Finans Danmark

Restancer på boliglån i bund – laveste niveau siden 2007

Del

Finans Danmark har i dag offentliggjort de nyeste tal, som viser, hvor stor en andel af de samlede ydelser der ikke er betalt senest 3½ måned efter terminen. Opgørelsen dækker over både parcel- og rækkehuse, ejerlejligheder og fritidshuse.

De tre vigtigste konklusioner om tallene: 

  • Restanceprocenten, som angiver andelen af boliglån, hvor betalingerne ikke sker som aftalt, lå i 2. kvartal 2025 på 0,12 pct. Det svarer til, at boligejerne i gennemsnit manglede at betale 12 øre for hver 100 kr. i terminsydelse. 
     
  • Danske boligejeres evne til at betale deres boliglån har været stabilt aftagende siden 2009. De seneste fire år har niveauet dog været bemærkelsesværdigt stabilt, og nu er restanceprocenten – for første gang siden 2007 – faldet til 0,12 pct. 
     
  • Den lave restanceprocent afspejler en kombination af sund privatøkonomi, høj beskæftigelse og ansvarlig långivning. 

”Danske boligejere udviser stor ansvarlighed, når det kommer til at betale deres lån til tiden. Det skyldes blandt andet en stærk økonomisk udvikling, som smitter positivt af på husholdningernes privatøkonomi og mindsker risikoen for betalingsproblemer. Samtidig bidrager penge- og realkreditinstitutternes grundige kreditvurdering til, at boligkøberne har økonomisk råderum og robusthed,” siger Peter Jayaswal, underdirektør for realkredit, ejendomsfinansiering og samfundsomstilling i Finans Danmark, og forsætter:

”Skulle en boligejer få økonomiske udfordringer, er det vigtigt at kontakte sin rådgiver i tide. Rådgiveren kan ofte være med til at finde en løsning, der skaber overblik og hjælper med at få privatøkonomien tilbage i balance.”

Læs hele nyheden her

Finans Danmark

Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark

Tal bekræfter ny type svindelsager under sommerens festivaler24.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse

Du er fuld og kan ikke rigtig huske alt fra gårsdagens festival eller turen hjem fra byen i en pirattaxa. Men du kan se, at der er overført rigtig mange penge fra din konto, som du absolut heller ikke husker noget om. Tyveri af betalingsmidler på festivaler og under transport i pirattaxaer og flere tilfælde, der involverer drugging, er steget markant i sommer, viser nye tal fra Finans Danmark. Især mænd er ofre.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye