Fremtidens ældreliv er på dagsordenen, når Europa i dag samles i København
27.10.2025 08:46:34 CET | Ældreministeriet | Pressemeddelelse
Ældreministeren er i løbet af de næste to dage vært for EU-konference, der sætter fokus på fremtidens ældreliv og ældrepleje i et Europa i forandring.

Hvordan skaber vi værdig omsorg og pleje i en tid, hvor hele Europa bliver ældre og arbejdsstyrken mindre? Det spørgsmål er omdrejningspunktet, når ældreministeren i dag og i morgen samler politikere, eksperter og embedsfolk fra ind- og udland til EU-konferencen ”High-Level Policy Conference on the Future of Ageing and Long-Term Care”.
Konferencen stiller samtidig skarpt på, hvordan bl.a. teknologi, forebyggelse og stærke fællesskaber kan styrke fremtidens ældrepleje – og hvordan vi som samfund bliver bedre til at udnytte de positive muligheder, der følger med, når vi bliver flere ældre og lever længere.
Ældreminister Mette Kierkgaard siger:
– Overalt i Europa er ældreplejen under pres fra den demografiske udvikling med stadig flere ældre og mangel på omsorgsmedarbejdere. Det er en udvikling, der kræver et stærkt samarbejde på tværs af EU for at gentænke den måde, vi skaber omsorg og livskvalitet for vores ældre borgere på. Det ser jeg derfor frem til at diskutere med gode europæiske kollegaer.
– Konferencen er samtidig en anledning til at markerer det positive ved, at vi bliver stadig flere ældre. Mange lever længere, sundere og mere aktive liv. Det er en kæmpe succeshistorie – og frem for alt er det en ressource, vi som samfund skal blive langt bedre til at udnytte.
Fakta
EU-konferencen ”High-Level Policy Conference on the Future of Ageing and Long-Term Care” afholdes den 27.–28. oktober 2025 i København med deltagelse af ministre, politikere, eksperter og embedsfolk fra mere end 20 lande.
I forbindelse med konferencen vil deltagerne skulle drøfte forskellige muligheder og udfordringer, som fremtidens ældrepleje kommer til at stå overfor, herunder i lyset af de demografiske forandringer med en aldrende befolkning.
Der vil her være oplæg med et tværsektorielt perspektiv på aldring ved blandt andre:
- Mette Kierkgaard, ældreminister, Danmark
- Dr. Hans Henri P. Kluge, regionsdirektør, WHO Europe
- Mark Pearson, vicedirektør, Directorate for Employment, Labour and Social Affairs, OECD
- Roxana Mînzatu, kommissær, Social Rights and Skills, Quality Jobs and Preparedness, og næstformand for EU-Kommissionen
- Dubravka Šuica, kommissær, Mediterranean, EU-Kommissionen
- Teun Toebes, sundhedsinnovatør
- Torben M. Andersen, professor, Institut for Økonomi, Aarhus Universitet
- Katarina Ivanković-Knežević, direktør, Social Rights and Inclusion, Directorate-General for Employment, Social Affairs and Inclusion, EU-Kommissionen
- Dr. Natasha Azzopardi-Muscat, direktør, Division of Country Health Policies and Systems, WHO Europe
- Maciej Kucharczyk, generalsekretær, AGE Platform Europe
- Alfonso Lara-Montero, adm. direktør, European Social Network
- Adelina Comas Herrera, direktør, Global Observatory of Long-Term Care, London School of Economics
- Frelle Petersen, filminstruktør og manuskriptforfatter
Nøgleord
Kontakter
Ældreministeriets pressevagt
Tlf:2364 4292Følg pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Ældreministeriet
Fremtidens ældreliv på dagsordenen ved uformelt EU-rådsmøde på Cypern13.2.2026 13:59:34 CET | Pressemeddelelse
Flere ældre og mangel på arbejdskraft presser ældreplejen i hele Europa. På et uformelt EU-rådsmøde på Cypern den 12.–13. februar deler ældreminister Henrik Frandsen de danske erfaringer.
Presseinvitation: Ministeroverdragelse i Ældreministeriet3.2.2026 09:30:04 CET | Pressemeddelelse
Tirsdag d. 3. februar kl. 14 vil der blive afholdt ministeroverdragelse i Ældreministeriet.
Stor interesse for at komme med i ny alliance30.1.2026 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
En lang række aktører ønsker at engagere sig i arbejdet for et aldersvenligt samfund. Mere end 60 aktører har nu tilsluttet sig Alliancen for et aldersvenligt Danmark. Ældreministeren opfordrer til, at endnu flere slutter sig til alliancen.
Rejsehold skal understøtte tryghed og forståelse i ældreplejen for LGBT+-personer29.1.2026 06:15:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen lancerer ny indsats, der skal bidrage til, at ældre LGBT+-personer bliver mødt med forståelse og accept i ældreplejen.
Ni projekter skal hjælpe udsatte ældre28.1.2026 14:00:00 CET | Pressemeddelelse
Ni kommuner har fået penge til at iværksætte projekter, der skal forbedre livet for udsatte ældre.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum