Er du klar til efterårets vilde vejr?
31.10.2025 08:19:17 CET | Nybolig | Pressemeddelelse
Hvert år koster skybrud og heftigt blæsevejr mange boligejere dyrt. Mange skader kan undgås, hvis du giver din bolig et efterårstjek i tide. Her får du de vigtigste råd før de regnvåde og ruskende vintermåneder sætter ind.

Vejret er allerede begyndt at vise sig fra sin kolde side, og snart bevæger vi os ind i en tid, hvor nattefrosten bider fra sig. Derfor er tiden inde til at give din bolig et efterårstjek, hvis du vil sikre den bedst muligt før vinteren.
Som husejer bør du særligt holde øje med den tiltagende nedbør i efteråret. Mange danske boliger er opført i perioder med mere moderate nedbørsmængder end i dag, så et forebyggende tjek giver god mening. Når vejret slår om til frost, kan fugt i små revner udvikle sig til større skader – fx på facader og tag.
EFTERÅRSVEJR - 5 ting du skal tjekke på din bolig
-
-
Tjek taget for utætheder.
-
Rens tagrender og nedløbsbrønde for blade og snavs.
-
Sørg for, at regn- og smeltevand ledes væk fra huset.
-
Gennemgå facader og vinduer for sprækker og utætheder.
-
Mal udvendigt træværk, hvis vejret tillader det.
-
Tag og tagrender
Storme kan forårsage skader på tagkonstruktionen. Se efter løse eller ødelagte tagsten og beslag, som på sigt kan give utætheder. Når det gælder tagrender og nedløbsbrønde, er det vigtigt at rense dem for grene, blade og snavs, så efterårets regn og vinterens smeltevand kan få fri passage væk fra huset. Tjek også, at tagrenden har et naturligt fald, så vandet løber rigtigt.
Er nedløbsbrønden tilstoppet, kan du ofte rense den med en håndholdt kloakrenser.
Facader og vinduer
Gennemgå facader og vinduer for sprækker og utætheder. Små revner i træ eller murværk kan på få år vokse fra ubetydelige skader til væsentlige problemer, hvis fugt og frost får lov at trænge ind. Hold derfor løbende øje og tæt i tide. Husk, at træ og murværk skal være helt tørt, før du vedligeholder.
Træværk
Endeligt kan du ofte nå at give træværket et friskt lag maling, hvis det trænger. Egentlig er sommerhalvåret sæson for udvendig maling, men rammer du et par lune, tørre dage, kan det også lade sig gøre i det tidlige efterår.
Det betaler sig at forebygge
Der er god grund til at efterse boligen løbende. Løbende eftersyn kan forhindre småskader i at brede sig og gøre det lettere at dokumentere, at vedligeholdelsen er passet – også over for forsikringen.
Få hjælp, hvis du er i tvivl
Hvis du ikke føler dig tryg ved opgaverne, kan du med fordel alliere dig med en fagperson – fx en tømrer, murermester eller byggesagkyndig – så du får ro i maven før vinteren
Nøgleord
Kontakter
Thomas SchiermacherKommunikationskonsulentNybolig (v. Nykredit Mægler)
Tlf:+45 51 23 84 32Billeder
Links
Om Nybolig
Med sine mere end 220 forretninger og 1.200 medarbejdere, er Nybolig én af Danmarks allerstørste ejendomsmæglerkæder.
Nybolig er ejet af Nykredit Mægler, som er en del af Nykredit.
Følg pressemeddelelser fra Nybolig
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Nybolig
Nybolig topper igen salgsstatistikken i 202529.1.2026 06:07:00 CET | Pressemeddelelse
Nybolig fastholder sin position som Danmarks mest sælgende mæglerkæde. I 2025 har kæden solgt 20.484 boliger, hvilket svarer til en markedsandel på 20,6 procent. Dermed indtager Nybolig for andet år i træk førstepladsen blandt landets ejendomsmæglere.
Markedsupdate: 2025 var blandt de mest aktive år nogensinde28.1.2026 12:59:25 CET | Pressemeddelelse
Over 100.000 bolighandler, rekord i storbyernes lejlighedssalg og fremgang i alle landsdele. 2025 skriver sig ind som et af de mest aktive år på boligmarkedet siden 2011 og markerer et tydeligt comeback efter nogle mere afdæmpede år præget af højere renter og større usikkerhed.
På boligjagt? Stil spørgsmål og find drømmeboligen28.1.2026 06:06:00 CET | Pressemeddelelse
En boligfremvisning kan være både spændende og overvældende, især hvis du bliver forelsket ved første blik. Med de rigtige spørgsmål i baghånden er du bedre rustet til at træffe en klog beslutning og få gevinst ud af boligjagten.
Markedsupdate: 2025 blev rekord-år14.1.2026 08:01:00 CET | Pressemeddelelse
2025 blev karakteriseret ved stigende priser på tværs af alle boligtyper. Men en gruppe skiller sig særlig ud.
Endelig - Nu kommer 2024-vurderingerne13.1.2026 09:52:43 CET | Pressemeddelelse
Tempoet skrues op for udsendelsen af de nye ejendomsvurderinger. Over 120.000 boligejere har nu modtaget deres endelige 2024-tal, som for mange vil betyde en lavere boligskat på grund af prisfald på markedet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

