Turister flokkes til Færøerne – men møder lokal modstand

Færøernes officielle turistbureau, Visit Faroe Islands, har de seneste år med stor succes markedsført øerne som ”Europas bedst bevarede hemmelighed”. Kampagnen har især slået på den barske og uberørte natur, turister kan opleve på Færøerne, og det faktum, at Færøerne tidligere har været en forholdsvist ukendt rejsedestination.

Men netop fortællingen om den autentiske natur udstiller dilemmaerne forbundet med turismeboomet, viser en ny ph.d.-afhandling af Hanna Birkelund Nilsson fra Københavns Universitet:

- Jo flere turister, det lykkes at tiltrække med den effektive branding, desto sværere bliver det at få den autentiske og uberørte naturoplevelse, mange turister rejser efter. Samtidig udgør de mange turister et problem for den sårbare natur, som allerede nu lider overlast under turistpresset, og det har i årevis skabt debat på Færøerne, fortæller hun.

No trespassing!

Som del af sin forskning har Hanna Birkelund Nilsson analyseret de sproglige virkemidler, færingerne benytter sig af for at håndtere turisterne.

Et af de mest besøgte steder på Færøerne er den svært tilgængelige bygd Saksun med kun 13 indbyggere. Især på Instagram er det populært at lægge billeder op af den smukke natur, der omkranser bygden.

- I 2023 havde der længe været problemer med, at turister nedtrådte det græs, fårene skal spise, og de lokale i Saksun havde derfor sat skarpt formulerede engelsksprogede skilte op for at regulere turisternes adfærd – eller nogle gange for ligefrem at afvise turisternes tilstedeværelse. Men samtidig fandt jeg skilte, der hjalp turisterne i retning mod bygdens kommercielle tilbud, siger Hanna Birkelund Nilsson og uddyber:

- Det vidner om et paradoks, hvor turismen er ønsket og uønsket på samme tid. Et sådant paradoks er ikke noget unikt for Færøerne, men er karakteristisk for turismeindustrien mere generelt, hvor økonomisk potentiale og negative konsekvenser har tendens til at sameksistere.

De regulerende engelske skilte er ifølge forskeren særligt udbredte i de små bygder, hvor turismen er mest mærkbar og skaber flest problemer. I dag har indbyggerne i Saksun dog skiftet strategi og markedsfører nu bygden som en kulturarvsattraktion.

En kritisk guide

Under sit feltarbejde i 2023 oplevede Hanna Birkelund Nilsson også selv, hvordan turismen skaber modsætningsfyldte oplevelser – selv for de færinger, der lever af turismen.

- En turistguide, som jeg fulgte på en guidet tur, havde stort fokus på bæredygtighed og var meget kritisk over for turismeindustrien. Blandt andet beklagede hun sig over turisters ringe forståelse af lokale færøske skikke og irettesatte de turister, hun viste rundt, hvis de trådte uden for de markerede ruter, siger Hanna Birkelund Nilsson og fortsætter:

- Det er en paradoksal dobbeltrolle: Hun lever af at vise turister rundt, men er samtidig stærkt kritisk over for turismen og dens konsekvenser for miljø og lokalsamfund.

Men hendes paradoks er også Færøernes paradoks, understreger forskeren: 

- Turismen udgør en stor og vigtig økonomisk gevinst for et lille land, der på sigt gerne vil opnå mere selvstændighed. Men hvis turismen ødelægger den unikke natur og skaber sociale spændinger, bliver ønsket om fortsat vækst i antallet af turister svært at forsvare for myndighederne.

Derfor vedtog Lagtinget i 2024 en lov, der blandt andet skal sikre lokalsamfundene større indflydelse på udviklingen. Senest har Visit Faroe Islands lanceret en kampagne med selvnavigerende biludlejning for at sprede turisterne og undgå den overbelastning af populære steder, som skaber pres på naturen og lokalsamfundene. Om disse tiltag vil afhjælpe udfordringerne med turismen, vil tiden vise.