SCARLET PLEASURE ANNONCERER DERES STØRSTE KONCERT TIL DATO – I ROYAL ARENA 2026
31.10.2025 10:00:00 CET | DTD Concerts | Pressemeddelelse
Den københavnske poptrio Scarlet Pleasure er klar til at tage endnu et markant skridt i deres imponerende karriere. Den 3. oktober 2026 spiller bandet deres hidtil største – og eneste – koncert næste år, når de indtager Royal Arena i København.

“Vi har længe drømt om at samle alle dem, der kan lide vores musik, og alle dem, vi har mødt på små og store spillesteder og festivaler. Vi har haft så sindssygt mange vilde koncertoplevelser igennem tiden, og efter al den kærlighed og energi vi har oplevet fra folk, har vi lyst til at give noget tilbage og hylde vores publikum med et manifest, der indkapsler vores karriere indtil videre,” fortæller Scarlet Pleasure.
Med ikoniske hits som “HEAT”, “Limbo”, “24/7”, “Deja Vu”, “SOS”, “Discoteca” og anthemet over dem alle “What A Life” – samt et væld af andre publikumsfavoritter – har trioen masser af musikalsk guld at trække på, når de går i eksil for at forberede det bedst mulige show. Få danske kunstnere har sat så stærkt og alsidigt et aftryk på den danske musikscene de seneste 11 år som netop Scarlet Pleasure.
Scarlet Pleasure trives bedst med konstant fornyelse, og det er netop deres evne til at genopfinde sig selv og udfordre genrer, der gør trioen – sanger Emil Goll, trommeslager Joachim Dencker og bassist Alexander Malone – svær at sætte i bås. Nu tager de endnu et skridt ind i et helt nyt kapitel i deres historie: en kæmpe fejring i deres mest ambitiøse format nogensinde. Et er dog sikkert – koncerten bliver en kulmination af de mange hits, som har gjort deres indtog på radiostationer, charts og live landet over gennem deres karriere.
Siden debuten i 2014 med “Windy” har Scarlet Pleasure været garant for nogle af tidens største pophits. De har udsendt en konstant strøm af singler, opnået mere end 300 millioner streams på Spotify, spillet for udsolgte sale og skabt fester på landets største festivalscener – fra Arena og Orange Scene på Roskilde Festival til et fyldt Forum i København. Og det er bare herhjemme. Scarlet Pleasure har også været på international tour i byer som Paris, London og Berlin.
Deres musikalske univers balancerer mellem 70er cruise-stemning, eftertænksomhed og bittersød nostalgi – som at mærke drømme, der aldrig helt slap, og sommerminder, der aldrig helt forsvandt – og på den anden side den eksplosive energi fra en nat, hvor festen aldrig ender. Netop kontrasten mellem det melankolske og det euforiske, mellem drømme og dansegulv, er kernen i Scarlet Pleasures lyd. Og det er dén nerve, der foldes fuldt ud, når trioen nu samler alle deres facetter i ét stort manifest, når de indtager Royal Arena den 3. oktober 2026 – et musikalsk højdepunkt og en kulmination på Scarlet Pleasures karriere indtil nu.
“Det bliver en helt særlig koncert og faktisk også noget nyt, som vi aldrig har prøvet før. Vi er spændte, og vi synes, der er rigtig meget på spil. Det er noget, vi kan mærke helt ned i maven – og vi glæder os helt ufatteligt meget til det.”
Det officielle billetsalg starter mandag den 3. november kl. 10 via dtdconcerts.dk og ticketmaster.dk.
Nøgleord
Kontakter
Presse
presse@dtdconcerts.dkBilleder
Links
Følg pressemeddelelser fra DTD Concerts
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra DTD Concerts
Saxon brøler sig tilbage til Danmark med nyt album på ”Gods of Thunder Tour”26.10.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
De britiske heavy metal-legender indtager Amager Bio den 5. marts 2027, hvor publikum kan se frem til udødelige metalhymner, benhårde riffs og nyt materiale fra det kommende album Gods of Thunder, der udkommer 22. januar. Billetsalget starter fredag den 30. oktober kl. 10 på dtdconcerts.dk.
Bicep indtager K.B. Hallen: Elektronisk sværvægterduo vender tilbage til Danmark23.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 3. marts 2027 indtager Bicep K.B. Hallen i København med deres karakteristiske blanding af pulserende klubbeats og melodisk elektronisk musik. Med et anmelderrost liveshow og ny musik i bagagen må du ikke gå glip af den Belfast-fødte duo i Danmark. Billetsalget starter fredag den 30. oktober kl. 10 via Billetlugen og DTD Concerts.
Fra klassisk klavervirtuos til internationalt musikfænomen: Tyske Levi.Sct indtager DR Koncertsalen13.10.2026 10:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter en hurtigt udsolgt koncert i DR Koncerthusets Studie 2 tidligere i år vender det internationale klaverfænomen Levi.Sct tilbage den 5. maj 2027 – denne gang i DR Koncertsalen. Billetsalget starter torsdag den 15. oktober kl. 10.00 på drkoncerthuset.dk og dtdconcerts.dk.
Pomme tager sin poetiske pop til Danmark med koncert i Amager Bio22.9.2026 12:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den franske sanger og sangskriver Pomme kommer til København med sit nye album la forteresse. Den 4. april 2027 indtager hun Amager Bio med et musikalsk univers, hvor folk, pop og svævende arrangementer møder fortællinger om frihed, sårbarhed og at bryde ud af sine egne mure. Billetsalget starter fredag den 25. september kl. 10 via dtdconcerts.dk.
Christopher skriver dansk koncerthistorie: Udvider Øresundsparken til 60.000 publikummer18.9.2026 18:06:58 CEST | Pressemeddelelse
50.000 billetter er allerede revet væk til Christophers koncert i Øresundsparken den 4. september 2027. På grund af den massive efterspørgsel udvides kapaciteten nu med 10.000 ekstra billetter, og dermed er der lagt op til det største headlinershow med en dansk artist nogensinde i Danmark.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
