Snart klar til åbning: Skærbæk får sin SPAR om få dage
30.10.2025 07:10:00 CET | Dagrofa ApS | Pressemeddelelse
Torsdag den 13. november slår SPAR Skærbæk dørene op til en helt ny butik midt i byen – med lokale kræfter i front og fokus på nærvær, kvalitet og fællesskab.

En lang optakt er ved at være overstået med renovering og ombygning. Nu er Skærbæks nye supermarked snart klar til at åbne. I spidsen for butikken står Lene Gammeltoft Sønderby, der bor i Skærbæk og ser frem til at byde både kendte og nye kunder velkommen:
”Jeg glæder mig utrolig meget til at åbne dørene og vise, hvad vi sammen har skabt. SPAR Skærbæk skal være en moderne dagligvarebutik med gode varer, god service og en hyggelig stemning – et sted, hvor man altid føler sig velkommen,” siger Lene Gammeltoft Sønderby.
Den nye SPAR-butik får et bredt udvalg af friske, danske varer, fokus på lokale leverandører og et lille caféområde, hvor kunderne kan nyde en kop kaffe og en pause i hverdagen. Butikken bliver et naturligt samlingspunkt i byen, skabt i samarbejde mellem Dagrofa og de lokale borgere, der tidligere har rejst 1,7 millioner kroner for at bevare dagligvarehandlen i Skærbæk.
Med et salgsareal på mere end 600 kvadratmeter får Skærbæk en moderne butik med masser af plads til både indkøb og fællesskab.
” Vi er stolte af at åbne en butik, der kombinerer det bedste fra to verdener: Den lokale forankring og det stærke sortiment. Og så er vi glade for at have en engageret og dedikeret købmand som Lene i spidsen. SPAR skal være hele Danmarks lokale supermarked – også i byer som Skærbæk, hvor købmanden spiller en vigtig rolle i hverdagen.,” siger Esben Keller, kædedirektør i SPAR og Min Købmand.
Butikken åbner torsdag den 13. november kl. 9.00.
Alle er inviteret til at kigge forbi og fejre dagen sammen med personalet, der vi byder på kaffe og rundstykker til de fremmødte og har fyldt butikken med masser af gode åbningstilbud.
Senere på dagen, kl. 17-19, serverer personalet pølser og lidt at drikke til kunderne.
Med åbningen i Skærbæk har SPAR nu 142 butikker fordelt over hele Danmark – hver især drevet af lokale kræfter med hjertet i byen.
Nøgleord
Kontakter
PRESSEKONTAKTDagrofa Koncernkommunikation
Tlf:72332323presse@dagrofa.dkOm Dagrofa
Med mere end 530 dagligvarebutikker fordelt over hele Danmark er Dagrofa en af landets førende virksomheder på det danske fødevaremarked. Dagrofa står bag dagligvarebutikkerne MENY, SPAR, Min Købmand og Let-Køb og ejer også Dagrofa Logistik, Dagrofa Foodservice, som er ledende leverandør til restauranter, hoteller og kantiner, samt Aarstiderne, pioner indenfor økologisk frugt og grønt og måltidskasser til danskerne.
Følg pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Dagrofa ApS
Samarbejde med købmand ophørt øjeblikkeligt1.5.2026 11:24:02 CEST | Pressemeddelelse
I forbindelse med en dom i Retten i Lyngby i mandags, stoppede vi øjeblikkeligt samarbejdet med den involverede købmand.
380.000 stykker skrald samlet op: SPAR vil gøre den lokale natur ren igen i år1.5.2026 07:02:57 CEST | Pressemeddelelse
For ottende år i træk går SPAR og KFI Erhvervsdrivende Fond forrest i kampen for et renere lokalmiljø. Sammen med non-profit-projektet Ren Natur inviterer de igen i år lokale foreninger og frivillige over hele landet til at samle affald i naturen omkring deres byer.
Dagrofa sætter fokus på købmandsdrøm: Danmarksturné skal vise mulighederne for at blive selvstændige24.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Dagrofa vil få flere danskere til at realisere drømmen om at blive selvstændig købmand. Med frihed, fællesskab og konkurrencedygtige vilkår og stærk støtte i hverdagen fra baglandet, viser Dagrofa nu at vejen til egen butik er kortere og mere tilgængelig end mange nok tror.
Mere økologi til de professionelle køkkener: Dagrofa Foodservice og Aarstiderne Engros forener kræfterne23.4.2026 07:25:00 CEST | Pressemeddelelse
Aarstiderne Engros flytter til juni ind hos Dagrofa Foodservice. Fordelene for kunderne er, at Aarstiderne Engros fastholder den nære relation til de økologiske producenter, mens Dagrofa Foodservice byder ind med et effektivt logistisk setup og en nyudviklet webshop. Partnerskabet skal sikre, at brugen af økologiske kvalitetsråvarer bliver endnu mere udbredt i landets professionelle køkkener.
Dagrofa Logistik vinder trecifret million aftale med Grønlands største dagligvarekæde KNI21.4.2026 07:00:00 CEST | Pressemeddelelse
KNI A/S har valgt Dagrofa Logistik A/S som ny hovedleverandør af dagligvarer til Pilersuisoq, som er Grønlands største dagligvarekæde med 66 butikker fordelt over hele landet.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum