TEKNIQ: Nye industriparker er en sejr for erhvervslivet i hele Danmark
Regeringen og aftalepartierne er blevet enige om 11 nye industriparker. Det er et vigtigt skridt mod et Danmark, hvor vækst og grøn omstilling går hånd i hånd, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.

Erhvervsorganisationen TEKNIQ mener, at de 11 nye industriparker er en markant styrkelse af rammerne for industri, grøn vækst og nye arbejdspladser i hele Danmark. Det er mere end en fordobling i forhold til de fem, der var lagt op til.
- En fordobling af antallet er ikke bare et tal - det er en klar melding om, at Danmark vil give industrien og erhvervslivet de rammer, der skal til for at skabe grøn vækst, arbejdspladser og udvikling i hele landet, siger Troels Blicher Danielsen, adm. direktør i erhvervsorganisationen TEKNIQ, der organiserer virksomheder i det tekniske erhvervsliv.
Mindre bøvl og mere vækst
De nye industriparker skal gøre det lettere for virksomheder at etablere og udvide produktion. Virksomhederne får adgang til grøn infrastruktur, skabe samarbejde virksomhederne imellem og én samlet indgang til myndighederne – noget TEKNIQ længe har efterlyst.
- Når vi samler rammerne ét sted og fjerner unødigt bureaukrati, skaber vi ikke bare plads til vækst, men også tempo i den bæredygtige omstilling. Det er præcis den slags initiativer, der rykker Danmark fremad, og det har vi brug for i en global virkelighed, hvor konkurrencevilkårene konstant påvirkes udefra, siger Troels Blicher Danielsen.
Plads til flere
Interessen har været stor blandt kommunerne. Hele 29 kommuner har søgt om i alt 31 projekter, og det er et tydeligt signal om lokal opbakning til at skabe arbejdspladser og grøn udvikling.
- Det er glædeligt at se, hvor stort et engagement, der er i kommunerne. Det lover godt for udrulningen. Forhåbentlig kan erfaringerne fra de første 11 parker bane vejen for, at konceptet kan udbredes yderligere i de kommende år, siger Troels Blicher Danielsen.
Det er Aalborg, Esbjerg, Skive, Viborg, Ikast-Brande, Horsens, Aabenraa, Kerteminde, Kalundborg, Næstved og Lolland kommuner, der fremover skal huse industriparker.
Nøgleord
Kontakter
Kathrine Ejdum KjølbergPresseansvarlig
Tlf:77411560kek@tekniq.dkBilleder

Links
Om TEKNIQ
Erhvervsorganisationen TEKNIQ repræsenterer det tekniske erhvervsliv, der er drivkraften i den bæredygtige og digitale vækst i Danmark. Virksomhederne beskæftiger cirka 55.000 medarbejdere.
Følg pressemeddelelser fra TEKNIQ
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra TEKNIQ
TEKNIQ: Nødvendigt opgør med uoverskuelige krav9.12.2025 10:19:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s forenkling af bæredygtighedskrav giver virksomhederne mere tid til grønne investeringer og mindre bureaukrati, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Russisk gasstop er kæmpe sejr for EU3.12.2025 10:28:15 CET | Pressemeddelelse
EU’s beslutning om at udfase russisk gas fra 2027 styrker Europas sikkerhed og kalder på markant tempo i elektrificeringen, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
Danskerne parkerer boligforbedringer - selvom økonomien er stærk1.12.2025 06:05:00 CET | Pressemeddelelse
Danskernes planer om større forbedringer i hjemmet ligger lavt trods solid dansk økonomi. Det bremser både klimaindsatsen og aktiviteten hos lokale virksomheder, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Tillykke til vinderne af Fagtalent 202528.11.2025 06:35:00 CET | Pressemeddelelse
Otte vindere af Fagtalent 2025 er fundet. Målet er at sætte fokus på de mange unge talenter og rollemodeller, der findes blandt faglærte, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
TEKNIQ: Nyt havvind-udbud sender klart signal20.11.2025 14:53:27 CET | Pressemeddelelse
Regeringens udbud af tre havvindmølleparker giver den klarhed, som branchen har efterlyst, og styrker Danmarks energimæssige uafhængighed, lyder det fra erhvervsorganisationen TEKNIQ.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum