Rådet for Afkastforventninger offentliggør nye afkastforventninger for 1. halvår 2026
3.11.2025 09:00:00 CET | Finans Danmark | Pressemeddelelse
Rådet for Afkastforventninger har opdateret sine forventninger til afkast, risiko og inflation for 1. halvår 2026.
Afkastforventninger for 1. halvår 2026.
Afkastforventningerne for 1. halvår 2026 i forhold til seneste offentliggørelse (2. halvår 2025) rummer kun begrænsede ændringer, og der er tale om små justeringer på tværs af de fleste aktivklasser.
De forventede afkast for de næste 10 år viser fortsat et billede af stort set uændrede obligations- og aktieafkast. Private equity skiller sig ud med mindre stigninger i de forventede afkast, mens afkastforventningerne til high-yield obligationer er faldet en smule.
De langsigtede afkastforventninger er uændrede siden sidste offentliggørelse for 1. halvår 2025. De omfatter perioden udover de første 10 år og opdateres kun en gang om året. Det sker den 1. november i forbindelse med afkastforventningerne for 1. halvår. Rådet har i forbindelse med denne offentliggørelse vurderet, at der ikke er basis for at ændre de langsigtede afkastforventninger.
”Afkastforventningerne for 1. halvår 2026 kommer på baggrund af et 2025, der har været præget af store globale begivenheder og tiltag, der har såvel økonomiske som geopolitiske implikationer. På trods af det, ser det ud som om, at de finansielle markeder har holdt balancen, idet specielt aktiemarkederne er steget markant efter forårets turbulens. Dog er usikkerheden fortsat stor, særligt på kort sigt. Der er stadig ikke klarhed over effekterne af det nye toldregime, og vi har her at gøre med noget, der i en moderne sammenhæng er uprøvet. Bedømt på markedsudviklingen siden foråret, er det dog ikke noget, der skulle tilsige væsentlige ændringer i afkastforventningerne, hverken på kortere eller længere sigt”, siger formanden for Rådet for Afkastforventninger, professor Jesper Rangvid, CBS.
Uændrede inflationsforventninger
Inflationsforventningerne er uændrede i forhold til seneste opdatering. Den forventede inflation udgør fortsat 1,8 pct. for de første fem år og 1,7 pct. for perioden 6-10 år. På langt sigt (år 11 og frem) fastholdes inflationsforventningen på 2,0 pct. Rådets skøn for inflationsforventningerne baserer sig på en konsensusvurdering af inflationen de næste 10 år. I vurderingen inddrages de senest offentliggjorte forventninger fra Økonomiministeriet, Finansministeriet, De Økonomiske Råd og Nationalbanken. Desuden inddrages skøn fra større danske finansielle institutioner.
Horisontafkast
Det forventede horisontafkast (et såkaldt køb-og-behold afkast) for danske obligationer med en varighed på tre år udgør 2,03 pct., hvilket er et mindre fald fra 2,19 pct. ved seneste offentliggørelse. Horisontafkastet er opgjort kort før afkastforventningerne offentliggøres ud fra aktuelle markedsdata.
De nye afkastforventninger træder i kraft pr. 1. januar 2026.
Læs hele nyheden her
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Kamp om sommerhusene: Færre til salg og priserne stiger28.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Danskere på udkig efter et nyt sommerhus i påsken har langt færre muligheder end sidste år, samtidig med at priserne er steget i mellemtiden. Udbuddet er faldet kraftigt på tværs af hele landet, mens de største prisstigninger ses øst for Storebælt. Men der er også mulighed for at forhandle prisen ned. Det viser nye tal fra Finans Danmark
9. klasse fra Kerteminde nye mestre i privatøkonomi27.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
9.X på Nymarken skole i Kerteminde har vundet Pengequizzen 2026, som markerer afslutningen på årets Pengeuge.
Færre boliger til salg presser priserne op18.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Boligmarkedet afsluttede 2025 med markant færre boliger til salg på tværs af alle boligtyper sammenlignet med året før, og priserne er fulgt med op. Faldet er størst for ejerlejligheder i Københavns omegn, hvor udbuddet næsten er halveret på ét år. Det viser de nyeste tal fra Finans Danmark.
Høringssvar om udkast til ændring af bekendtgørelse og vejledning om genopretningsplaner16.3.2026 10:27:09 CET | Nyhed
Finans Danmark har afgivet høringssvar til Finanstilsynet
Udbytter sætter rekord: 39 mia. kr. på én måned16.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Investorer i danske investeringsfonde har i februar modtaget rekordstore udbytter på næsten 39 mia. kr. Mange vælger at geninvestere udbytterne, og det har løftet det månedlige nettokøb af danske detailfonde til det højeste niveau nogensinde.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum