To virksomheder fra Hovedstaden er finalister til Årets Temapris 2025
John Weiste Christensen fra De 5 Stjerner A/S samt Charlotte Abild Bodenhoff og Christian Bodenhoff fra Bodenhoffs Bageri ApS er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 i Hovedstaden. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.

John Weiste Christensen fra De 5 Stjerner A/S samt Charlotte Abild Bodenhoff og Christian Bodenhoff fra Bodenhoffs Bageri ApS er blevet udpeget som de to finalister fra Hovedstaden, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025. Temaprisen sætter i år fokus på ejerledernes konkurrencekraft og hylder danske ejerledere, der formår at gribe nye vækstmuligheder og styrke virksomhedens position i et foranderligt marked.
”Ejerlederne spiller en afgørende rolle i dansk erhvervsliv. En tid præget af usikkerhed og forandring stiller høje krav til lederskab. De to finalister har formået at sikre vækst gennem innovation og handlekraft, hvilket er en drivende kraft bag virksomhedernes stærke konkurrenceevne,” siger Flemming Eghoff, partner i PwC i Hellerup.
John Weiste Christensen fra De 5 Stjerner A/S (Hvidovre)
John Weiste Christensen har udviklet De 5 Stjerner som en markant aktør inden for branchen for rengøring og facility management, særligt i hotelbranchen. Han er kendt som en karismatisk og visionær leder, der har bidraget til virksomhedens vækst. For at styrke virksomhedens markedsposition har han arbejdet strategisk med at udvide virksomhedens udvalg af services.
Virksomheden har oplevet vækst under Johns ledelse, hvor han har skabt en tydelig profil på markedet ved at tilbyde skræddersyede løsninger og totalløsninger, der adskiller virksomheden fra traditionelle rengøringsvirksomheder. Derudover arbejder han målrettet på at digitalisere virksomheden og har en vision om at tage robotteknologi i brug i fremtiden.
John ser sine medarbejdere som et kerneaktiv og prioriterer høj medarbejdertilfredshed, og virksomheden tilbyder bl.a. hjælp til lejebolig for udenlandske medarbejdere.
Charlotte Abild Bodenhoff og Christian Bodenhoff fra Bodenhoffs Bageri ApS (Frederiksberg)
Drevet af en stærk vision om at forene tradition og innovation har Charlotte Abild Bodenhoff og Christian Bodenhoff skabt en moderne forretning og bidraget til virksomhedens stærke position i et konkurrencepræget marked. De stræber begge efter at være synlige i virksomhedens daglige drift, både i produktionen, butikkerne og i dialogen med kunderne.
Sammen kombinerer Charlotte og Christian håndværksmæssig snilde og strategisk udsyn. Christian er uddannet bager og har arbejdet i virksomheden siden sin ungdom, og Charlotte sørger for at udvikle virksomhedens organisatoriske struktur og skabe en tydelig retning.
De har en vision om at være kundernes foretrukne bager i hovedstadsområdet, både i de fysiske butikker og via online handel. For at indfri dette har de investeret i en digital platform og webshop, der skal styrke kundeoplevelsen.
Ejerlederne styrker konkurrencekraften
Temaprisen til Årets Ejerleder sætter i år fokus på ejerledernes konkurrencekraft. Prisen hylder ejerledere, der skaber bemærkelsesværdige resultater og driver vækst i en tid præget af usikkerhed og forandring.
Nykredit har et stort kendskab til danske ejerledere, da de udgør en væsentlig del af bankens kunder. Mikael Storm Andersen, regionalbankdirektør for Nykredit i København, understreger ejerledernes afgørende betydning for at sikre en stærk konkurrenceevne:
”De to finalister er eksempler på, hvordan dedikation, vilje og mod kaster stærke resultater af sig. De har tilpasset forretningen til et marked i hastig vækst og sikret en robust økonomi trods usikre tider. Derfor er vi stolte af at være med til hylde dem for deres evne til at sikre vækst og en stærk konkurrenceevne.”
Også Dansk Erhverv anerkender ejerledernes vigtige rolle i forhold til at styrke konkurrencekraften:
”Ejerlederne er beviser på, at det rette lederskab er afgørende for at sikre strategisk vækst og en stærk konkurrenceevne. De har formået at innovere og tilpasse forretningen til markedets skiftende krav, hvilket er en vigtig faktor for vækst. Disse stærke ledelseskompetencer er en essentiel drivkraft i at sikre en stærk konkurrencekraft i dansk erhvervsliv,” siger Natasha Brandt, kommerciel medlemsdirektør i Dansk Erhverv.
