Ny netsvejser giver byggebranchen adgang til skræddersyede armeringsnet
29.10.2025 14:44:32 CET | Lemvigh-Müller A/S | Pressemeddelelse
Med en ny Netsvejser-maskine tilbyder Lemvigh-Müller nu byggebranchen specialdesignede armeringsnet. Servicen reducerer både spild og behovet for manuelt arbejde på byggepladsen – og bidrager dermed til lavere ressourceforbrug i byggeriet.

På sin stålbearbejdningsfacilitet i Køge udvider Lemvigh-Müller nu sit tilbud til byggesektoren. Stål- og teknikvirksomheden har investeret i en netsvejser, som producerer armeringsnet i et CO2e-reduceret coilmateriale. Den avancerede maskine svejser armeringsnet i præcise specialmål efter kundernes egne tegninger. I processen reducerer netsvejseren både spild, arbejdstid og samlet set ressourceforbruget i processen.
”Med den nye netsvejser kan vi levere specialdesignede net i CO2e-reduceret coilmateriale, der passer nøjagtigt til kundens behov. Det betyder, at entreprenørerne slipper for at tilpasse standardnet på byggepladsen, og dermed sparer de både arbejdstimer og materialespild,” fortæller Maria Steen, VP Steel, Building & Construction hos Lemvigh-Müller.
Løsningen sparer tid og ressourcer
Hvor standardnet kræver tilskæring af materialerne på byggepladsen, producerer netsvejseren de nye armeringsnet i et format, der er klar til brug på byggepladsen uden tilretning. Dermed bruger netsvejseren præcis den nødvendige mængde armeringsstål til opgaven.
Samtidig sparer de præsvejste løsninger medarbejderne på byggepladsen for den tidskrævende færdigbearbejdning af nettet – en opgave, der ofte udføres i ubekvemme arbejdsstillinger.
”Vi ser et stigende behov blandt vores kunder for løsninger, der både kan lette presset på arbejdskraften og mindske produktionens ressourceforbrug. Netsvejseren gør begge dele. Den reducerer spild i produktionen og på pladserne, samtidig med at den frigør hænder på byggepladsen,” siger Maria Steen.
Mangel på arbejdskraft sætter nye krav til byggebranchen
Bygge- og anlægssektoren står i disse år over for markante rekrutteringsudfordringer. Ifølge tal fra Styrelsen for Arbejdsmarked og Rekruttering (STAR) ligger branchen næstøverst i statistikken over rekrutteringsudfordringer i industrien. Her bliver 13% af de opslåede stillinger ikke besat, og 30% bliver besat med en anden profil end den ønskede.
Samtidig nærmer mange faglærte i branchen sig pensionsalderen, mens nye medarbejdere kan være svære at tiltrække. Blandt andet derfor falder løsninger, der mindsker behovet for arbejdskraft, i god jord hos entreprenørerne.
Fremtidssikrede løsninger til Bygge & Anlæg
Med investeringen i netsvejseren styrker Lemvigh-Müller sin position som totalleverandør til byggebranchen.
”Vi vil være en aktiv medspiller i at fremtidssikre dansk byggeri. Når vi kan levere komponenter, der gør arbejdet lettere og mere effektivt, styrker vi både vores kunder og vores egen konkurrenceevne,” siger Maria Steen.
”Jeg er begejstret for at se Lemvigh-Müllers nye investering. Specialsvejste net er en stor fordel på byggepladsen. Først og fremmest bruges der færre timer på byggepladsen, men endnu vigtigere så reducerer vi slid på vores medarbejdere ude på byggepladsen. Vi ser også en vigtig faktor i at spare på materialet og ikke mindst reducere vores spild på byggepladsen. Med specialnet kommer vi endnu et skridt tættere på færre tons affald per m2-byggeri,” tilføjer produktionschef hos NCC, Carsten Mesnikow Johansen.
Billeder
Vedhæftede filer
Om Lemvigh-Müller A/S
Som Danmarks største stål- og teknikgrossist sørger Lemvigh-Müller hver dag for, at varer fra tusindvis af producenter bliver samlet, pakket og leveret til installatører, industrivirksomheder, forsyningsselskaber og byggepladser i hele Danmark.
Følg pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Lemvigh-Müller A/S
Lemvigh-Müller rykker tættere på håndværkerne i Østjylland24.9.2026 08:58:47 CEST | Pressemeddelelse
Lemvigh-Müller har netop fejret åbningen af to nye butikker i hhv. Aarhus Nord og Skanderborg, som giver lokale håndværkervirksomheder adgang til et endnu bredere sortiment og flere services inden for el, vvs og værktøj.
Lemvigh-Müller oplever markant vækst i salget af energiløsninger21.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Efterspørgslen på solceller, invertere og batterier vokser kraftigt. Hos Lemvigh-Müller er nettoomsætningen på energiløsninger steget markant i 2026, og udviklingen peger samtidig på en ændret rolle for el-installatøren.
Carlsberg forlænger og udvider aftale med Lemvigh-Müller14.9.2026 08:01:53 CEST | Pressemeddelelse
Carlsberg forlænger samarbejdet med Lemvigh-Müller om levering af personlige værnemidler og udvalgte relaterede produkter. Den nye treårige aftale omfatter 22 lande i Vesteuropa og skal gøre forsyningen mere ensartet og effektiv på tværs af Carlsbergs produktionsfaciliteter.
Skræddersyet armeringsnet sparer tid på byggepladsen og reducerer spild8.9.2026 08:47:21 CEST | Pressemeddelelse
Færre tunge manuelle løft, højere effektivitet og mindre spild. Det er de helt konkrete fordele ved de specialtilpassede armeringsnet fra Lemvigh-Müller, fortæller LM Byg.
Fra solpanel til genanvendelse: Lemvigh-Müller tager ansvar hele vejen1.9.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Med leverancen af 88.000 solpaneler til Søby Energipark har Lemvigh-Müller ikke blot bidraget til 54 MW ny solkapacitet, men også taget producentansvar for panelerne, når energiparken en dag skal tages ned.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

