Så mange har svært ved at se cyklisterne i mørket
2.11.2021 07:18:30 CET | Gjensidige | Pressemeddelelse

Mørket er ved at lægge sig over den danske morgen- og eftermiddagstrafik, og med det opstår en årlig udfordring med potentielt livsfarlige konsekvenser. Otte ud af ti bilister har nemlig svært ved at se cyklister i trafikken, når mørket har lagt sig.
Det viser en ny undersøgelse, som Kantar Gallup har foretaget for Gjensidige.
”Langt de fleste ulykker mellem biler og cyklister sker i kryds, og her spiller synlighed en stor rolle. At så stor en andel af bilisterne oplever at overse cyklister er derfor også stærkt bekymrende,” siger skadedirektør i Gjensidige, Henrik Sagild.
Cyklisterne glemmer lyset
Men der er en god grund til, at mange bilister har svært ved at se nogle af de bløde trafikanter. For cyklisterne er nemlig særdeles glemsomme, når det kommer til at gøre opmærksomme på sig selv.
Undersøgelsen viser nemlig, at hver anden cyklist ikke har cykellygter på cyklen, når de bevæger sig ud i trafikkens mørke timer. Det er et stort problem, fortæller Henrik Sagild.
”Vi ved, at cykeltrafikken er stigende år for år, og med tanke på, at vi fremover vil se endnu flere bløde trafikanter, bliver det endnu vigtigere, at de gør sig synlige for den øvrige trafik, så vi får færre ulykker,” siger Henrik Sagild.
Frem mod 2030 er der sat en politisk målsætning om at halvere antallet af dræbte og alvorligt tilskadekomne i trafikken. De seneste 3 år er 180 personer blevet dræbt i trafikken årligt, og en stor del af disse er bløde trafikanter.
Om undersøgelsen
Undersøgelsen er foretaget i september 2021 af Kantar Gallup for Gjensidige blandt 1166 repræsentativt udvalgte danskere.
Bærer du som cyklist ekstra reflekser, refleksvest eller lygter i de mørke måneder?
- Ja, har ekstra reflekser på tøjet 11%
- Ja, har refleksvest på 12%
- Ja, har ekstra lygter på cykel/hjelm (udover normale cykellygter) 14%
- Ja, har cykellygter på cyklen 51%
- Jeg gør noget andet for at være mere synlig 3%
- Nej 11%
- Ved ikke 1%
Nøgleord
Kontakter
Søren Moth FrederiksenKommunikationskonsulent
Tlf:41 77 50 18smf@gjensidige.dkBilleder
Information om Gjensidige
Gjensidige er et ledende nordisk skadeforsikringsselskab, og er noteret på Oslo Børs. Vi er cirka 3.700 medarbejdere, heraf 700 i Danmark, og vi tilbyder skadeforsikring i Norge, Danmark, Sverige og Baltikum. I Norge tilbydes også pension og opsparing. Driftsindtægterne var 28 mia. NOK i 2020, mens forvaltningskapitalen udgjorde 118 mia. NOK.
Følg pressemeddelelser fra Gjensidige
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Gjensidige
Gouda Rejseforsikring bliver til Gjensidige: Ét samlet rejsebrand med stærkere digitale løsninger til gavn for kunderne24.4.2026 10:01:07 CEST | Pressemeddelelse
Gjensidige samler nu hele sin rejseforsikringsforretning under ét brand. Det betyder, at Gouda-brandet gradvist udfases, og at både nye og eksisterende privat- og erhvervskunder fremover vil have deres rejseforsikringer i Gjensidige. Målet er at skabe bedre produkter, hurtigere sagsbehandling og en endnu bedre kundeoplevelse. Gjensidige købte Gouda Rejseforsikring i 2013.
Hver anden boligkøber lægger ingen vedligeholdelsesplanen23.4.2026 07:47:00 CEST | Pressemeddelelse
Nye tal fra Gjensidige og NRGi viser, at halvdelen af de danske boligejere helt sprang vedligeholdelsesplanen over ved deres seneste boligkøb. Samtidig afsætter flere end hver tredje slet ingen penge til løbende vedligeholdelse.
4 ud af 10 danskere rammes mentalt af økonomiske bekymringer15.4.2026 07:26:00 CEST | Pressemeddelelse
Økonomiske bekymringer fylder mere end blot i budgettet. For mange danskere sætter bekymringerne sig også i kroppen og påvirker både humør, energi og søvn. Det viser en ny undersøgelse, som YouGov har lavet for Gjensidige og Sparekassen Kronjylland.
Populær trend: Så mange danskere tracker sin sundhed10.4.2026 07:48:00 CEST | Pressemeddelelse
Ure, armbånd eller ringe der måler forskellige sundhedsdata, er efterhånden gledet ind i mange danskers hverdag som små digitale heppekor. Men selvom teknologien kan være motiverende, kan den også give bagslag fortæller fagchef.
11 gange dagligt: Tabt gods skaber farlige situationer på vejene4.4.2026 09:02:00 CEST | Pressemeddelelse
Flere end 4000 gange sidste år det seneste år er tabt gods endt på statsvejene, viser nye tal, som Vejdirektoratet har udleveret til Gjensidige. Det svarer til 11 gange dagligt, og skab skaber farlige situationer for både trafikanter og arbejderecpå vejene advarer skadedirektør.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum

