Nu får elkunderne i Næstved nyt netselskab

Del

I dag overtager Cerius elforsyningen til 18.000 kunder i det centrale Næstved, når NKE-Elnet bliver fusioneret ind i det sjællandske netselskab. 

Sammenlægningen af netselskaberne NKE-Elnet og Cerius er nu godkendt af Energistyrelsen, og det betyder, at vejen er banet for, at de 18.000 elkunder i det centrale Næstved bliver en del af Cerius fra den 31. oktober. 

Cerius forsyner i forvejen flere end 400.000 elkunder i Nordvest-, Midt- og Sydsjælland, Lolland-Falster og øerne. 

”Vi er glade for at kunne byde velkommen til de 18.000 elkunder i Næstved. Ligesom alle andre steder i vores forsyningsområde kommer vores fokus til at være på at sikre en robust forsyning i byen og fremtidssikre elnettet til kundernes behov,” siger Cäthe Bay-Smidt, chef i Cerius, og uddyber: 

”De mange nye elbiler og varmepumper hos private samt investeringer i grønne løsninger hos erhvervslivet øger i disse år kravene til elnettet og intensiverer behovet for investeringer i udbygning og forstærkninger af nettet. Nu bliver det vores opgave at sikre, at elnettet i Næstved kan håndtere den udvikling, som vi kigger ind i,” fortæller hun. 

Det er forventningen, at NKE-Elnet-kunder bliver afregnet med Cerius’ tariffer fra den 1. februar 2026, og det vil medføre en prisstigning for kunderne i Næstved. Prisforskellene hos de to netselskaber skyldes blandt andet, at NKE-Elnet siden 1. maj har kørt med midlertidigt lave tariffer, der har kompenseret for lidt for høje opkrævninger hos kunderne tidligere. 

”Det er oplagt at holde tarifferne hos Cerius og NKE-Elnet op mod hinanden, men forskellen vil aktuelt være unaturlig stor, og det nuværende lave tarifniveau kan Cerius desværre ikke fastholde. Cerius’ tariffer til privatkunderne ligger rundt regnet på niveau med de priser, som NKE-Elnet havde frem til udgangen af april i år,” siger Cäthe Bay-Smidt. 

Hvor stor prisforskellen ender med at være på kundernes elregninger afhænger af deres forbrug og forbrugsmønstre.  

Driften af Cerius’ elnet bliver varetaget af driftselskabet Nexel, og det er således Nexel-medarbejdere, der for eksempel rykker ud, når der er et afbrud i nettet. De nye Cerius-kunder kunne finde mere information på Cerius’ hjemmeside om priser, strømafbrydelser m.m. 

Følg pressemeddelelser fra Cerius A/S

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Cerius A/S

Netselskabet Cerius reducerer sine tariffer og indfører tidsdifferentiering29.11.2019 12:53:22 CET | Pressemeddelelse

Med virkning fra 1. januar reducerer Cerius sine tariffer for den almindelige forbruger og for virksomheder. Tariffen for den almindelige forbruger falder fra 25,61 øre/kWh til 23,84 øre/kWh inklusiv moms. Fra den 1. april indfører Cerius desuden tidsdifferentierede tariffer. Dermed vil betalingen for transport af el variere i løbet af døgnet baseret på belastningen i elnettet. Betalingen vil være højest på tidspunkter, hvor elnettet er mest belastet. For den almindelige forbruger vil tariffen fra 1. april 2020 derfor blive højere i tidsrummet 17.00-20.00 i vinterhalvåret, og lavere hele resten af året. For den almindelige forbruger med et gennemsnitsforbrug vil den samlede betaling ikke stige.

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye