Fængselsforbundets medlemmer venter i årevis på deres sagsbehandling. Nu kritiserer erfaren advokat AES for årtiers manglende forbedringer.

“Jeg har har konstant kvalme. Jeg ser edderkopper, der ikke findes, og når jeg har haft krævende samtaler, får jeg ondt i hjernen. Lidt ligesom når du har trænet dine biceps.”

Tidligere fængselsbetjent Christina blev sygemeldt i april 2022, og har siden anmeldelse af arbejdsskade i juli samme år gået i uvished og ventet på, at hendes sag bliver færdigbehandlet ved Arbejdsmarkedets Erhvervssikring (AES).

Indtil videre har det taget i omegnen af tre år.

”Man ved ikke, om man er købt eller solgt. Jeg ved selv, jeg er syg – men kan alle andre også se det? Jeg kan ikke få et svar på, hvor længe jeg skal gå og vente. Det er en kæmpe magtesløshed at stå i.”

Christina begynder sin karriere som fængselsbetjent i Nyborg i 2005 og flytter til Odense Arrest to år senere. Her begynder en lang periode, hvor hun konstant er i alarmberedskab på arbejdet.

”Jeg ved aldrig, hvornår jeg bliver kaldt ind til ekstra arbejde, og det stresser mig også aldrig at vide, hvad jeg åbner døren til. Der har selvfølgelig været en del episoder, men dem kan jeg ikke huske. Til sidst kan jeg ikke tåle, når en dør smækker, og så må jeg sygemelde mig.”

Siden har hun ventet. Fået udskudt svarfristen fra AES fem gange og ventet lidt mere.

”Jeg kan godt forstå, de har travlt. Jeg har selv arbejdet et sted, hvor vi altid har manglet folk. Men jeg var hurtig om at få de rapporter, der beskriver hvor dårlig, jeg er. De har fået et klokkeklart billede fra start. Men det eneste, jeg har fået, er beskederne om, at de forlænger min sag. Og de kan bare blive ved. Hvis de så kunne give mig besked om, at det først bliver i 2028, ville jeg ikke klage – så har jeg i det mindste noget at gå ud fra,” siger hun.

Et gammelt problem
Det er ikke kun Christina, der mærker ventetiden. Karsten Høj er advokat og partner hos Elmer Advokater og har blandt andet arbejdet med sager som Christinas i mere end 30 år – herunder de sidste ti sammen med Fængselsforbundet.

”Sagsbehandling i de mere alvorlige sager med afgørelse af erhvervsevnetab, som vi ofte ser blandt fængselsbetjente, er alt for lang. Vi taler p.t. tre år bare for at få en delafgørelse. Det er meget kritisabelt,” siger Karsten Høj.

For ham er problemet langt fra nyt. Så vidt han vurderer, har AES ikke formået at rette op på problemet de seneste 15 år.

”Der er ingen tvivl om, at AES i mange år har haft udfordringer med at have nok kvalificerede medarbejdere. De har stor udskiftning i deres sagsbehandlere. Det kan der være mange årsager til, men det vil aldrig være en god nok forklaring. Så må man tage midler i brug, så man kan skabe en konkurrencedygtig arbejdsplads.”

”Jeg giver i øvrigt heller ikke meget for den forklaring, at corona har skabt mere pres, og at sagerne er komplekse. Problemet har altid været der. I stedet for at lægge op til yderligere lovændringer med forenklede regler, burde man kridte skoene og arbejde målrettet på at effektivisere sagsbehandling med de regler, vi allerede har,” mener Karsten Høj.

Store erstatninger
De mange nedslidte i Kriminalforsorgen har store økonomiske konsekvenser. Når fængselsbetjente kommer til skade, kan det udløse erstatninger i form af engangsbeløb og løbende betalinger frem til pensionsalderen. I 2024 har Fængselsforbundet vundet arbejdsskadesager til en samlet værdi af 225 millioner kroner. Til sammenligning var tallet 182 millioner kroner i 2023.

AES anderkender behovet
Lisbet Dyerberg, kundecenterdirektør i AES, anderkender, at der står mange sårbare mennesker og venter på en afklaring, og at AES derfor er meget optagede af, at sagsbehandlingstiderne skal ned.

”Med Karsten Højs kritik er der tale om voldsomme generaliseringer, hvor der skabes et forkert billede af den reelle udvikling og den kompleksitet, der ligger på området.”

”Når AES anklages for at stå med de samme problemer som for 15 år siden, glemmer man fuldstændig en række væsentlige forhold. Der er kommet ny lovgivning, AES er blevet dannet, der er sket en succesfuld udskiftning af alle væsentlige IT-systemer, forbedringer i sagsprocessen og kommunikationen med de skadelidte – bare for at nævne nogle få. AES står et betydeligt bedre sted i dag,” siger Lisbet Dyerberg.

Hun peger desuden på, at der alene i 2024 er blevet ansat 72 nye medarbejdere, og at det her er vigtigt at huske på, at det grundet sagernes karakter og lovgivningen tager tid at oplære.

”Vores kvalitet i sagsbehandlingen ligger på et stabilt højt niveau. I forhold til at effektivisere reglerne, så er det op til Folketinget at fastsætte disse,” siger
Lisbet Dyerberg.

Hun pointerer, at AES fra 2023 og frem har reduceret antallet af verserende sager.

”I 2024 afsluttede vi næsten 60.000 sager, hvilket er rekord, og den gennemsnitlige alder på alle verserende sager er nedadgående. Vi er nu cirka halvvejs inde i den periode, der er lagt for at få sagsporteføljen i balance, og vi kan se, at vores tiltag på en række områder er begyndt at virke og vil udmønte sig i yderligere forbedringer,” siger hun.