Grønland sveder
DMI’s klimatologer har nu analyseret vejret i Grønland for julemåneden og hele året 2025. Varme-afvigelser i Grønland var normalen i 2025. Inde midt på indlandsisen sætter Summit Station igen varmerekord

2025 var endnu et varmt år i Grønland. Især Summit Station, der er en beboet forskningsstation på indlandsisen, målte meget høje temperaturer.
Summit Station målte i december en middeltemperatur på –30,9 °C, og så høj temperatur er ikke tidligere registreret i en december før. Rekorden på –30,9 °C er hele 8,1 °C højere end klimanormalen 1991-2020, og det er en temperaturafvigelse, som på tværs af alle måneder ligger i den helt høje ende af skalaen for Summit.
- Det er tankevækkende, at Summit Station igen optræder som en varm kartoffel i vores målinger, men det skal med i billedet, at målingerne fra Summit Station ikke har så lang historik som andre grønlandske målestationer. Dataserien fra Summit Station går tilbage til 1991, men mange af vores andre dataserier går tilbage til 1950’erne og sågar helt tilbage til 1800-tallet. De lange tidsserier har set en hel del flere vejr- og klimaudsving end Summit Station, og derfor skal der mere til at sætte nye rekorder, siger klimatolog Caroline Drost, der har ansvaret for at holde øje med Grønlands klima.
Lummer julemåned
Zoomer man ud på kortet og resten af Grønland, er temperaturerne i december udpræget høje med flere rekorder. Det skyldes flere lavtryk, som gav varmere vejr i løbet af måneden.
Temperaturafvigelserne fra klimanormalen 1991-2020 spænder fra +2,2 °C ved Ikerasassuaq (Prins Christians Sund øst for Grønlands sydspids) til +8,1 °C ved Summit. Ved Aputiteeq i Sydøstgrønland endte december også rekordhøjt med en månedsmiddeltemperatur på –2,3 °C, hvilket er 4,9 °C højere end en gennemsnitlig december. Ved syv andre vejrstationer indplacerer december sig desuden i top-3. Som den eneste undtagelse havde Kap Morris Jesup – Grønlands nordligst placerede vejrstation – temperaturer omkring det normale.
Mange af de øvrige stationer ligger i hhv. top-5 og top-10 over højeste månedsmiddeltemperaturer i en december.
Generelt varmt på verdens største ø
Årsmiddeltemperaturerne i 2025 var højere end normalt ved alle stationer i Grønland, og Summit trådte igen tydeligt frem. Intet mindre end fire måneder – april, august, november og december – endte som de varmeste måneder siden 1991. Månederne marts, maj, juni, juli og september endte desuden i top-3 over varmeste måneder.
Derfor endte såvel året som foråret og sommeren med at være rekordvarme, mens efteråret fik en 2. plads, og vinteren kom ind på en 9. plads.
– Det er vildt, at temperaturen for året, de enkelte sæsoner og måneder alle er så høje ved Summit Stations, siger Caroline Drost, der har fulgt udviklingen i Grønland i otte år.
Årets temperaturer ved Aputiteeq, Station Nord, Ikermiuarssuk og Paamiut er desuden end i top-3. For flere detaljer se tabellen sidst i nyheden.
For mere information om 2025
Verdens meteorologiske organisation (WMO) samler og opgør hvert år alle medlemslandes vejr og klima. DMI deler data, kort og grafer med WMO, så Grønland, Danmark og Færøerne bliver en del af det samlede billede. Alle input samles og udgives her, når det er klar: https://wmo.int/resources/publication-series
|
Fakta | Månedsmiddeltemperatur |
|
|
Plads |
Station |
|
1. |
Summit Station* (-30,9 °C) |
|
1. |
Aputiteeq (-2,3 °C) |
|
2. |
Ikermiuarssuk (-0,7 °C) |
|
2. |
Station Nord (-21,3 °C) |
|
3. |
Paamiut (-0,7 °C) |
|
3. |
Narsarsuaq (1,1 °C) |
|
3. |
Qaqortoq (0,9 °C) |
|
3. |
Ikerasassuaq (-0,1 °C) |
|
3. |
Tasiilaq (-1,2 °C) |
* Ejet af NOAA, National Oceanic and Atmospheric Administration
|
Fakta | Temperatur året 2025 |
|
|
Plads |
Station |
|
1. |
Summit Station (-23,6 °C) |
|
2. |
Ikermiuarssuk (-0,7 °C) |
|
2. |
Aputiteeq (-1,7 °C) |
|
2. |
Station Nord (-13,1 °C) |
|
3. |
Paamiut (1,1 °C) |
Kontakter
DMI Kommunikation
Tlf:39157509presse@dmi.dkOm Danmarks Meteorologiske Institut
Danmarks Meteorologiske Institut (DMI) blev etableret i 1872, og det er i dag en institution under Klima-, Energi- og Forsyningsministeriet.
DMI varetager den meteorologiske betjening af samfundet inden for Rigsfællesskabet Danmark, Færøerne og Grønland med omliggende farvande og luftrum.
Den meteorologiske betjening omfatter prognose- og varslingstjeneste samt kontinuerlig overvågning af vejr, klima og dertil relaterede miljømæssige forhold i atmosfæren, på landjorden og i havet.
Følg pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DMI – Danmarks Meteorologiske Institut
2025 var en solstråle i dansk vejrhistorie10.1.2026 09:00:00 CET | Pressemeddelelse
DMI’s klimatologer er færdige med vejroptælling af året, der gik. Varme og sol er nøgleord for 2025, som er det fjerdevarmeste, siden de officielle registreringer blev sat i værk i 1874
Danmark, Sverige og Norge har trukket lod om stormnavne17.12.2025 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Bjørn, Tonje og Gunilla er nogle af de kommende navne, som vil blive taget i brug, når ekstremt vejr rammer Danmark, Norge eller Sverige. De tre nordiske lande har vedtaget en fælles stormliste, som træder i kraft den 1. januar 2026.
DMI bidrager til ny europæisk månemission: Skal forbedre både månelandinger og klimaforskning17.12.2025 07:37:19 CET | Pressemeddelelse
Danmark er med i den nye europæisk månemission Máni, der skal kortlægge Månens overflade i hidtil uset detaljeringsgrad. DMI’s klimaforsker Peter Thejll bruger månens refleksion som input til klimamodeller.
Fremtidens jul er våd og sjældent hvid16.12.2025 06:55:00 CET | Pressemeddelelse
Mængden af sne og frost i Danmark falder markant frem mod slutningen af århundredet. Til gengæld stiger nedbørsmængderne om vinteren. Nye tal i Klimaatlas fra Nationalt Center for Klimaforskning på DMI tyder på en gradvist mere grå og våd jul.
DMI åbner ny vejr-tidsmaskine til brug for grønne forretninger og klimatilpasning15.12.2025 06:30:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan ramte skybruddene i 2011 de forskellige københavnske kvarterer? Hvor kraftigt blæste det under december-orkanen i 1999 – ikke bare langs kysterne, men også inde i landet? Hvordan har vind og regn varieret lokalt gennem tre årtier? Og hvor lå de stabile vindressourcer egentlig i de stille perioder efteråret 2023?
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum