Mutating Matters – En udstilling om krop, teknologi og fremtidens reproduktion
29.10.2025 14:27:26 CET | Kulturværftet & Toldkammeret | Pressemeddelelse
Hvordan indvirker teknologiske, miljømæssige og sociale kræfter vores kroppe? Og på hvilken måde er vores forestillinger om reproduktion og identitet under forandring? Udstillingen Mutating Matters, præsenteret af Kulturværftet og CLICK Festival, adresserer spørgsmålene gennem en kunstnerisk oplevelse, der iscenesætter markante udtryk fra internationale kunstnere, der arbejder med installation, teknologi og biopolitik. Udstillingen er støttet af Royal College of Art London, Statens Kunstfond og EU Creative Programmet / EU Digital Deal.

Mutating Matters viser, hvordan kroppen er i stand til at indarbejde foranderliglighed - et levende system i konstant i samspil med omverdenen. Udstillingens kunstnere undersøger kroppens teknologiske forvandling, hvor reproduktion og omsorg er underlagt politisk og teknologisk indgriben. For hvad betyder det, når teknologier udvisker grænserne mellem menneske og maskine? Og hvordan påvirkes vores opfattelse af slægtskab og sociale relationer?
Erin Robinson – Ars Electronica Prisen 2025
Blandt de udstillede kunstnere er Erin Robinson, som i år vandt Ars Electronica-prisen for sit værk XXX Machina. Robinsons arbejde undersøger bl.a. menneskets møde med AI. Hendes værk stiller spørgsmål ved, hvordan digitale teknologier udfordrer vores forståelse af autenticitet og kropslighed i den digitale æra.
De udstillende kunstnere
Udstillingen samler fem internationalt anerkendte kunstnere, der hver især arbejder med de grænser, vi sætter mellem det menneskelige og det teknologiske:
- Erin Robinson (UK) – multimediekunstner, der kritisk engagerer sig i AI, virtualitet og digital subjektivitet.
- Ani Liu (US/CH) – kunstner og forsker, der arbejder med biopolitik, reproduktion og omsorg i et teknologisk samfund.
- Ai Hagesawa (JP) – kunstner, der bruger etiske tankeksperimenter til at udforske reproduktion og omsorg gennem nær-fremtidsprototyper.
- Ida Lunden (DK) – kunstner, der undersøger følelser, sorg og det maternelle, og hvordan kroppen formes af omsorg.
- Charlotte Jarvis (UK), i samarbejde med Dr. Patricia Saragüeta (AR) – kunstner, der arbejder med levende celler og DNA for at udfordre vores opfattelse af kroppen som et statisk væsen.
Praktisk Information
- Tid og sted:
Udstillingen kan opleves fra 7. november til 28. november 2025, torsdag til søndag fra kl. 12:00 – 16:00.
Sted: Kulturværftet, Lille Scene, Allegade 2, Helsingør
Aldersgrænse: 18 år
Gratis adgang
Støttet af: Royal College of Art London, Statens Kunstfond og EU Creative Programmet / EU Digital Deal.
Kontakter
Anne BorgPresse, Kommunikation og Marketing
Tlf:+45 41 86 94 23abo03@helsingor.dkBilleder

Kulturværftet
Kulturværftet er et moderne kulturcenter og et regionalt spillested centralt placeret i Kulturhavn Kronborg i Helsingør Kommune. Året rundt præsenterer Kulturværftet et bredt og mangfoldigt kulturelt program fra koncerter, foredrag, debatter, film, teater, familiearrangementer, værksteder, udstillinger samt møder og konferencer for erhvervslivet over til tv- og filmproduktioner, profilskabende begivenheder som internationalt orienterede festivaler og events.
Ud over at præsentere et kommercielt program danner Kulturværftet sammen med Toldkammeret ramme om fællesskaber og kunstneriske læringsmiljøer og talentudvikling inden for samtidskunst og musikscenen.
På europæisk plan har Kulturværftet endvidere gennem de seneste 15 år samarbejdet og produceret kulturproduktioner inden for samtidskunst og teknologi. Årligt gæster 552.000 besøgende Kulturværftet, og 140.000 deltager i Kulturværftets program.
I 2024 blev Kulturværftet genudpeget af Statens Kunstfond som regionalt spillested. En status, der betyder, at kulturhuset hele tiden kigger efter nye måder at formidle og skabe gode rammer for den rytmiske musik lokalt, regionalt og nationalt.
Se mere på www.kuto.dk

Følg pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Kulturværftet & Toldkammeret
The Robert Cray Band til Kulturværftet 28. maj – blues, soul og guitarautoritet i verdensklasse24.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den femdobbelte Grammyvinder Robert Cray har gennem mere end fem årtier været en af de mest markante skikkelser på den internationale bluesscene. Med en signaturlyd, der ubesværet forener blues, soul, R&B og en vokal, som musikere og anmeldere fremhæver som en af genrens stærkeste, bliver det en særlig aften, når The Robert Cray Band rammer Store Scene på Kulturværftet torsdag den 28. maj.
Öresundsbalen förenar Danmark och Sverige på dansgolvet i Helsingör23.2.2026 09:50:47 CET | Pressemeddelelse
Lördagen den 14 mars väntar ett sällsynt dansk-svenskt möte i Helsingör. Då går nämligen Öresundsballet av stapeln – en dansk-svensk tillställning där folkdansens levande arv vecklar ut sig i ett nutida och öppet format. Bakom kvällen står Kulturværftet och Nordisk Dans – en rörelse som på några få år har vuxit och som idag samlar både nya och erfarna dansare, från Helsingör till Helsingfors.
Øresundsbal samler Danmark og Sverige på dansegulvet i Helsingør23.2.2026 09:48:23 CET | Pressemeddelelse
Lørdag den 14. marts er der et sjældent dansk‑svensk møde i vente i Helsingør. Her løber Øresundsballet nemlig af stablen. En dansk-svensk begivenhed, hvor folkedansens levende arv folder sig ud i et nutidigt, åbent format. Bag aftenen står Kulturværftet og Nordisk Dans – en bevægelse, der på få år har bredt sig, og som i dag samler både nye og erfarne dansere – fra Helsingør til Helsinki.
Ny podcast: Nordiske kulturstemmer samles om nødvendige greb mod fragmentering4.2.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Hvordan styrker vi nordisk sammenhængskraft i en tid, hvor politisk polarisering, sproglige forskydninger og faldende mobilitet udfordrer vores fælles kulturelle grundlag? Det var afsættet, da Kulturværftet i Helsingør og Elsinore 2032 samlede en række nordiske kultur- og samfundsaktører til rundbordssamtale. Nu udkommer samtalen som podcast – med særlig vægt på tre centrale greb, der går igen på tværs af alle bidrag: smidigere samarbejdsmodeller, styrket sprogforståelse og konkrete partnerskaber, der kan modvirke den fragmentering, som præger tiden.
Vinterferie på Kulturværftet og Toldkammeret29.1.2026 10:00:00 CET | Pressemeddelelse
Vinterferien nærmer sig, og på Kulturværftet og Toldkammeret inviterer vi traditionen tro til en uge fyldt med leg, kreativitet og hygge. Glæd jer til alt fra teater og tegneworkshops til brætspil, bålhygge og ikke mindst den sprødeste tradition: Fastelavnsbollefabrikken.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum