Vejdirektoratet

Lemvig: Ombygningen af lyskrydset ved Ringkøbingvej og Romvej er nu færdig

Del

Vejdirektoratet har afsluttet ombygningen af lyskrydset ved Ringkøbingvej og Romvej i Lemvig. Det nye kryds er etableret med separate venstresvingsbaner på både Ringkøbingvej og Romvej, og med ny lysregulering, der skal forbedre sikkerheden og trygheden for trafikanterne.

Vejdirektoratet har afsluttet ombygningen af lyskrydset ved Ringkøbingvej og Romvej i Lemvig, der skal forbedre sikkerheden og trygheden for trafikanterne. Foto: Vejdirektoratet.
Vejdirektoratet har afsluttet ombygningen af lyskrydset ved Ringkøbingvej og Romvej i Lemvig, der skal forbedre sikkerheden og trygheden for trafikanterne. Foto: Vejdirektoratet.

Lyskrydset i den sydlige del af Lemvig fungerer som et centralt knudepunkt for trafikanter til og fra byen. Det har medført et uhensigtsmæssigt pres på krydset, som ofte resulterer i kødannelser og uheld. Med den gennemførte ombygning får trafikanterne nu et kryds med mere plads og en større sikkerhed, da der på både Ringkøbingvej og Romvej, er etableret venstresvingsbaner med separat signalregulering, der sikrer en bedre afvikling af trafikken. 

Projektleder i Vejdirektoratet, Torben Juul Jørgensen, glæder sig over resultatet.

"Det har ofte været vanskeligt for bilisterne at få det fornødne overblik, når de skulle svinge til venstre ad enten Ringkøbingvej eller Romvej. Med de nye venstresvingsbaner og forbedrede signalanlæg har vi skabt et kryds, hvor trafikken afvikles mere effektivt, og hvor det samtidig er blevet mere trygt og sikkert at være trafikant,” siger Torben Juul Jørgensen.

Ombygningen er udført af entreprenørfirmaet Thyholm Murer A/S.

Kontakter

Følg pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Vejdirektoratet

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye