Rektor: ”Vi vil ruste Danmark til en tidsalder med AI”
31.10.2025 10:02:44 CET | Københavns Universitet | Pressemeddelelse
Københavns Universitet lancerer i dag en ny AI-pakke, som skal hjælpe Danmark og Europa med at udnytte potentialet i kunstig intelligens på en ansvarlig og bæredygtig måde til gavn for flere.

Hvad nu hvis kunstig intelligens ikke kun var et profitabelt værktøj for tech-giganter, men en katalysator til at styrke vores demokrati, gavne klimaet og bekæmpe sygdomme?
Ikke siden internettet har en teknologi gjort så hastigt et indtog i vores dagligdag. I et vanvittigt tempo påvirker den vores samfund og måde at leve på, drevet frem af magtfulde virksomheder fra USA og Kina.
Derfor lancerer Københavns Universitet i dag en ny AI-pakke, hvis hovedambition er at gøre universitetets viden og kompetencer inden for kunstig intelligens mere tilgængelige for samfundet, så det kommer flere til gavn.
I dag huser Københavns Universitet allerede verdensklasse-forskning inden for kunstig intelligens i bl.a. Pionercentret for AI og Det Nationale Center for AI i samfundet (CAISA) og flere andre initiativer, hvor førende forskere fra alle Danmarks universiteter allerede er med.
Men med den nye AI-pakke forenes kræfterne under det tværgående initiativ UCPH AI for at styrke KU’s samlede bidrag til udviklingen af teknologien på et fundament af fri forskning, etik og demokratiske værdier.
”Vi vil ruste Danmark til en fremtid med AI. Som landets største universitet har vi et særligt ansvar for at bringe vores viden i spil, så Danmark og Europa kan præge udviklingen og udnytte AI’s potentiale på en ansvarlig og bæredygtig måde som er til samfundets bedste,” siger David Dreyer Lassen, rektor på Københavns Universitet.
Som en del af Københavns Universitets AI-pakke vil universitetet også tage aktiv del i udviklingen og implementeringen af EU’s to nye AI-strategier ApplyAI og AI in Science, der skal styrke Europas kapacitet til ansvarlig og avanceret brug af kunstig intelligens i forskning og industri.
Skal styrke samarbejdet med myndigheder og virksomheder
AI-pakken skal også skabe forbindelser mellem forskere på tværs af universiteterne, der arbejder med kunstig intelligens og styrke samarbejdet med virksomheder, myndigheder, fonde og andre relevante aktører, så den viden der opdages på universitetet, kommer alle dele af samfundet til gavn.
”Med AI-pakken vil KU være en partner, der hjælper Danmark med at finde vejen i den enorme samfundsforandring som AI er. Og her er vores faglige bredde, som spænder fra kvanteteknologi og datalogi til filosofi, etik, kulturarv og jura vores største styrke,” siger Eva Hoffmann, prorektor for forskning og innovation på Københavns Universitet.
Som et led i pakken sætter KU også gang i udviklingen af et efter- og videreuddannelses-initiativ, der skal styrke Danmarks kompetencer inden for AI og imødekomme det voksende behov for AI-forståelse i både den offentlige og private sektor.
Der nedsættes en styregruppe bestående af 14 fremtrædende forskere- og fagpersoner inden for AI på Københavns Universitet, som skal sætte den overordnede retning for arbejdet. Et arbejde, der i høj grad består af mere samarbejde med resten af Danmark og ude i verden.
”Vi har viljen til at stille vores bedste forskning og faglige bredde til rådighed. AI-pakken er en invitation til mere samarbejde og et løfte om, at vi vil bruge vores viden til at fremme en teknologi, der gør samfundet klogere, mere robust og mere menneskeligt,” slutter David Dreyer Lassen.
Mandag d. 3. november begynder konferencen AI in Science 2025 i Bella Centret i København, som Københavns Universitet er medarrangør af.
Nøgleord
Kontakter
Mathias Hauberg
Chefkonsulent
Københavns Universitet
E-mail: mah@adm.ku.dk
Mobil: 51 43 03 47
Maria Hornbek
Kommunikationskonsulent
Københavns Universitet
E-mail: maho@adm.ku.dk
Mobil: 22 95 42 83
Billeder
Vedhæftede filer
Om Københavns Universitet
Københavns Universitet blev grundlagt i 1479 og har i dag cirka 37.000 studerende og 10.000 ansatte – heraf flere end 5.000 forskere – og en omsætning på 9,4 milliarder kroner. 10 nobelpriser er blevet tildelt forskere med tilknytning til universitetet.
Følg pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Københavns Universitet
Mørke personlighedstræk har betydning for valg af karriere10.3.2026 05:45:38 CET | Pressemeddelelse
Personer med høj andel af såkaldte mørke personlighedstræk har betydeligt mindre interesse for sociale og kreative jobs end andre mennesker har. Det viser ny forskning fra Københavns Universitet.
Københavns Universitet lancerer stor vidensportal til kvinder i overgangsalderen5.3.2026 11:00:00 CET | Pressemeddelelse
Mange kvinder mangler viden om overgangsalderen, som længe har været et underprioriteret emne. En pjece og en ny vidensportal fra forskningsinitiativet Kvinder i Sund Overgang (KiSO) ved Københavns Universitet skal hjælpe kvinder med at få overblik og forstå denne fase af livet.
Her er Københavns Universitets valgeksperter4.3.2026 16:14:11 CET | Pressemeddelelse
Folketingsvalget er i gang. Der er stor efterspørgsel på ekspertkilderne. Her er Københavns Universitets liste med et udpluk af forskere, der kan agere eksperter i valgkampen.
Ny rapport: Unge frygter drugging i nattelivet – men anmelder stort set aldrig4.3.2026 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Unge – især kvinder – frygter i stigende grad at blive drugget, og fænomenet er mere omfattende og nuanceret end hidtil antaget. Det viser en ny rapport fra Kriminologisk Observatorium ved Københavns Universitet.
Børn med dårlig tandsundhed har oftere hjerte-kar-sygdomme som voksne2.3.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Huller i tænderne og svær tandkødsbetændelse i barndommen kobles sammen med markant højere forekomst af hjertestop, hjerneblødning og åreforkalkning i voksenlivet, viser nyt studie fra Københavns Universitet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
