Den revolutionerende cykellygte Ziemi lyser cyklisten op og skaber ekstra sikkerhed i trafikken - lanceres i Danmark i dag

Del

Det er en enkel idé, men at rette lyset fra en lygte mod cyklistens ben i bevægelse kan revolutionere sikkerheden for cyklister i Danmark. Cykellygten Ziemi (udtales see me) lanceres i dag.

Cykellygten Ziemi lyser cyklisten op, så de kan ses fra siden. To tredjedele af ulykker med cyklister involveret sker i kryds, og derfor er synlighed for siden ekstra vigtig.
Cykellygten Ziemi lyser cyklisten op, så de kan ses fra siden. To tredjedele af ulykker med cyklister involveret sker i kryds, og derfor er synlighed for siden ekstra vigtig. Foto: Ziemi

Traditionelle cykellygter gør cykler synlige forfra og bagfra, men når to tredjedele af danske cyklistulykker sker i kryds, er det afgørende, at cyklisten også er synlig fra siden. Synlighed i mørket er derfor stadig en stor udfordring - uanset om det handler om lygter, reflekser eller mørkt tøj. Den hollandske opfindelse, cykellygten Ziemi, kan være en del af løsningen.

Med sommertidens afslutning venter et halvt år med mørke morgener og eftermiddage, og for cyklister betyder det, at synlighed i trafikken bliver endnu vigtigere. Tests fra det hollandske forskningsinstitut TNO viser, at cyklister med Ziemi bliver set 52 % tidligere og har en ti gange større synlig flade end med almindelige cykellygter.

Innovativ løsning: Ziemi lyser cyklisten op

Den nye cykellygte Ziemi (udtales som på engelsk see me) vender ideen om cykelbelysning rundt: i stedet for at lyse vejen op, lyser den selve cyklisten op. Lyskeglen peger ind mod cyklisten, så benenes bevægelser lyses op, hvilket gør cyklisten markant mere synlig, især fra den farlige sidevinkel, hvor almindelige cykellygter ofte ikke lyser.

Når der sættes fokus på benenes bevægelse, skabes det, man kalder biomotion - et naturligt bevægelsesmønster som vores øjne lynhurtigt opfanger. Resultatet: Bilisten genkender straks, at det er et menneske på cykel og ikke blot en svag lysprik i mørket, og bevægelsen er videnskabeligt dokumenteret til øjeblikkeligt at udløse en advarselsreaktion i hjernen: Pas på, her er et menneske.

Cykellygten Ziemi, der gør cyklisten synlig fra alle sider, kan nu for første gang købes i Danmark og vil være et interessant supplement for alle, der pendler på cykel.

”Det er tid til at vi fokuserer på ægte cykelbelysning, hvor det er cyklisten - ikke kun en lille pære - der er synlig,” siger Luci Santema, medstifter af Ziemi.

Fra studieprojekt til international innovation

Ziemi blev opfundet af Luci Santema under hendes studie på TU Delft, et af Europas førende tekniske universiteter. Sammen med medstifter Douwe Korver udviklede hun idéen fra et studieprojekt til et patenteret produkt, som i dag bruges af over 50.000 cyklister i Holland.

Nu lancerer makkerparret Ziemi i Danmark som de kalder cyklisternes hjemland. For Douwe Korver har lanceringen i Danmark en særlig personlig betydning:

”Min mormor var fra Helsingør. Hver sommer cyklede vi sammen langs kysten fra København til hendes hjemby. Det var frihed, men det føltes også lidt farligt i mørket. Derfor føles det som om, at Ziemi kommer hjem, når vi nu lancerer i Danmark,” fortæller han.

Supplement til de lovpligtige lygter

Ziemi er udviklet som et supplement - ikke en erstatning - til de lovpligtige lygter, der lyser frem og bagud, men spørgsmålet er, om reglerne er gode nok. For mens cykellygter gør cykler synlige forfra og bagfra, forbliver selve cyklisten næsten usynlig fra siden, og det er netop i situationer, hvor veje krydser, at mange cykelulykker finder sted, og hvor det derfor giver mening, at man tydeligt kan se cyklisten.

”Cykellygter der kun peger frem og tilbage, gør ikke cyklisterne synlige som mennesker. Vi vil gerne starte en samtale om, hvorvidt status quo følger med den virkelighed, cyklister møder i trafikken,” siger Luci Santema.

Manglende synlighed er et reelt problem for trafiksikkerheden: Danske tal og fakta om synlighed i mørke

8 ud af 10 bilister siger, at det er svært at se cyklister i mørket

En undersøgelse lavet af Kantar Gallup for Gjensidige viser netop dette, og fremhæver, at mange ulykker i kryds beror på dårlig synlighed: 
Så mange har svært ved at se cyklisterne i mørket | Gjensidige

Tilskadekomne cyklister hvor veje krydser hinanden

Mellem 2018 og 2022 blev 2.890 cyklister dræbt eller alvorligt tilskadekomne. Af dem skete 1.943 ulykker i krydssituationer, altså omkring 2/3 af de alvorlige cykel­skader og dødsfald sker i kryds, hvilket viser, hvor vigtigt det er, at cyklister kan ses fra siden: Her oplever hver tredje cyklist farlige situationer | SikkerTrafik.dk

Fakta om Ziemi

  • Udviklet og patenteret i Holland
  • Bygger på biomotion lighting, som belyser cyklistens ben i bevægelse
  • Gør cyklister 52 procent mere synlige og øger den oplyste flade 10 gange
  • Oplades via USB og kan monteres på få sekunder
  • Kan i Danmark anvendes som supplement til lovpligtige cykellygter

Køb Ziemi:

Ziemi kan købes online her.

Lanceres i Danmark:

27. oktober 2025

Pressebilleder og video:

Kan downloades her.

YouTube-video med præsentation af Ziemi:

Kan ses her.

Læs mere: 

https://www.ziemi.com/da/

Pressekontakt i Danmark:

Brian Martin Rasmussen

bmr@kempkjaer.dk

+45 2212 0240

https://www.linkedin.com/in/brianmartinrasmussen

Kemp & Kjær

www.kempkjaer.dk

International PR?

Members of GlobalCom PR and Enterie.com · Co-founders of Northern PR

Nøgleord

Billeder

Cykellygten Ziemi lyser cyklisten op, så de kan ses fra siden. To tredjedele af ulykker med cyklister involveret sker i kryds, og derfor er synlighed for siden ekstra vigtig.
Cykellygten Ziemi lyser cyklisten op, så de kan ses fra siden. To tredjedele af ulykker med cyklister involveret sker i kryds, og derfor er synlighed for siden ekstra vigtig.
Foto: Ziemi
Download
Ziemi cykellygte oplyser bedstemor og barnebarn.
Ziemi cykellygte oplyser bedstemor og barnebarn.
Foto: Ziemi
Download
Den revolutionerende cykellygte fra Ziemi kan nu købes i Danmark.
Den revolutionerende cykellygte fra Ziemi kan nu købes i Danmark.
Foto: Ziemi
Download
De to foundere af Ziemi er Luci Santema og Douwe Korver.
De to foundere af Ziemi er Luci Santema og Douwe Korver.
Foto: Ziemi
Download

Links

Følg pressemeddelelser fra Ziemi

Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.

Flere pressemeddelelser fra Ziemi

World GlobeA line styled icon from Orion Icon Library.HiddenA line styled icon from Orion Icon Library.Eye