Danskerne: Valget den 18. november bliver et velfærdsvalg
3.11.2025 06:00:00 CET | FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation | Pressemeddelelse
Den helt borgernære velfærd fylder meget for danskerne, der snart skal stemme til kommunal- og regionsrådsvalget.
Der skal passes godt på både de yngste og ældste.
Og det bør ifølge mange borgere være vigtige fokusområder for politikere i landets kommuner og regioner. Det viser en ny Kommunalvalgsundersøgelse, som Fagbevægelsens Hovedorganisation (FH) har fået udarbejdet hos konsulenthuset Rud Pedersen.
Her er et repræsentativt udsnit af danskere blevet bedt om at svare på, hvilke lokalpolitiske områder politikerne i deres kommune bør have mest fokus på.
Og resultatet er, at ældrepleje, folkeskoler samt sundhed og forebyggelse ligger i top tre. Længere nede på listen kommer blandt andet kollektiv trafik og klimaindsatser.
Klart signal til politikere
Målingen kommer op til, at vi den 18. november skal stemme til kommunal- og
regionsrådsvalg. Og den er et klart signal til de politiske kandidater, der gør sig forhåbning om at få en plads i et by- eller regionsråd. Det mener Flemming Grønsund, næstformand for Fagbevægelsens Hovedorganisation, FH.
”Den 18. november er et velfærdsvalg, og danskerne har sagt, hvad de ønsker sig. Det er f.eks. mere tid hos de ældre og mere personale til at drage omsorg for de yngste i børnehaver og skoler. Nu skal der leveres i hverdagen,” siger han.
I FH’s undersøgelse svarer syv ud af ti (69 procent), at de er enige i, at kommunerne bør prioritere at bruge et overskud i kommunekassen til velfærd frem for skattelettelser. Omvendt er det kun godt en tiendedel (11 procent), der er uenige i den prioritering.
Vejen til bedre velfærd er banet
Danskernes ønsker flugter med Fagbevægelsens Hovedorganisations 2030-plan. Her er
et kernepunkt, at der skal sættes penge af på de offentlige budgetter, så der er råd til at
investere i velfærd.
Og faktisk er vejen banet. Regeringen har tidligere på året indgået solide aftaler med
kommuner og regioner, der sikrer et mærkbart økonomisk løft til velfærd.
Pengene er der. Men det er politikerne ude i kommuner og regioner, der bestemmer, hvordan de skal bruges. Derfor er det helt afgørende valg, som danskerne står overfor inden længe, siger FH’s næstformand.
”Vi skal sørge for, at vi om fem år kan bevare det serviceniveau, vi kender i dag, selvom der bliver flere ældre og lønningerne generelt stiger. Det er vigtigt, at de penge, regeringen har sat af til at løfte velfærden ude i kommunerne, rent faktisk også går til det og ikke bliver brugt på noget helt andet,” siger Flemming Grønsund.
Vigtigt med ordnede forhold, når kommunen køber ind
Borgernes bekymringer retter sig ikke bare mod børnehaver og plejehjem, men også mod stilladsarbejdere på byggepladser og andre, der udfører opgaver for kommunen.
I FH’s Kommunalvalgsundersøgelse svarer tre ud af fire (76 procent), at det er vigtigt, at kommunen stiller krav til virksomheder om, at de har overenskomst eller tilsvarende ordnede løn- og arbejdsvilkår.
Samme billede får man i en omfattende undersøgelse af danskernes holdning til udenlandsk arbejdskraft, som Danske Byggefag har lavet. Her svarer otte ud af ti, at de er enige i, at udenlandske arbejdere skal arbejde til de samme løn- og arbejdsvilkår som deres danske kolleger, også selvom det betyder højere priser på f.eks. håndværksydelser.
I foråret satte FH sit præg på aftalen om udenlandsk arbejdskraft. Den skal være med til at sikre, at udlændinge, der kommer her til landet, arbejder under ordentlige forhold.
Stor forskel på kommunernes indsats
Kommunerne er ofte den største arbejdsgiver i et lokalområde. Men der er stor forskel på, hvad der bliver gjort lokalt. I Københavns Kommune har man f.eks. oprettet et indsatsteam, der kan rykke ud til byggepladser, hvor der er mistanke om snyd eller underbetaling på kommunale opgaver. Men i andre kommuner sker der ingenting, siger Flemming Grønsund.
"Vi har brug for politikere, der forstår, at kommunerne ikke kun køber mursten, men også er med til at forme arbejdsmarkedet i et lokalområde. Der skal være mere åbenhed om offentlige kontrakter, så både politikere og borgere kan følge med i, hvilke virksomheder der løser opgaverne, og om de lever op til reglerne."
Fagbevægelsens Hovedorganisation har spurgt kandidater til de kommende valg om dagsordener, som er vigtige for lønmodtagerne. Det er blandt andet ordentlige løn- og arbejdsvilkår, investeringer i velfærd og retfærdig tilbagetrækning.
På Fho.dk/kv25 kan du se, hvilke politikere der på den baggrund er #ForLønmodtagerne
Kontakter
FH's pressetelefon
Tlf:26119710Følg pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra FH - Fagbevægelsens Hovedorganisation
FH: Hundredvis af unge dropper ferien for at hjælpe andre unge på jobbet30.6.2026 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Over 350 unge bruger noget af deres sommerferie på at besøge arbejdspladser og tale med unge fritidsjobbere om det, som både er fedt og svært på deres job.
FH: ’Det er en god dag for lønmodtagerne’2.6.2026 17:29:17 CEST | Pressemeddelelse
Forbedringer af Tidlig Pension, Store Bededag tilbage, en prioritering af velfærd og en styrkelse af den danske model. Det er nogle af de vigtigste initiativer i det nye regeringsgrundlag, vurderer Fagbevægelsens Hovedorganisation.
FH: Vismandsrapport viser, at stærke fagforeninger gør Danmark rigere26.5.2026 12:01:55 CEST | Pressemeddelelse
Stærke fagforeninger er med til at sikre højere løn, flere job og større velstand, viser ny rapport fra de økonomiske vismænd.
FH: Smerter tvinger lønmodtagere ud af arbejdsmarkedet før tid18.3.2026 09:03:25 CET | Pressemeddelelse
Der er en klar sammenhæng mellem smerter i arbejdslivet og behovet for at trække sig ud af arbejdsmarkedet før folkepensionsalderen. Det viser en ny analyse fra Arbejderbevægelsens Erhvervsråd.
FH: En god dag for alle lønmodtagere – og særligt dem med de længste og hårdeste arbejdsliv5.3.2026 13:23:59 CET | Pressemeddelelse
Socialdemokratiets pensionsudspil styrker retten til tidlig pension, giver flere faggrupper adgang til ordningen og bremser tempoet i den stigende pensionsalder. Det er vigtige skridt mod mere retfærdighed, siger FH-formand Morten Skov Christiansen.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum