Sweco går på jagt efter "den planetære byggeskik"
28.10.2025 08:54:43 CET | Sweco | Pressemeddelelse
Pionérprojekt skal bidrage til at udvikle en byggeskik, der ikke overbelaster kloden.

Hvis byggebranchen skal væk fra sin aktuelle status som en af de mest klima- og miljøbelastende brancher overhovedet, er der brug for en fælles forståelse for, hvor vi skal hen.
Derfor lancerer Sweco nu begrebet "den planetære byggeskik". Det sker som led i arbejdet i innovationslaboratoriet Det Planetære Projekt, som Sweco søsatte i 2024.
"En planetær byggeskik er ikke skabt endnu, og vi opnår den næppe med et enkelt projekt eller initiativ. Men det er vigtigt, at vi på tværs af fagligheder har modet til at skabe noget, vi kan stræbe efter – en byggeskik, der i fremtiden kan holde sig inden for de planetære grænser," siger Karl-Martin Buch Frederiksen, innovationsdirektør i Sweco og leder af Det Planetære Projekt.
Byggeskik skal udvikles med pionérbyggeri
Konkret er det planen at tage de første skridt mod den planetære byggeskik sammen med pionérprojektet Spottet i Skive. Her har Sweco og Det Planetære Projekt lavet de indledende undersøgelser og udviklet visionsprojektet for et regenerativt egnshus med 40 mikroboliger, undervisningslokaler, værksteder og et stort åbent atrium, placeret på en tidligere slagterigrund midt i byen.
"Jeg tror, vi skal turde at lave byggerier, som viser, hvordan det planetære kan sætte nye standarder for fremtidens byggeri. Og det vil vi gerne være med til at demonstrere," siger Lars Fjalland, formand for Foreningen Spottet og direktør i Business Skive.
Podcast udforsker den planetære byggeskik
Som et allerførste skridt på vejen mod den planetære byggeskik lancerer Sweco, Det Planetære Projekt og Foreningen Spottet samtidig en ny podcast - Spottet - hvor klimajournalist Thomas Hebsgaard sammen med Karl-Martin Buch Frederiksen går på jagt efter den planetære byggeskik.
Over seks afsnit kommer de både omkring sourcing og udvikling af biobaserede byggematerialer, waste-to-X, skaleringspotentiale og hvad vi kan lære af fortidens mere lokalitetsbestemte måder at bygge på.
Medvirkende er blandt andre professor Katherine Richardson, medskaber af begrebet "planetære grænser", Søren Vester, tv-vært, designer og pionér inden for biobaseret byggeri, samt en række af Swecos egne eksperter inden for arkitektur, miljøpåvirkning, natur og byggeri. Og så naturligvis nogle af de lokale kræfter, der arbejder for at realisere Spottet og gøre Skive til centrum for udviklingen af en mindre klima- og miljøbelastende byggebranche.
Første afsnit udkommer på diverse podcastplatforme den 28. oktober, og Karl-Martin Buch Frederiksen håber, at initiativet kan være med til at inspirere branchen som helhed:
"Alle virksomheder står i den situation, at de er i gang med at miste deres uskyld. Og det skal vi hjælpe hinanden med. Vi skal hjælpe hinanden med at komme over på den anden side, hvor vi begynder at se fremad. Det er derfor, vi gerne vil etablere det her nye begreb, den planetære byggeskik - som noget, man sammen kan stræbe efter."
Podcasten er tilgængelig på Det Planetære Projekts podcastkanal på Apple Podcasts, Spotify, Podimo og andre podcastplatforme fra den 28. oktober 2025.
Fakta om Det Planetære Projekt
Det Planetære Projekt er et tværfagligt videns- og visionslaboratorium om et Danmark inden for de planetære grænser, initieret af Sweco. Projektet tager udgangspunkt i spørgsmålet: Hvis kloden var vores kunde, hvordan ville vi så udvikle vores samfund og forvalte Jordens arealer? Med projektet udforsker Sweco forskellige aspekter af rejsen mod en fremtid, hvor mennesker kan trives uden at bringe klodens systemer ud af balance.
Fakta om Spottet
Spottet er en vision om et regenerativt egnshus på den tidligere slagterigrund midt i Skive. Bygningen skal danne model for fremtidens bofællesskab med i alt 40 boliger, der skal fungere som hjem for mennesker, der opholder sig midlertidigt på Skive-egnen i forbindelse med job eller uddannelse. Samtidig skal bygningen åbne sig mod samfundet med undervisningslokaler, kontorfaciliteter, værksteder og et stort, åbent atrium. Projektet arbejder med regenerativ arealforvaltning og udviklingen af en planetær byggeskik, hvor cirkulære ressourcer og biodiversitet spiller en central rolle.
Nøgleord
Kontakter
Thomas HebsgaardKommunikationspartner
Tlf:+4529864319thomas.hebsgaard@sweco.dkBilleder




Links
Om Sweco
Sweco planlægger og designer fremtidens bæredygtige byer og samfund. Med vores kunder og den samlede viden hos vores 21.000 arkitekter, ingeniører og andre eksperter, skaber vi sammen løsninger, der adresserer urbanisering og digitalisering og gør vores samfund mere bæredygtige.
Sweco er Europas førende arkitekt- og ingeniørrådgiver med en omsætning på ca. SEK 24 mia. (EUR 2,2 mia. / DKK 16,4 mia.). Virksomheden er noteret på Nasdaq Stockholm. www.swecogroup.com.
Følg pressemeddelelser fra Sweco
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Sweco
Sweco og Spottet i Skive lancerer seks benspænd for en planetær byggeskik27.1.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Seks skrappe krav om blandt andet genbrug, lokale ressourcer, færre kvadratmeter og bidrag til biodiversitet skal skubbe til branchen. Kravene implementeres i arbejdet med det regenerative egnshus Spottet i Skive.
Data punkterer myten: 370.000 kvm fortove er ikke så slidte, som mange tror8.1.2026 07:30:00 CET | Pressemeddelelse
Er fortovene virkelig så slidte, som mange går og tror? En ny Sweco-analyse giver Thisted Kommune det første komplette billede af kommunens 370.000 kvm fortov. Resultatet udfordrer den udbredte opfattelse af, at fortovene generelt skulle være nedslidte. De objektive data viser nemlig en markant bedre tilstand end forventet.
Ny Sweco-analyse viser markant klimagevinst ved genbrug af betondæk18.12.2025 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Genbrugte betondæk kan fjerne næsten 10 procent af klimaaftrykket fra nybyggeri. Det fremgår af et nyt Sweco Notat med erfaringer fra et konkret projekt i København. Også for biodiversiteten er der markante gevinster.
Transportanalyse fra Sweco bliver vigtig brik for placeringer af EPX-uddannelser i Østdanmark8.12.2025 08:00:00 CET | Pressemeddelelse
Elever foretrækker ungdomsuddannelser, som det er let at komme til. For at kunne at udpege gode beliggenheder til de kommende EPX-uddannelser har Region Hovedstaden bedt Sweco levere en omfattende rejsetidsanalyse for hele Østdanmark.
Sweco bidrager til genopbygning af Ukraines vandinfrastruktur2.12.2025 08:38:31 CET | Pressemeddelelse
Sweco Danmark leder to nye projekter i Mykolaiv og Rivne, der skal genoprette og fremtidssikre spildevandsinfrastrukturen som led i den internationale indsats for at styrke Ukraines kritiske infrastruktur.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum