Industri fik ikke held med at ændre truet-status for forsøgsabe

Den langhalede makak-abe er stærkt eftertragtet for verdens medicinalvirksomheder som forsøgsdyr. Derfor har industriens lobbyister kæmpet ihærdigt for at ændre abens status som truet på IUCNs såkaldte rødliste.

Sidste år lykkedes det den magtfulde lobbyorganisation, National Association for Biomedical Research (NABR) at så tvivl om statussen ved formelt at gøre indsigelser mod IUCNs klassificering. Organisationen repræsenterer den amerikanske biomedicinalindustri.

Man hævdede blandt andet, at der ikke var beviser for en betydelig tilbagegang i populationen, at data bag statussen var forkert, og at vurderingen i øvrigt byggede på en forkert metode. IUCN godtog ikke klagen, men krævede alligevel en revurdering, fordi forskerne bag den oprindelige vurdering fremlagde nye resultater i svaret mod NABR, og fordi IUCN mente, at sproget skulle ændres.

Den nye vurdering er netop blevet offentliggjort, og den slår en pæl igennem den amerikanske medicinal-lobbys forsøg på at fjerne makak-abens status som truet.

Malene Friis Hansen, forsker og ph.d. ved Aarhus Universitet, har været dybt involveret i arbejdet med den nye vurdering. Blandt andet via en optælling af aberne, som Dyrenes Beskyttelse har været med til at finansiere. Forskernes arbejde for IUCN er gennemanalyseret og ikke mindst gennemgået med en ekspert i rødlisten.

-Derfor slog medicinal-lobbyens klage fejl. Desuden forsker vi i aber, der lever frit og ikke i laboratorier, hvorimod NABR ikke har nogen viden eller erfaring med fritlevende aber, siger Malene Friis Hansen.

Truet af misforståelser, handel og forsøg på dyr

Truslerne mod makak-aberne er voldsomme og mange. Over de seneste 30 år har der været en nedgang i bestandens størrelse på mellem 50 og 70 procent.

Deres levesteder er under hårdt pres, og da aberne altid har levet i de samme områder som mennesker, søger de ofte også føde nær mennesker – for eksempel ved turistattraktioner. Det skaber en udbredt misforståelse om størrelsen på bestanden.

-Vi er opdraget med, at dyr kun er sjældne, når vi ikke kan se dem. Men faktum er, at der kan være en stor gruppe aber på et meget lille område nær mennesker, og så er der bare ingen aber i alle de omkringliggende områder, hvor de ellers kunne have levet, siger Malene Friis Hansen.

Men den væsentligste årsag til truslen mod makak-aberne er medicinalindustriens brug af aberne i forsøg med dyr. Den langhalede makak-abe er den mest handlede abe i verden – der bliver årligt importeret omkring 30.000 langhalede makak-aber til forsøg bare i USA.

Makak-aber er sociale dyr med komplekse behov, som ikke bliver opfyldt i et laboratoriemiljø. Derfor ligger beskyttelsen af makak-aberne også Dyrenes Beskyttelse stærkt på sinde.

-De er skabt til at leve i flok i deres naturlige habitat – ikke isoleret bag tremmer. At bruge truede arter til forsøg er ikke bare et velfærdsproblem, men etisk uholdbart. Vi kan ikke udrydde en art, fordi vi mener, at det er en god model i laboratoriet, siger Anne Sofie Meilvang, biolog og projektleder for internationale projekter i Dyrenes Beskyttelse.

Redning kræver hårdt arbejde

Det kræver fortsat et stort arbejde, hvis den langhalede makak-abe ikke skal forsvinde helt fra naturen.

Mere forskningsbaseret viden om aberne, bekæmpelse af illegal handel til dyreforsøg og ikke mindst arbejdet med at sikre deres levesteder.

-Vores vurdering er at den langhalede makak vil opleve en tilsvarende nedgang på 50 -70 procent over de næste 30 år, hvis vi ikke gør noget. Men vi håber denne revurdering sætter tanker og aktiviteter i gang, så den langhalede makak forbliver, siger Malene Friis Hansen.

Anne Sofie Meilvang fra Dyrenes Beskyttelse bakker op:

-At miste makak-aben i naturen ville være et uerstatteligt tab. Makakaben er en økologisk nøgleart og en evolutionær unik primat. Dens forsvinden vil ikke blot svække økosystemet, men også rejse et alvorligt etisk spørgsmål; har vi ret til at udrydde en art, der har sin egen iboende værdi og ret til at eksistere? siger hun.