Kontakt
For yderligere information kontakt PR-konsulent i PwC Trine Tapdrup på mobil 6057 7067, pressekonsulent Henriette Hejlskov Agger fra Nykredit på mobil 2182 0165
eller mediechef Søren Domino fra Dansk Erhverv på mobil 2670 4917.
Tid og sted for Årets Ejerleder landskåring
Den 13. november 2025 kl. 15:00-18:00, PwC Hellerup, Strandvejen 44, 2900 Hellerup.
Fakta om Årets Ejerleder 2025
Det er PwC, Nykredit, Dansk Erhverv og Finans, der står bag Årets Ejerleder, som i år afholdes for 22. gang. Årets tema er ejerledernes konkurrencekraft.
Ved regionskåringen er der udvalgt én vinder af Årets Ejerleder og to finalister til Årets Temapris, som går videre til landskåringen.
Juryen består af regionsvinderen fra 2024, repræsentanter fra Dansk Erhverv, Nykredit og PwC og en erhvervsprofil.
Tidligere vinder af Årets Temapris
Peter Grøftehauge fra Autorola A/S (2024), Søren Tscherning fra Tscherning Holding A/S (2023), Per Kirchner fra Novicell ApS (2022), Peter Dupon fra The Coffee Collective A/S (2021), 2020 (særår uden vinder pga COVID-19), Anders Aagaard Jensen fra Relevant Holding ApS (2019), Lene Hansen og Dorte Thomsen fra SOS Vikar A/S (2018), Per Smedegaard fra Kjærgaard A/S (2017) og Charlotte Gueniau fra RICE A/S (2016).
Nøgleord
Billeder
Om PwC
I PwC arbejder vi for at styrke tilliden i samfundet og være med til at løse væsentlige problemstillinger. Det gør vi med udgangspunkt i vores viden inden for revision, skat og rådgivning. Vores kunder kommer fra alle dele af erhvervslivet og den offentlige sektor, og vi er ca. 2.800 medarbejdere og partnere, som brænder for at gøre en positiv forskel for kunder og kolleger. Globalt er vi 328.000 PwC'ere i 152 lande, og i Danmark er vi markedsledende. Mød os over hele landet. Vi er der, hvor du er.
Succes skaber vi sammen …
Følg pressemeddelelser fra PwC
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra PwC
Uafbrudt vækst i næsten et årti: Frank Schou Kruse fra Entreprenørfirmaet Nordkysten vinder Årets Ejerleder 2025 i Hovedstaden27.10.2025 19:00:23 CET | Pressemeddelelse
Frank Schou Kruse fra Entreprenørfirmaet Nordkysten A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 i Hovedstaden. Gennem en effektiv risikostyring og høj tilpasningsevne har han bidraget til at styrke virksomhedens økonomiske robusthed og sikret en kontinuerlig vækst ni år i træk. Ejerlederen fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Hovedstaden.
To fynske virksomheder er finalister til Årets Temapris 202523.10.2025 20:07:59 CEST | Pressemeddelelse
Benny Graff Mortensen fra IFAD TS A/S og Peter Grøftehauge fra Autorola A/S er netop blevet offentliggjort som de to temapris-finalister ved kåringen af Årets Ejerleder 2025 på Fyn. De er dermed en del af det stærke felt af finalister fra hele landet, der går videre til landskåringen af Årets Temapris 2025.
Fra kioskforretning til betydningsfuld hotelkæde: Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels vinder Årets Ejerleder 2025 på Fyn23.10.2025 20:03:06 CEST | Pressemeddelelse
Dorte og Jan Milling fra Milling Hotels A/S er netop blevet tildelt prisen som Årets Ejerleder 2025 på Fyn. Gennem et stærkt servicekoncept og en datadrevet forretningsmodel har hotelparret formået at drive vækst og sikre virksomheden en stærk position på et konkurrencepræget marked. Ejerlederne fik overrakt prisen ved en velbesøgt regionskåring i Odense.
Rekordmange ejerledere overvejer et muligt salg af virksomheden23.10.2025 07:20:46 CEST | Pressemeddelelse
Hele 84 % af ejerlederne er åbne for at sælge deres virksomhed, hvilket er et rekordhøjt niveau. Samtidig har over 8 ud af 10 ejerledere modtaget henvendelser om muligt salg. Det understreger den fortsat store interesse fra investorer for ejerledede virksomheder, viser PwC’s ejerlederanalyse 2025.
Her er de tre finalister til Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland23.10.2025 06:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Den 30. oktober afholder PwC Årets Ejerleder 2025 i Sydjylland for 22. gang i samarbejde med Nykredit og Dansk Erhverv. Prisen hylder visionære ejerledere, der skaber resultater og driver vækst til inspiration for andre ejerledede virksomheder.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum
