Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland
Den 4. november afholder PwC Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.

Nu er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 i Midt- og Vestjylland fundet blandt et stærkt felt af dygtige ejerledere. Finalisterne er:
Peter Lynge Hjelm fra Formkon A/S (Skive)
Peter Lynge Hjelm er administrerende direktør for Formkon, som han driver sammen med fire andre ejerledere. Ejerkredsen har en bred faglig baggrund og et klart ansvarsområde inden for hver deres specialiserede felt. Virksomheden har en nicheposition i markedet, som Peter målrettet arbejder på at bevare og styrke fremadrettet.
Som ejerleder prioriterer Peter at opbygge en flad organisationsstruktur og fremme agilitet i virksomheden. Formkon producerer prototyper, specialdele og mindre serier til kunder i hele Europa og har løbende investeret i produktionsudstyret for at være på forkant med udviklingen.
For Peter er det afgørende at imødekomme kundernes ønsker og behov. Samtidig arbejder virksomheden med social ansvarlighed ved at fokusere på at hjælpe lærlinge ind på arbejdsmarkedet, støtte unge på kanten af arbejdsmarkedet og indgå samarbejder med lokale skoler og efterskoler, hvor virksomheden indgår som en del af undervisningen.
Michael Kudsk fra Zystm A/S (Herning)
Som ejerleder i Zystm har Michael Kudsk været med til at opbygge en sund forretning og styrke virksomhedens position i et konkurrencepræget marked med store internationale konkurrenter.
Michael fungerer som administrerende direktør og ejer virksomheden ligeligt sammen med en anden partner og en stålleverandør. Han er ansvarlig for virksomhedens daglige drift og salg. Zystm leverer indretning til hospitaler og andre offentlige institutioner og har oplevet markant vækst de seneste år.
For at imødekomme en stigende efterspørgsel har virksomheden opkøbt en inventarvirksomhed og dermed øget sin produktionskapacitet. Udover fokus på vækst prioriterer Michael medarbejdertrivsel højt og arbejder aktivt for at skabe et godt arbejdsmiljø. Virksomheden lægger desuden stor vægt på at sikre høj kvalitet og præcise leveringstider til kunderne.
Sejer Pedersen og Mathias Sejer Pedersen fra Sejer Pedersen A/S (Vildbjerg)
Ejerlederne i Sejer Pedersen har i en vækstfase påbegyndt et vellykket generationsskifte, sikret robust økonomistyring og tilpasset virksomheden til skiftende markedsvilkår. Det vidner om et lederskab med et langsigtet perspektiv og ambitiøse mål for virksomhedens fremtidige udvikling.
Sejer Pedersen grundlagde virksomheden som en maskinstation i 1984 med kun én traktor. Siden da er virksomheden vokset til en entreprenørvirksomhed med over 100 ansatte, hvor sønnen, Mathias Sejer Pedersen, i dag er en aktiv del af ejerlederkredsen efter generationsskiftet.
De to ejerledere driver virksomheden ud fra praktisk erfaring og faglig tyngde, og de prioriterer høj kvalitet og tillidsfulde kunderelationer. Samtidig er de bevidste om, at verden konstant forandrer sig og har derfor fokus på løbende at tilpasse virksomheden, hvilket er afgørende for dens fortsatte succes.
Ejerlederne skaber værdi
”De tre finalister er eksempler på ejerledere, der har opnået positive resultater i kraft af deres evner som visionære og handlekraftige ledere. Gennem fokus på innovation og strategi har de hver især bidraget til vækst i deres virksomhed og er en stor inspiration for andre danske ejerledede virksomheder. Vi ønsker dem tillykke og ser frem til at anerkende deres indsats ved regionskåringen,” siger Mads Hornbæk, partner i PwC i Herning.
Nykredit har et stort kendskab til de danske ejerledere og er ofte i tæt dialog med dem gennem deres kundenetværk:
”Ejerlederne udmærker sig ved at have skabt en sund forretning med en imponerende vækst og målbare resultater. Deres bemærkelsesværdige præstationer bidrager ikke kun til at skabe flere arbejdspladser, men er også afgørende for at sikre en sund økonomi. Derfor er vi stolte af at være med til at hylde dem for deres store indsats,” udtaler Henrik Rasmussen, regionalbankdirektør i Nykredit for region Midtjylland.
Natasha Brandt, kommerciel medlemsdirektør i Dansk Erhverv, lægger også vægt på ejerledernes afgørende rolle for at sikre en stærk konkurrenceevne i dansk erhvervsliv:
”I en omskiftelig verden præget af usikkerhed er ejerlederne afgørende for at drive vækst og styrke danske virksomheders position. Det kræver nytænkning, mod og stærkt lederskab at navigere i en foranderlig verden. De bidrager ikke kun til vækst og en styrket økonomi, men de baner også vejen for et stærkere erhvervsliv gennem en styrket konkurrenceevne. Samtidig er de afgørende for den regionale erhvervsudvikling.”
Årets Temapris 'Ejerledernes konkurrencekraft'
Ejerlederne spiller en nøglerolle i dansk erhvervsliv i en tid præget af forandring, og det stiller øgede krav til lederskab. Derfor sætter vi i år fokus på dem, der skaber målbare resultater og driver vækst, innovation og former fremtidens erhvervsliv.
”Ejerlederne er beviser på, at det rette lederskab er nøglen til at skabe strategisk vækst og styrke konkurrenceevnen. De griber nye vækstmuligheder og formår at tilpasse forretningen til markedets skiftende krav. Det kræver stærkt lederskab, innovation og mod,” siger Mads Hornbæk, partner i PwC i Herning.
Der udvælges to finalister til Årets Temapris 2025 fra hver region, der går videre til landkåringen. Temaprisen uddeles til en ejerleder, der har skabt bemærkelsesværdig vækst og drevet sin virksomhed med tydelig retning og gennemslagskraft.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Trine Tapdrup på mobil 6057 7067 eller pressekonsulent Henriette Hejlskov Agger fra Nykredit på mobil 2182 0165
eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på mobil 2670 4917.
Tid og sted for Årets Ejerleder kåring i Midt- og Vestjylland
Den 4. november 2025 kl. 16:30-18:30, PwC Herning, Platanvej 4, 7400 Herning.
Fakta om Årets Ejerleder 2025
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som i år afholdes for 22. gang. Årets tema er ejerledernes konkurrencekraft.
De syv regionale vindere går videre til landskåringen, som finder sted den 13. november 2025 hos PwC, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Juryen består af regionsvinderen fra 2024, repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit og PwC og en erhvervsprofil.
Tidligere landsvindere
Berit Willumsgaard og Søren Rasmussen fra Albatros Travel (2024), Mikkel Grene fra Søstrene Grene ApS (2023), Layland Barker fra Titan Containers A/S (2022), Peter Vang Christensen fra Plantorama A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga. COVID-19), Michael Holm fra Systematic (2019) Bjarke Hansen fra Primo Tours A/S (2018), Mikkel Borg Bjergsø fra Mikkeller ApS (2017), Marie-Louise Bjerg fra Top Mountain Industries ApS (2016), Anders Byriel fra Kvadrat A/S (2015) Susanne Hessellund fra Bel Air Aviation A/S (2014), Thomas Dinesen fra Dinesen Floors (2013), Peter Eriksen fra Nilpeter A/S (2012), Jørgen Hallundbæk fra Welltec A/S (2011), BK Engineering A/S (2010), KM Telecom A/S (2009), Webtop A/S (2008) og Expo-Net Danmark A/S (2007).
Nøgleord
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 i Nordjylland29.10.2025 06:00:00 CET | Pressemeddelelse
Den 3. november afholder PwC Årets Ejerleder 2025 i Nordjylland for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
Unge under 18 år får lavere skat fra 202628.10.2025 11:45:05 CET | Pressemeddelelse
Det er ikke kun voksne, der får glæde af skattelettelser næste år. For fra 2026 slipper unge under 18 år som noget nyt for at betale arbejdsmarkedsbidrag.
PwC-medarbejdere bakker op om Hero Run i Vejle som frivillige28.10.2025 11:30:44 CET | Pressemeddelelse
Den 25. oktober afholdt Legeheltene Hero Run i Vejle, hvor 24 medarbejdere fra PwC var frivillige og hjalp med at afvikle løbet. Det skete som en del af et større tiltag i PwC, hvor virksomhedens medarbejdere får mulighed for at engagere sig i initiativer, der gør en forskel.
To virksomheder fra Hovedstaden er finalister til Årets Temapris 202527.10.2025 19:06:08 CET | Pressemeddelelse
John Weiste Christensen fra De 5 Stjerner A/S samt Charlotte Abild Bodenhoff og Christian Bodenhoff fra Bodenhoffs Bageri ApS er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Hovedstaden. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Uafbrudt vækst i næsten et årti: Frank Schou Kruse fra Entreprenørfirmaet Nordkysten vinder Årets Ejerleder 2025 i Hovedstaden27.10.2025 19:00:23 CET | Pressemeddelelse
Frank Schou Kruse fra Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Hovedstaden. Gennem en effektiv risikostyring og høj tilpasningsevne har han bidraget til at styrke virksomhedens økonomiske robusthed og sikret en kontinuerlig vækst ni år i træk. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Hovedstaden.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum