Ny reportageserie følger FC Fredericias vej til Superligaen
31.10.2025 09:00:00 CET | TV 2 Danmark | Pressemeddelelse
Det tog fodboldklubben FC Fredericia 24 år at spille sig i Superligaen. I 'Melvin ser rødt - ikke kun for sjov længere' følger vi klubben og den nye medejer Melvin Kakoozas kamp for at finde fodfæste i den nye professionelle virkelighed med høje krav, nye forpligtelser og store drømme. Der er premiere 7. november på TV 2 Play og tre dage senere på TV 2.

FC Fredericia gjorde det, ingen troede muligt. Efter 24 år har den lille fodboldklub endelig spillet sig i Superligaen. Men hvordan holder man fast i drømmen, når virkelighedens krav og forpligtelser banker på, og man samtidig ønsker at bevare sit fundament af frivillighed og fællesskab?
Se trailer til 'Melvin ser rødt - ikke kun for sjov længere'
I reportageserien 'Melvin ser rødt - ikke kun for sjov længere' følger vi gennem tre episoder livet i og omkring FC Fredericia og klubbens første tid i Superligaen - en rejse fyldt med håb, kaos, sejre, nederlag, grin og store følelser.
I centrum står komiker, bysbarn og medejer af klubben Melvin Kakooza, der kaster sig ind i projektet med hjertet først. Han ønsker at samle byen og fodboldklubben, skabe stolthed og vise, at fællesskab stadig betyder noget. For Melvin er FC Fredericia mere end en klub - det er hans barndomsby og hans udvidede familie.

- Man må gerne drømme, og det gør vi i Fredericia. Jeg håber, jeg kan bidrage med opmærksomhed til den her skønne klub og være med til at sætte Fredericia på verdenskortet, siger Melvin Kakooza.
Modstand blandt grillpølserne
Fredericia-spillerne kæmper for at bevise, at de hører til i landets bedste række, mens direktøren, Stig Pedersen, forsøger at opruste og navigere i en ny virkelighed, hvor kravene er større end nogensinde.
Bag ham står de frivillige, den kommunikationsansvarlige, stadionspeakeren, damerne i køkkenet og pølsemændene, der i årtier har været klubbens ildsjæle og fået hjulene til at dreje rundt. Her handler fodbold ikke kun om resultater. Fodbold er følelser, sammenhold og stolthed.
Og mens det handler om overlevelse på banen, ulmer utilfredsheden bag tribunerne, og et lille oprør ved pølsegrillen lurer i horisonten. For forandring kommer sjældent uden modstand. Så hvordan holder man fast i det nære og uperfekte i en verden, hvor alt bliver professionaliseret?
'Melvin ser rødt - ikke kun for sjov længere' er en reportageserie speaket af Flemming Toft i tre episoder. Der er premiere på TV 2 Play fredag 7. november og mandag 10. november på TV 2.
Nøgleord
Kontakter
Jacob PanumPR-konsulent
Nyheder og sport
Billeder


TV 2 Danmark er en medievirksomhed med store digitale ambitioner og en mangeårig stærk position på det danske tv-marked. Vi arbejder hver dag for, at alle danskere via TV 2 Play, tv2.dk og alle vores kanaler kan holde sig opdateret og underholdt eller tage del i den offentlige debat. TV 2 Danmark er ejet af den danske stat, og vi driver public servicevirksomhed på kommercielle vilkår. På tværs af alle vores platforme er vi i kontakt med over 80 procent af danskerne i løbet af en uge. Vi bor på Kvægtorvet i Odense og på Teglholmen i København.
Følg pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TV 2 Danmark
Rasmus Wallbridge troede, han udviklede en spillefilm – men i fire måneder var han hovedperson i sin egen tv-serie12.10.2026 09:15:23 CEST | Pressemeddelelse
Alt omkring Rasmus Wallbridge er iscenesat. Alle omkring ham spiller en rolle. Men Rasmus tror, det hele er virkeligt.
Du skal støtte for at høre ny sang fra 15 af Danmarks største kunstnere9.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
Knæk Cancer får sin første officielle støttesang. Du kan kun høre den ved at støtte med et valgfrit beløb.
Nyt TV 2-program følger 11 voksne, der aldrig har haft sex8.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
11 unge voksne, der aldrig har haft sex, åbner i 'Jomfruernes Ø' op om, hvad der har stået i vejen for intimitet, dating og nære relationer. Med værterne Amalie Klæstrup og Otto Olrik ved deres side udfordrer de hver især det, der har holdt dem tilbage – på deres egne præmisser og med vidt forskellige mål for, hvor de gerne vil hen.
Tag på en modig mission med Luna og Storm i TV 2s nye familiejulekalender5.10.2026 09:00:00 CEST | Pressemeddelelse
'I nissernes tjeneste' åbner et helt nyt og spændende univers, og lågekalenderen kan købes fra mandag 5. oktober. Overskuddet går som altid til børn på Julemærkehjemmene.
Tre nye TV 2-programmer tager den tredje alder under kærlig behandling1.10.2026 11:00:00 CEST | Pressemeddelelse
De kommende uger sætter TV 2 med afsæt i tre nye programserier fokus på det gode ældreliv, men også hvilke stereotyper og fordomme man kan blive mødt af i en høj alder. Programmerne udspringer af samarbejdet 'Ingen alder' med Ældre Sagen og VELUX FONDEN.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum