Regulering og usikkerhed bremser milliardinvesteringer i grønne teknologier
Regler, uklare rammer og usikkerhed udgør en barriere for mange projekter for nye grønne teknologier, der skal hjælpe med at nå klimamålet om CO2-neutralitet i 2050. Finans Danmark kommer med en række anbefalinger, der fjerner regulatoriske barrierer og give bedre rammevilkår, så finansieringen af den grønne udvikling kan komme op i fart.
Batteriteknologi, Power To X, pyrolyse og CO2-lagring. Der er flere grønne teknologier med et enormt potentiale, som spiller en afgørende rolle i den næste fase af den grønne omstilling, efter vindmøller og solceller kan producere grøn energi i store mængder. Men rammevilkår og andre barrierer bremser i for høj grad investeringerne i disse teknologier.
”Potentialet er enormt inden for disse nye teknologier, der kan blive banebrydende i forhold til den grønne omstilling. Men det kræver, at rammevilkårene og risikoen for udviklerne og virksomhederne indtænkes i projekterne, så de bliver lettere at finansiere. Derfor har vi brug for regelforenkling på området, styrkede rammevilkår og bedre risikodeling, der bidrager til at få disse teknologier ud at flyve,” siger Peter Jayaswal, underdirektør i Finans Danmark med ansvar for strategiske projekter for samfundsomstilling. Derfor har Finans Danmark lavet et politisk udspil med en række konkrete anbefalinger til, hvordan vi kan styrke rammerne for projekterne og øge finansiering og investering i et grønt Danmark med fokus på blandt andet grønne teknologier.
En rapport fra Cowi udarbejdet for det finansielle klimapartnerskab (Analyse af barrierer for øget finansiering og investeringer i den grønne omstilling) viser, at der skal investeres for over 500 mia. kr. i nye teknologier allerede inden 2030 for at nå i mål med klimamålene. Og ser vi frem mod 2050, bliver det tal næsten tredoblet. Størstedelen af dette beløb skal komme fra privat kapital. Den finansielle sektor finansierer allerede i dag grønne aktiviteter for mere end 976 mia. kr. eller mere end 13 pct. af penge- og realkreditinstitutternes balance - og sektoren er klar til flere investeringer, hvis rammevilkårene er på plads.
Der er mange forskellige tiltag, der kan skabe bedre regulatoriske rammer og reducere usikkerheden i projekterne og dermed bane vejen for endnu mere privat kapital. Det er f.eks. rigtig positivt, at der fra regerings side lægges op til at fjerne lovgivningsmæssige barrierer, som udfordrer billig realkreditbelåning af udbygningen af det danske el-net. Støtteordning til udvikling af CCS-anlæg og indgåelse af samarbejdsaftale med Finland om transport af indfanget CO2 til Danmark kan være med til at skalere den danske CCS-sektor og give bedre finansieringsmuligheder. Der er lavet mange gode tiltag, og vi skal videre ad den vej. Ellers risikerer vi at sakke bagud og potentielt blive nødt til at nedjustere vores ambitioner på klimaområdet.
”Danmarks grønne styrkeposition skal fastholdes, og det er afgørende, at danske markedsvilkår er konkurrencedygtige. Vi skal derfor rydde stenene af vejen, så vi kan få endnu mere privat finansiering til rådighed for udviklingen af nye grønne teknologier. Hvis politikerne sætter gode rammer, kan finanssektoren bidrage med endnu mere finansiering og fortsætte med at være en stærk alliancepartner i den grønne omstilling,” siger Peter Jayaswal.
Finans Danmark
Finans Danmark er interesse- og arbejdsgiverorganisation for penge- og realkreditinstitutter, kapitalforvaltere, børsmæglere, investeringsfonde, samt datacentraler, it- og fintechvirksomheder i den finansielle sektor.

Følg pressemeddelelser fra Finans Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Finans Danmark
Danskerne indhentede flere tilbud til boligkøb14.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har i dag offentliggjort statistikken for lånetilbud for september 2025.
Rekordår for investeringsfonde: Danskerne har købt for mere end 82 milliarder kroner i 202514.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
September satte som forventet rekord for køb af danske investeringsfonde. Afkastene rettede sig også i løbet af måneden, så alle kategorier af fonde - med undtagelse af fonde med danske aktier - nu udviser positive afkast år-til-dato.
Organisationer i fælles udspil: Tre initiativer skal fremme aktiesparekontoens potentiale og styrke investorkulturen i Danmark13.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter godt seks år har knap 600.000 danskere en aktiesparekonto. Ordningen har hjulpet nye investorer i gang med at investere, men dens udbredelse og anvendelse halter efter lignende ordninger i bl.a. Sverige og Norge. Derfor præsenterer Finans Danmark, Foreningen af Børsnoterede Virksomheder og Dansk Aktionærforening i dag tre initiativer, der skal gøre aktiesparekontoen bedre og mere attraktiv for flere danskere.
Antallet af huse til salg skrumper – priserne stiger op til efterårsferien9.10.2025 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmark har offentliggjort statistikken for boligudbud for september 2025
Finans Danmarks kommentar til Det Systemiske Risikoråds evaluering af den systemiske buffer7.10.2025 15:35:47 CEST | Pressemeddelelse
Finans Danmarks kommentar til Det Systemiske Risikoråds evaluering af den systemiske buffer Det Systemiske Risikoråd har i dag henstillet til erhvervsministeren, at den systemiske risikobuffer for eksponeringer mod ejendomsselskaber opretholdes. Risikorådet foreslår samtidig, at den del af udlånet, der ligger i belåningsintervallet 0-30 pct., fremover undtages – mod de nuværende 0-15 pct. Finans Danmark mener fortsat, at bufferen er unødvendig og bør afskaffes.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum