kan være 20-30 procent kortere i vinterkulden. Men selv små ændringer i hverdagen kan forbedre elbilens effektivitet og rækkevidde i de kolde måneder.
Det forklarer Bo Halm Andersen, energikonsulent i energi- og rådgivningskoncernen NRGi.
”Når det bliver koldt, kan det godt kræve lidt ekstra planlægning at få mest muligt ud af elbilen. Heldigvis er der meget, man selv kan gøre. Sørg for at lade bilen derhjemme, når du har mulighed for det, og brug bilens app til at forvarme kabinen, mens bilen stadig er tilsluttet strøm, inden du triller ud på landevejene,” siger han.
Bo Halm Andersen anbefaler også at justere bilens indstillinger for at bruge energien mest effektivt. En lavere kabinetemperatur og brug af sæde- eller ratvarme fremfor at opvarme hele kabinen kræver mindre strøm, og mange elbiler har en ECO- eller spareindstilling, der automatisk reducerer både acceleration og forbrug og dermed giver lidt ekstra rækkevidde.
Husk de klassiske køreråd i kulden
Når danskerne sætter sig bag rattet i deres elbil i vintermånederne, gælder de klassiske køreråd stadig, og de kan være med til at gøre en forskel for, hvor langt man kan køre på en opladning.
Det fortæller Bo Halm Andersen, der opfordrer til at holde øje med dæktrykket, sænke farten en smule og planlægge sine ladestop, så man kan få flere kilometer per kilowatt-time.
”Det er de små ting, der tæller, når man vil have mest muligt ud af sin elbil i kulden. Et lavt dæktryk øger modstanden og bruger mere strøm, og høj hastighed tærer hurtigt på rækkevidden. Det gælder naturligvis især når man kører på motorvejen eller ofte accelererer kraftigt,” forklarer Bo Halm Andersen og tilføjer:
”Hvis man samtidig sørger for, at bilen ikke er tungt læsset, kan man faktisk komme længere på samme opladning. Det handler i bund og grund om at køre lidt mere roligt og forudseende, så får man både en mere behagelig og mere effektiv tur,” siger han.
Gode råd til elbilsejere i vintermånederne
- Forvarm bilen, mens den lader
Varmer du elbilen op, mens den stadig er tilsluttet ladestanderen, bruger den strøm fra elnettet i stedet for fra batteriet. Brug bilens app eller en forvarmningsfunktion, så du starter turen med både varm kabine og fuldt batteri. - Brug sæde- og ratvarme frem for kabinevarme
At varme hele kabinen op sluger en del strøm. Brug i stedet sæde- og ratvarme, som kræver mindre energi og giver hurtig komfort. - Hold farten nede
Jo højere hastighed, desto mere strøm bruger bilen. Kør jævnt og roligt, især på motorvejen, og undgå hårde accelerationer, hvis du vil længere på en opladning. - Tjek dæktrykket jævnligt
Når temperaturen falder, falder dæktrykket også. For lavt tryk øger modstanden mod vejen, og det betyder, at bilen bruger mere strøm for at køre samme distance. - Fjern overflødig vægt
Jo mere vægt bilen skal trække på, jo mere strøm bruger den. Fjern derfor unødvendige ting som tagbokse eller ekstra udstyr. - Planlæg dine ture
Når du kender ruten og har styr på, hvor du kan lade, undgår du unødige omveje. Det kan betale sig at lade lidt oftere og tidligere end normalt især i frostvejr. - Udnyt bilens ECO-indstillinger
De fleste elbiler har en ECO- eller sparefunktion, der automatisk reducerer forbruget ved f.eks. acceleration og opvarmning.
Nøgleord
Kontakter
Lars PedersenPR & Content Manager
lped@nrgi.dkOm NRGi
NRGi er en landsdækkende energi- og rådgivningskoncern. Vi er også et forbrugerejet andelsselskab, der er ejet af 235.000 andelshavere, og består af 1.725 kompetente og engagerede medarbejdere, som med både hænder og viden bidrager til et grønnere og et mere velfungerende Danmark - på kort og på lang sigt.
Følg pressemeddelelser fra NRGi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra NRGi
Julen kan ses på elmåleren: Sådan holder du strømforbruget nede i juledagene22.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Flere timer indendørs og mere madlavning får elforbruget til at stige i december. Ifølge en energikonsulent er det især ét sted i hjemmet, der trækker forbruget op.
Elbil i juletrafikken: Sådan undgår du stress på årets travleste rejsedage18.12.2025 14:50:45 CET | Pressemeddelelse
Med rekordmange elbiler på vejene og ekstra pres på landets ladestandere er det vigtigt at planlægge juleferiens lange køreture i god tid. Ekspert deler sine bedste råd til en rolig og effektiv tur gennem juletrafikken.
SBTi godkender NRGi's klimamål12.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Energi- og rådgivningskoncernen NRGi har netop fået sine klimamål godkendt af Science Based Targets initiative. Det betyder, at NRGi forpligter sig til en markant reduktion af virksomhedens CO2e-udledninger og arbejder mod netto-nul-udledning i 2040.
Grønt lys til ny energipark: 15 vindmøller og 80 hektar solceller9.12.2025 09:01:35 CET | Pressemeddelelse
NRGi har netop fået godkendelse til at opføre en ny energipark i Nordjylland. Det kommende anlæg bliver en milliardinvestering og forventes at producere 275.000 MWh grøn strøm om året, svarende til det årlige elforbrug i 66.000 husstande.
Otte projekter i Horsens modtager støtte fra NRGi Puljen8.12.2025 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
Der er 403.588 kroner på vej til otte projekter i Horsens fra NRGi Puljen. Midlerne går til initiativer, der bidrager til elektrificeringen af samfundet og styrker lokale fællesskaber.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum