Arbejdernes Landsbank

Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank vil fusionere

Del

Bestyrelserne i Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank offentliggør i dag et fælles ønske om at fusionere og sammen skabe AL Sydbank. Når fusionen er endelig, vil AL Sydbank være blandt de største banker i Danmark og samtidig have landets stærkeste filialnetværk solidt forankret i lokalområderne.


Sydbank, Arbejdernes Landsbank og Vestjysk Bank offentliggør i dag intentionen om at fusionere med henblik på at skabe AL Sydbank.

Fusionen løfter AL Sydbank op blandt landets største banker. Den giver styrken til at stå selvstændigt med mere økonomisk styrke, større kapacitet og stærkere værditilbud til kunderne. AL Sydbank bliver en markant spiller, der forstår danskerne og deres virksomheder med en landsdækkende tilstedeværelse, som har stærke lokale rødder og dyb indsigt i både by og land.

Samlet kommer AL Sydbank til at kreditformidle for 375 mia. kr. på tværs af bankudlån og realkredit samt have 1.000.000 privatkunder og 100.000 erhvervskunder rundt i hele landet.  

”Ved at gå sammen opnår vi en langsigtet position på det danske bankmarked og værner dermed om vores selvstændighed og den langsigtede værdiskabelse, hvilket er en afgørende del af Sydbanks strategi. AL Sydbanks fundament bygger på de styrker, vi hver især bringer med os. Når vi forener dem, bliver vi mere konkurrencedygtige og får mulighed for at skabe mere værdi for vores,” siger Ellen Trane Nørby, bestyrelsesformand hos Sydbank.

AL Sydbank bygger på de tre bankers styrkepositioner, hvor Sydbank står stærkt som Danmarks Erhvervsbank, hvor Arbejdernes Landsbank de sidste 16 år er kåret som danskernes fortrukne bank kombineret med Vestjysk Banks stærke position som lokalbank.

”Jeg er glad for, at vi med fusionen her kan sikre, at de værdier, fagbevægelsen lægger vægt på, også fremadrettet vil spille en rolle på det danske bankmarked. Det er godt både for vores kunder i Arbejdernes Landsbank og vores medlemmer i fagforbundene, men også for det samfund, vi er en del af. Fagforbundene vil være stabile og langsigtede aktionærer,” siger Claus Jensen, formand for bestyrelsen hos Arbejdernes Landsbank.

Efter fusionen vil AL Sydbank opnå en markant større bankforretning og være solidt placeret blandt de fem største banker i Danmark med bankudlån på omkring 137 mia. kr. og indlån for omkring 207 mia. kr.

”I Vestjysk Bank er vi glade for at være en del af fusionen. Det er en fusion, der lægger brikkerne i den danske finanssektor helt anderledes, og hvor Vestjysk Bank kommer med et klart og tydeligt bidrag.  Aftalen betyder, at Vestjysk Banks minoritetsaktionærer får en rimelig og tilfredsstillende pris, at vi bliver repræsenteret i AL Sydbanks direktion, og at den nye bank fortsat vil være markant til stede i det, der i dag er Vestjysk Banks markedsområde,” siger Kim Duus, bestyrelsesformand hos Vestjysk Bank.

 

Sammen skaber AL Sydbank langsigtet værdi

AL Sydbank skal være med til at definere den danske banksektor i en tid, hvor øget regulering og konkurrence udfordrer bankerne. Med fusionen bliver der skabt signifikante synergier i form af lavere omkostninger og en mere optimal kapitalisering, ligesom den åbner for flere kommercielle muligheder på tværs af de tre banker. På den måde kan bankerne skabe mere værdi sammen, end de kan hver for sig.

Ambitionen er at blive en af de mest veldrevne, effektive og velindtjenende banker i Danmark. Det vil vi gøre ved at have et stærkt kundefokus, sætte medarbejdernes trivsel og udvikling i højsædet, og i det hele taget arbejde ud fra et fælles værdisæt, der handler om ordentlighed, dygtighed, lokalt nærvær og samfundsansvar,” siger Mark Luscombe, der er administrerende direktør i Sydbank, og også vil være det i den nye bank.

AL Sydbanks filialnetværk kommer til at fastholde tilstedeværelsen i de byer, hvor de tre banker i dag har filialer, hvilket vil gøre det til landets stærkeste filialnetværk med en solid lokal forankring, mens Sydbanks hovedsæde i Aabenraa vil være hovedsæde for AL Sydbank.

Godkendelse på generalforsamlinger og myndigheder

Fusionen forventes at være endelig inden for få måneder, men er betinget af godkendelse på de tre bankers generalforsamlinger samt godkendelse fra myndighederne.

Fakta om AL Sydbank

  • AL Sydbank fortsætter i Sydbanks A/S’s CVR- nummer og hovedsædet forbliver i Sydbanks bygninger i Aabenraa.
  • Bliver den femtestørste bank i Danmark med bankudlån for omkring 137 mia. kr. og samlet kreditformidling for omkring 375 mia. kr.
  • Mark Luscombe bliver administrerende direktør, og Frank Mortensen bliver viceadministrerende direktør.
  • Ellen Trane Nørby bliver bestyrelsesformand, og Claus Jensen bliver næstformand.
  • Fusionen forventes at skabe årlige omkostningssynergier for omkring 1,2 mia. kr. efter 24 måneder.
  • Der forventes betydelige kapitalsynergier som følge af et fald i de risikovægtede eksponeringer på 12–18 mia. kr. efter ca. 36 måneder.
  • De nuværende aktionærer i Arbejdernes Landsbank kommer til at udgøre en ejerandel på 39%, mens Vestjysk Banks minoritetsaktionærer vil have 3,85% af aktiekapitalen, og Sydbanks nuværende aktionærer vil have 57,15% af aktierne.

Kontakter

Om Arbejdernes Landsbank:

Arbejdernes Landsbank er den femte største bank i Danmark med over 350.000 kunder. Vi er til stede i hele landet med 56 lokale filialer og ca. 1.300 medarbejdere.

Kun­de­grund­la­get er privatkunder, mindre og mellemstore virksomheder samt foreninger og faglige organisationer.

Banken er 16 år i træk kåret til danskernes foretrukne bank i den største uafhængige tilfredshedsundersøgelse af danske banker (Voxmeter). Vi er fokuserede på både etisk og fagligt at være et fyrtårn i vores sektor og har en stærk ambition om at drive en af landets bedste banker til gavn for både kunder og medarbejdere.

Følg pressemeddelelser fra Arbejdernes Landsbank

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Arbejdernes Landsbank

AI skal frigøre tusindvis af timer til rådgivning af kunder i Arbejdernes Landsbank25.8.2025 07:34:41 CEST | Pressemeddelelse

Kunstig intelligens er på vej til at overtage en række rutineprægede opgaver i Arbejdernes Landsbank og give kunderådgiverne mere tid til kundedialog. Tre nye AI-tiltag – automatisk referatskrivning, besvarelse af beskeder i netbanken og mødeforberedelse – forventes at frigøre tusindvis af arbejdstimer om året. Det vil komme både kunderne og deres bankrådgivere til gode.

I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.

Besøg vores nyhedsrum
World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye