Frederiksberg-virksomhed gør en stor forskel for sårbare ledige – nu er de nomineret til national CSR-pris
3.11.2025 10:33:39 CET | Cabi | Pressemeddelelse
Frederiksberg Gartner- og Vejservice er nomineret til CSR People Prize 2025 for deres mangeårige og systematiske indsats med at ansætte og fastholde ledige fra kanten af arbejdsmarkedet. Prisen uddeles af videnshuset Cabi.

Frederiksberg Gartner- og Vejservice er en af seks virksomheder, der er nomineret til CSR People Prize 2025 – en af Danmarks mest veletablerede priser for socialt ansvar.
Ud af virksomhedens godt 200 medarbejdere er cirka 20 procent faglærte og 80 procent ufaglærte. Virksomheden har mange forskellige typer opgaver, der gør det muligt at tage medarbejdere og praktikanter ind – næsten uanset, hvad man måtte have af udfordringer eller forudgående forudsætninger.
Virksomheden har blandt andet praktikanter, ansatte i fleksjob, lærlinge på særlige vilkår, medarbejdere med forskellige handicap og nationaliteter. Derudover har de også unge, som har det svært i skolen, fx har de lige nu en pige fire timer om ugen, og de indgår også i den nye juniormesterlæreordning.
”Jeg bliver så stolt, når vi kan give et menneske den første lønseddel efter måske mange år uden for arbejdsmarkedet. Det rører mig dybt. Derfor er nomineringen til CSR People Prize 2025 også en stor anerkendelse af den indsats, vi gør”, forklarer Ole Philip, afdelingschef hos Frederiksberg Gartner- og Vejservice.
Frederiksbergs borgmester, Michael Vindfeldt (S), er også rigtig glad for, at Frederiksberg Gartner- og Vejservice bliver anerkendt for deres indsats for sårbare mennesker:
”Frederiksberg Kommune er en stor arbejdsplads, og vi er meget bevidste om vores sociale
ansvar. Frederiksberg Gartner- og Vejservice er et mønstereksempel på, hvordan vi som kommune kan skabe meningsfulde jobmuligheder for sårbare ledige. Det er en indsats, der både gør en forskel for de enkelte medarbejdere og styrker fællesskabet”, siger Michael Vindfeldt.
Mentorarbejde og menneskeligt match
Rummelighed er ikke blot en værdi, men en kultur, der har præget Frederiksberg Gartner- og Vejservice i mange år. Virksomheden har etableret et mentorprogram med fem erfarne mentorer, som spiller en central rolle i onboardingen og udviklingen af nye medarbejdere og praktikanter.
“Vi arbejder målrettet med at matche nye medarbejdere med både mentor og det rette team. Det er afgørende for, at den enkelte trives og lykkes. Nogle gange kræver det, at vi prøver os lidt frem, men når det lykkes, gør det en stor forskel,” forklarer Ole Philip.
Mentorerne er fagligt dygtige og har livserfaring, der gør dem i stand til at støtte mennesker med vidt forskellige behov. Praktikforløbene handler ikke kun om færdigheder, men også om at opleve succes og blive en del af et fællesskab.
Ole Philip fortæller, at når en praktikant ser tilbage og kan løse opgaver, der før var svære, så vokser selvtilliden. Det giver dem et nyt syn på egne evner og er første skridt mod et mere stabilt arbejdsliv.
En offentlig arbejdsplads, der går forrest
De nominerede er udvalgt af en bredt sammensat jury med stor indsigt i arbejdsmarkedet, erhvervslivet, forskning, kommunale beskæftigelsesindsatser og sociale investeringer.
Mette Rønnau, juryformand og direktør i Cabi, ser Frederiksberg Gartner- og Vejservice som en sand rollemodel for andre offentlige virksomheder. Hun fremhæver blandt andet virksomhedens tætte samarbejde med Frederiksberg Kommunes beskæftigelsesafdeling.
“Det er helt afgørende, at offentlige arbejdspladser også tager socialt ansvar. Frederiksberg Gartner- og Vejservice er et stærkt eksempel på, hvordan et tæt samarbejde på tværs af kommunale afdelinger baner vejen for, at flere sårbare ledige kommer job.”
Juryen roser Frederiksberg Gartner- og Vejservice, fordi de har arbejdet så længe med socialt ansvar og har opbygget en vellykket og systematisk tilgang til det:
”Juryen er imponeret over, hvordan Frederiksberg Gartner og Vejservice i mange år har arbejdet struktureret med mentorordninger. Virksomhedens systematik og evne til at matche ledige med både opgaver og mentorer giver den nødvendige tryghed til, at den enkelte udvikler sig.”
Årets nominerede
Efter en nøje gennemgang af alle indstillede virksomheder har juryen valgt følgende nominerede:
Virksomheder med færre end 49 ansatte:
- Byens Rens, Fredericia
- El Recycling, Randers
- Topmark Trading, Løgstør.
Virksomheder med mellem 50 og 249 ansatte:
- Frederiksberg Gartner- & Vejservice, Frederiksberg
- Primatag, Toreby
- Textilia, Aalborg.
Vinderne af de enkelte kategorier afsløres ved CSR People Prize 2025 torsdag den 13. november 2025 kl. 12-16 på Hindsgavl Slot, Hindsgavl Alle 7, 5500 Middelfart.
For yderligere information, kontakt:
Mette Rønnau, direktør i Cabi, telefon 2083 4964, e-mail mer@cabiweb.dk
Ole Philip, afdelingschef i Frederiksberg Gartner- og Vejservice, telefon 2898 4601, olph01@frederiksberg.dk
Information om konferencen: Signe Bloch-Krarup, chefkonsulent i Cabi, telefon 2227 5629, e-mail: sb@cabiweb.dk
Øvrige pressehenvendelser: Dorthe Lundh, presseansvarlig i Cabi, telefon 4016 3101, e-mail: dol@cabiweb.dk
Om Cabi
Cabi er et landsdækkende non-profit videnshus, som arbejder målrettet for et mere socialt ansvarligt arbejdsmarked.
Vi bygger bro mellem virksomheder og kommuner, så flere af de op imod 200.000 ledige fra kanten af arbejdsmarkedet kommer i job.
Cabi indsamler, udvikler og formidler metoder, viden og værktøjer, der gør det lettere for virksomheder at tage et socialt ansvar og ansætte ledige fra kanten, så det giver værdi for forretningen.
Derudover hjælper Cabi kommunerne med i højere grad at imødekomme virksomhedernes behov for arbejdskraft.
Cabi uddeler hvert år CSR People Prize til socialt ansvarlige virksomheder. Det har vi gjort siden 2002.
Relevant viden for pressen
Vi stiller os til rådighed for pressen og formidler gerne gode erfaringer, eksempler, tal og metoder, som kan øge og nuancere den offentlige debat om det rummelige arbejdsmarked.
For eksempel om:
Følg pressemeddelelser fra Cabi
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Cabi
Ny evaluering: Cabi skaber samfundsværdi for millioner7.9.2026 08:45:22 CEST | Pressemeddelelse
Gevinsten ved Cabis indsatser for at få flere i arbejde overstiger langt den bevilling, organisationen får fra staten. Det fremgår af en ny, uvildig evaluering blot to år efter, politikerne var ved at smække kassen i.
Jobfokus i samtalen er vigtigere end nogensinde14.8.2026 14:21:40 CEST | Pressemeddelelse
Når en ledig møder beskæftigelsessystemet, er samtalen et afgørende element. Den skal pege mod job og slutte med en aftale, som den ledige kan handle på.
Nyt projekt skal hjælpe SMV’er i gear til fremtidens arbejdsmarked29.6.2026 09:08:28 CEST | Pressemeddelelse
Der er brug for et gearskifte i små og mellemstore virksomheder, hvis de skal tiltrække, udvikle og fastholde fremtidens arbejdskraft. Videnshuset Cabi står i spidsen for et treårigt projekt, der skal understøtte gearskiftet i knap 100 virksomheder. Viden og værktøjer udbredes herefter bredt til danske SMV'er.
Ny seniorkonsulent skal styrke samarbejdet mellem kommuner og virksomheder27.5.2026 08:43:47 CEST | Pressemeddelelse
Videnshuset Cabi har ansat Verjin Temirci som ny seniorkonsulent. Hun skal hjælpe virksomheder og kommuner med at finde løsninger, der får flere ledige i job. Desuden skal hun styrke kommuners indsats for at forebygge langvarigt sygefravær hos danske virksomheder.
Nyt projekt skal styrke produktionsvirksomheders konkurrencekraft i en tid, hvor arbejdsstyrken er under forandring7.5.2026 08:05:00 CEST | Pressemeddelelse
Når hver femte dansker er neurodivergent, skal virksomhederne følge med. Nyt projekt udvikler de redskaber, som virksomhederne mangler. Små justeringer i hverdagen kan give virksomheder adgang til en større talentmasse og styrke produktiviteten.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum