STARK vinder Årets Læreplads
30.10.2025 08:36:50 CET | STARK | Pressemeddelelse
STARK har netop vundet titlen som Årets Læreplads 2025 inden for handelsuddannelsen, en markant anerkendelse af virksomhedens dedikerede indsats for at skabe trygge og udviklende rammer for lærlinge og trainees. Prisen blev overrakt ved en reception, hvor både medarbejdere, kunder og branchefolk var samlet for at fejre STARKs engagement i unge talenter.

Onsdag eftermiddag modtog STARK prisen som Årets Læreplads inden for handelsuddannelsen – en anerkendelse af virksomhedens målrettede indsats for at skabe trygge og udviklende rammer for lærlinge og trainees.
I år har STARK budt mere end 60 nye trainees velkommen. Det er ambitionen at tilbyde unge talenter en lærerig uddannelse i byggebranchen, hvor der er fokus på den praktiske del, som foregår i den virkelighed og hverdag, der bliver deres fremtid efter endt uddannelse.
"At blive kåret som Årets Læreplads er en stærk anerkendelse af vores indsats for at give unge en uddannelse, der udvikler dem både fagligt og menneskeligt. Vi tager opgaven som læreplads meget alvorligt, og vi føler et ansvar for at give næste generation de bedste forudsætninger for at lykkes. Vi arbejder hver dag på at skabe et trygt og respektfuldt arbejdsmiljø med gode rammer for læring, udvikling og en god tone. Derfor betyder denne pris meget for os," siger HR-direktør Thomas Krogh Skou.
STARK tilbyder en bred vifte af uddannelser og udviklingsforløb hvoraf traineeuddannelse, talentudviklingsprogram og Juniormesterlære blot er et udvalg.
STARKs Jonas modtager Fagprøveprisen
Tidligere salgstrainee Jonas Hansen belønnes samtidig med den landsdækkende Fagprøvepris fra DI og HK, som også er en anerkendelse af STARK, som et godt og stabilt uddannelsessted.
"Jeg er virkelig glad og stolt over at modtage fagprøveprisen – det er en stor anerkendelse af den indsats, jeg har lagt i min uddannelse. Det har været en spændende og lærerig rejse, og jeg har følt mig godt støttet hele vejen. Nu ser jeg frem til at fortsætte min udvikling i STARK og bidrage med alt det, jeg har lært," siger Jonas Hansen, salgsmedarbejder i STARK Roskilde C.
"Vi er utrolig stolte af Jonas og hans fagprøve, som er et forbillede for, hvad unge talenter kan opnå, når de får de rette rammer. At han nu er fastansat i STARK, er et bevis på, at en god lærlingeuddannelse ikke bare er en investering i fremtiden – det er en gevinst her og nu," tilføjer Thomas Krogh Skou.
Priserne for Årets Læreplads og DI og HK’s Fagprøvepris blev overrakt onsdag eftermiddag ved en reception i STARK Roskilde C.
Kontakter
Line Berg-StærkKommunikationsdirektør
Tlf:20679271line.berg-staerk@stark.dkBilleder

Om STARK
STARK er Danmarks største forhandler og distributør af byggematerialer med flere end 80 forretninger i Danmark og Grønland. STARK tilbyder også faglig rådgivning og en lang række services til både entreprenører og professionelle håndværkere. Virksomheden beskæftiger over 2.500 medarbejdere og er en del af STARK Group, der med flere end 19.000 medarbejdere og 1.100 forretninger og distributionscentre i Norden, Storbritannien, Tyskland og Østrig er en førende leverandør af byggematerialer i Europa.
STARK har tilsluttet sig FN’s Global Compact principper for ansvarlig virksomhedsførelse og arbejder med videnskabsbaserede mål for at holde den globale opvarmning under 1,5 °C. Målet er at nå netto nul emissioner inden 2050.
Vi bygger fremtiden ved at hjælpe andre med at bygge deres.
Følg pressemeddelelser fra STARK
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra STARK
STARK åbner nyt nationalt distributionscenter: Skal holde byggeriet i gang28.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARK har officielt åbnet sit nye nationale distributionscenter i Brøndby. Centret skal sikre landets håndværkere adgang til et markant bredere sortiment, hurtig og præcis levering og dermed mindre ventetid på byggepladsen.
Ny trælastdirektør skal stå i spidsen for en af STARKs største forretninger7.9.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Peter Bo Jeppesen er ny trælastdirektør i STARK Glostrup. Udnævnelsen skal sikre fortsat udvikling i en forretning, der er en central leverandør til byggeriet i hovedstadsområdet.
STARK hylder dem, der bygger Smukfest, og bidrager selv til festen15.7.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Som officiel leverandør af rådgivning og byggematerialer er STARK allerede nu med til at gøre klar til Danmarks smukkeste festival - lige fra håndværksmæssige løsninger til hyldesten af de frivillige, der bygger festen op i Skanderborgs bøgeskov.
Limtræ og genanvendt stål trækker CO₂-aftryk langt under udbudskrav i nyt logistikbyggeri17.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
STARKs nye nationale distributionscenter i Brøndby bygges med et CO₂-aftryk på kun 5,8 kg pr. m². Limtræ, genanvendt stål og sedumtag bidrager til at reducerer bygningens klimapåvirkning. Byggeriet er præcertificeret til DGNB Guld.
Nye profiler skal sætte retning for STARKs distributionscenter i Brøndby9.6.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Gitte Arnsbo Poulsen tiltræder som distributionschef, og Mike Blad Frigast-Schou bliver ny lagerchef, når STARK åbner dørene til et nationalt distributionscenter, som skal sikre en friktionsfri leveringsoplevelse til landets håndværkere.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum