Quick jul: ”Det var den 22. december, og vi manglede kun ét juletræ…”
19.11.2025 08:50:00 CET | Danske Spil A/S | Pressemeddelelse
Nu kan du igen købe skrabekalendere fra Quick i kiosken. Sidste år gik førstepræmien til et yngre forældrepar fra Lolland – læs deres historie her.

Et rigtigt godt juleeventyr starter hyggeligt – og slutter godt.
Det gælder også for den historie, som et yngre par fra Lolland kan fortælle om sidste december, hvor de havde købt en skrabekalender fra Danske Spil, og hvor de nøjedes med kun at skrabe én låge om dagen…
”Det var den 22. december, og vi manglede kun ét juletræ… Da jeg skrabede, troede jeg først, at det var en mistelten, så vi havde vundet 5.000 kroner,” fortæller manden veloplagt.
5.000 kroner havde været en helt fantastisk, ekstra julegave for det unge forældrepar, men:
”Men så skrabede jeg mere, og så gik det langsomt op for mig, at det var et JULETRÆ! Min kæreste og jeg sad bare og kiggede på det juletræ,” fortæller manden, som simpelthen ikke troede sine egne øjne.
Han havde lige fritskrabet det 12. juletræ på kalenderen, og 12 juletræer på Danske Spils og Quicks 'Den Store Julekalender’ udløser hovedpræmien på én million kroner her og nu – og desuden én million kroner de efterfølgende tre juleaftener. Altså 4.000.000 kroner alt i alt. Skattefrit. Det kan nok rykke op og ned på økonomien for de fleste. Også for et par unge forældre og deres barn.
”Vi troede ikke på det. Vi talte alle juletræerne tre-fire gange for at være sikker på, at det var rigtigt. Så gik vi ind på Danske Spils hjemmeside, hvor man kunne tjekke, og så stod der bare ’Tillykke!’ Så sad vi bare og kiggede på hinanden. Vi vidste ikke, hvad vi skulle gøre. Vi kiggede bare på skærmen og på hinanden. Det var surrealistisk!” mindes den glade vinder.
Så skulle man måske tro, at julen blev noget ganske særligt det år, men det blev den – underligt nok - slet ikke.
”Det var jo den 22. december, så vi var færdige med at købe julegaver. Så faktisk blev det en helt almindelig jul, mere som om det ikke var sket. Vi jokede meget med det, men det var ikke rigtigt gået op for os, at det var rigtigt. Vi sagde det ikke til andre end vores forældre, men vi kunne nok ikke helt forstå det,” fortæller manden.
”Det hjalp, da den første million kom ind på kontoen. Den har vi bare investeret. Vi havde i forvejen en form for plan, hvor vi ville investere lidt, så vi vidste, hvad vi ville købe. Så kom der lige en million, og så øgede vi sådan set bare antallet af aktier,” fortæller han.
Julen 2025
Med to måneder til juleaften er alle skrabekalenderne fra Danske Spil akkurat blevet kørt ud til landets kiosker og butikker, og man kan allerede nu tage hul på spændingen, hvis man ikke kan vente til december. Alle hovedgevinsterne er stadig i spil – historien her handler om en kalender fra sidste år.
Samtidig så nærmer sig også tiden, hvor parret fra Lolland får udbetalt den anden af fire millioner kroner. Det er en lidt speciel måde at få udbetalt en stor gevinst på, men det er helt perfekt, mener parret.
”Det er meget vildt, men vi kan godt lide, at vi får de fire millioner i fire portioner. Vi har aldrig haft med så mange penge at gøre før. Så hvis vi får lavet nogle fejl eller dummer os, så er vi stadig sikret, for der kommer endnu en million næste år. Planen er at pengene skal vare resten af livet. Vi får jo aldrig sådan en chance her igen. Vi har et barn, og nu er der en god børneopsparing, og så kan vi investere, så det kan blive til endnu flere penge. Vi er ret fornuftige og nok også lidt kedelige, men planen er, at når million nummer to kommer, så skal vi flytte i hus,” fortæller manden.
Følg pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Danske Spil A/S
Danske Spil: Fire nye millionærer i Lotto – to deler førstepræmien24.5.2026 08:22:00 CEST | Pressemeddelelse
Ved lørdagens trækning i Lotto ramte to heldige danskere plet og deler førstepræmiepuljen på hele 10 millioner kroner. Yderligere to danskere vandt en million hver i Millionærchancen. Se her, hvor heldet ramte.
Overvejede at droppe stamkiosken – så vandt hun 1.000.000 kroner23.5.2026 09:30:00 CEST | Pressemeddelelse
Efter at have spillet Lotto i den samme kiosk uge efter uge og år efter år uden nogensinde at vinde det store, overvejede en kvinde fra Esbjerg at skifte stamkiosken ud, for at se, om det kunne bringe mere held at spille Lotto andre steder… det overvejer hun ikke længere.
Stadig 750 millioner på spil i Eurojackpot – maxpuljen ruller videre22.5.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
For anden trækning i træk er der i aften 750.000.000 kroner i Eurojackpots førstepræmiepulje. Det er så stor en gevinst, at der også er råd til de allerstørste drømme…
Bedstemor millionær på Lotto – nu tager hun investeringskursus20.5.2026 08:45:00 CEST | Pressemeddelelse
Aldrig for gammel til at lære nyt: Bedstemor fra Amager har taget investeringskursus for at få million fra Lotto til at vokse sig større. Investeringerne skal flugter med hendes egne værdier. Sådan da…
I aften kan endnu en dansker vinde 750.000.000 kroner19.5.2026 09:07:49 CEST | Pressemeddelelse
Så er vi der igen - den store pulje i Danske Spils Eurojackpot er atter oppe på sin maksimale størrelse, og dermed spiller man i aften med om helt utrolige 750.000.000 kroner. Det er første gang siden efteråret 2025, at puljen har været så stor.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum