Køge Lille Skole vinder Klimamatch – skoleelever hjælper forskere med at forstå fortidens klima
Over 6.000 elever har dystet om hovedpræmien på 25.000 kr. i den landsdækkende konkurrence Klimamatch og bidraget til klimaforskning. Vinderen er 8. klasse fra Køge Lille Skole, der med skarpe blikke og præcise indtastninger har navigeret sig til tops. Klassen fejres i dag den 3. november på M/S Museet for Søfart, hvor præmieoverrækkelsen finder sted.

Siden august har 6.050 elever fra 7.– 10. klasse verificeret over 1.6 mio. historiske vejrdata fra gamle skibsjournaler i Rigsarkivet. I flere århundreder har skippere og styrmænd på danske skibe ført logbog over vejr på deres rejser med fjerpen og blæk, og det er de optegnelser, som eleverne har tydet i spillet. Dermed er vindretninger, temperaturer, isbjerge og mange andre observationer, skrevet med håndskrift for flere hundrede år siden på et vuggende skib, nu blevet digitaliseret, og nu skal de gamle data bruges til klimaforskningen - for kun hvis man ved noget om fortidens vejr, kan man sige noget om fremtidens vejr.
Klimamatch er støttet af A.P. Møller Fonden og har engageret elever over hele landet. Det blev 8. klasse fra Køge Lille Skole, der løb med hovedpræmien.
”Klimamatch har været vildt sjovt. Vi lærte en masse om klima og arbejdede virkelig godt sammen som klasse. Det var fedt at vide, at vi faktisk hjalp rigtige forskere og at vinde var bare helt vildt fedt. Til sidst var det bare ’eyes on the prize’, baby! Nu glæder vi os mega meget til præmieoverrækkelsen,” fortæller 8. klasses elever fra Køge Lille Skole.
Klassens lærer Michelle Damskier supplerer;
“Vi tilmeldte os Klimamatch, fordi den historiske vinkel på klimaet lød vildt spændende, og det fangede eleverne med det samme. De gik op i spillet, og det gjorde læringen sjov og styrkede samtidig sammenholdet i klassen. Som lærer er det fantastisk at se, hvordan eleverne oplever, at deres indsats faktisk bidrager til at forstå fremtidens klima. Der opstod en helt særlig energi og respekt i klassen, som stadig kan mærkes.”
Citizen Science i skolerne
Elevernes store indsats er et direkte bidrag til klimaforskningen, hvor de verificerede data, nogle mere end 350 år gamle, kan hjælpe forskere med at forstå ændringer i temperaturer, vind og havstrømme over tid. Samtidig får eleverne en praktisk forståelse for naturfag, kultur, historie og databehandling.
Fejring på M/S Museet for Søfart
Den 3. november hylder Rigsarkivet og DMI elevernes indsats ved et arrangement på M/S Museet for Søfart i Helsingør. Her modtager 8. klasse fra Køge Lille Skole hovedpræmien på 25.000 kr.
Arrangementet finder sted fra kl. 13–15 og byder på reception, mulighed for interviews, fotomuligheder og en chance for at prøve Klimamatch-spillet.
Regionsvindere
Ud over hovedpræmien er der også fundet regionsvindere, som modtager 5.000 kr. til klassekassen.
Regionsvinderne er:
- Region Syddanmark: 7.C, Fourfeldtskolen, Esbjerg V
- Region Nordjylland: 7.B, Dronninglund Skole, Dronninglund
- Region Midtjylland: G-Klassen, Krabbeshus Heldagsskole, Skive
- Region Sjælland: 7. klasse, Køge Lille Skole, Køge
- Region Hovedstaden: 7A, Hans Rømer Skolen, Aakirkeby
Alle elever, der har deltaget i konkurrencen får tilsendt et fint diplom som tak for deres indsats.
Fakta om Klimamatch 2025
- Klimamatch er et samarbejde mellem Rigsarkivet og DMI, og en del af projekt ROPEWALK.
- ROPEWALK er støttet af A.P. Møller Fonden med 14,25 millioner kroner.
- Der er en hovedpræmie på 25.000 kr. og regionpræmier på 5.000 kr.
- 253 klasser har dystet i Klimamatch, og resultatet er imponerende: 1.664.622 crowdsourcede klimadata til brug for klimaforskningen.
- Klimamatch er et gratis spil via mobilapp og computer. I spillet fik eleverne små bidder af gamle vejroptegnelser fra skibsjournaler, som de skulle aflæse og verificere.
- Der findes allerede en algoritme, der forsøger at aflæse håndskriften automatisk, men den er ikke 100 procent fejlfri. Eleverne har hjulpet med at tjekke de autentiske data og rette fejl, så data er korrekte og brugbare for forskere.
- Eleverne har samlet point, både som enkeltpersoner og som klasse, baseret på både mængden og kvaliteten af de data, de har indtastet. De har fået yderlige point ved at gennemgå ”boostere” lavet af både Rigsarkivet og DMI. Her lærer eleverne bl.a. om vejr, klima, navigation, historiske kilder og andet.
Læs mere og find materialer:
- Læs om Klimamatch
- Se YouTube-video om Klimamatch
- Lyt til podcasten om Klimamatch
- Læs om ROPEWALK (Rescueing Old data with People’s efforts)
- Læs om digitaliseringen af 350 års søfartshistorie: 350 års søfartshistorie er nu digitaliseret - Rigsarkivet
Kontakter
For yderligere information:
Julie Avery, presseansvarlig i Rigsarkivet, tlf. 41 71 72 41, jav@rigsarkivet.dk
Herdis Preil Damberg , Presse og Kommunikation i DMI, tlf. 26 82 05 45, presse@dmi.dk
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
2025: Endnu et varmt år12.12.2025 10:08:11 CET | Pressemeddelelse
2025 skriver sig ind i top 10 over varmeste år. I år ender middeltemperaturen i Danmark som den fjerde varmeste siden 1874. Det er ikke en overraskelse, men nærmere et lærebogseksempel på, hvordan de menneskeskabte klimaforandringer gradvist bliver tydelige – også i Danmark.
AI-vejrmodeller skal overholde Newton’s love4.12.2025 09:05:00 CET | Pressemeddelelse
DMI-forsker Martin Lyskjær Frølund har netop fået midler fra Danmarks Frie Forskningsfond til at lave et ph.d.-projekt, der skal udvikle AI-modeller, som overholder de fysiske naturloves spilleregler.
DMI og Aalborg Universitet udvikler nyt system til overvågning og forudsigelse af tørke5.11.2025 09:42:56 CET | Pressemeddelelse
Klimaændringer gør tørkeperioder både længere og kraftigere. Et nyt forskningsprojekt mellem Danmarks Meteorologiske Institut og Aalborg Universitet skal forbedre Danmarks evne til at overvåge, forudsige og håndtere tørke – og styrke grundlaget for klimatilpasning.
DMI: Kommunerne bruger Klimaatlas flittigt30.10.2025 10:44:59 CET | Pressemeddelelse
Skybrud, stigende havniveauer og stormflod er de klimahændelser, som optager danske kommuner mest, når de planlægger fremtidens klimatilpasning.
Den globale opvarmning tager til i fart – Danmark mærker følgerne25.10.2025 10:56:21 CEST | Pressemeddelelse
Den globale opvarmningen sker nu dobbelt så hurtigt, som tidligere. Det viser Klimastatus 2025, en ny rapport fra Nationalt Center for Klimaforskning (NCKF) ved DMI, der offentliggøres i dag.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum