Bredt flertal i Folketinget vil starte næste fase af stormflodssikring af hovedstaden
24.10.2025 13:35:49 CEST | Miljø- og Ligestillingsministeriet | Pressemeddelelse
Et bredt flertal er i dag blevet enige om at afsætte 900 mio. kroner til kystsikring i hele Danmark. Pengene skal bl.a. gå til miljøundersøgelser af første fase af stormflodssikring af hovedstaden. Derudover igangsættes statslige undersøgelser af 14 konkrete steder i Danmark, hvoraf Køge Bugt er i blandt.

Stormfloder, der i dag kommer én gang hvert 100. år, vil i 2100 komme hvert tredje år. Derfor præsenterer regeringen og SF, DD, LA, K, EL, DF, RV og ALT i dag en accelerationspakke, hvori der afsættes 900 mio. kroner til kystsikring i Danmark. De 900 mio. kroner kommer oven i den ca. 1 mia. kroner, regeringen sammen med Konservative præsenterede i går med aftalen om finansloven for 2026.
I accelerationspakken afsættes bl.a. 186 mio. kroner frem mod 2032 til at igangsætte den første fase af miljøkonsekvensvurdering af stormflodssikringen af hovedstaden. Første fase vedrører særligt de sydlige delstrækninger, hvorfra der vurderes at være størst risiko for oversvømmelser.
Udover stormflodssikringen af hovedstaden er partierne blevet enige om 14 konkrete steder i Danmark, der skal have hjælp fra staten til at kickstarte konkrete kystbeskyttelsesprojekter. I hovedstadsområdet er der tale om igangsættelse af en forundersøgelse af kyststrækningen langs Køge Bugt.
Derudover afsættes der bl.a. 246 mio. kroner til at udvide kystpuljen, der giver støtte til kommunale kystbeskyttelsesprojekter. Og så udbredes det igangværende helbredstjek af de danske digers tilstand og styrke til hele landet.
Miljøminister Magnus Heunicke siger:
”Det danske vejr bliver mere voldsomt i fremtiden, og det giver en langt større risiko for stormfloder og oversvømmelser. Med 900 mio. kroner til at accelerere kystsikringen i Danmark, kommer vi bl.a. til at sætte ind på 14 helt konkrete kyststrækninger med målrettet statslig hjælp. Vi har et særligt behov i hovedstaden, hvor der bor mange mennesker, og der er væsentlig kritisk infrastruktur, der skal beskyttes. Derfor er der sat penge af særskilt til hovedstaden. Det er afgørende vigtigt, at vi kommer foran udviklingen med kystsikringen af Danmark.”
Fakta om klimasikring i finansloven for 2026
- Regeringen og aftalepartierne er enige om at afsætte i alt ca. 1 mia. kroner til initiativer vedr. klimasikring over perioden 2026-2029.
- I finansloven er regeringen og aftalepartierne enige om at udvide kystpuljen med yderligere midler udover de 246 mio. kroner, der er afsat i accelerationspakken. Dvs. at kystpuljen forhøjes med yderligere 82 mio. kroner i 2026, 150 mio. kroner årligt i 2027-2028 og forlænges med 150 mio. kroner i 2029.
- Regeringen og aftalepartierne er hertil enige om at etablere en tilskudsordning på 150 mio. kroner årligt i 2027-2029 til klimasikring af ejendomme og bevaringsværdige bygninger. Midlerne kan udmøntes til ejendomme, som trues af oversvømmelser og højtstående grundvand.
Fakta om accelerationspakken:
Accelerationspakken indeholder bl.a. følgende tiltag. Læs hele aftalen på Miljø- og Ligestillingsministeriets hjemmeside.
Næste fase i stormflodssikringen af hovedstaden
186 mio. kroner
- Partierne afsætter finansiering til at igangsætte program- og risikokortlægning samt miljøkonsekvensvurderinger af den første af tre overordnede etaper for stormflodssikring i hovedstaden. Det skal ske i samarbejde med de involverede kommunerne.
- Første fase vedrører særligt de sydlige delstrækninger, hvorfra der vurderes at være størst risiko for oversvømmelser.
- Der er afsat 186 mio. kroner i statslig medfinansiering frem mod 2032. Midlerne finansieres af Grøn Fond og forudsætter kommunal medfinansiering på 50 procent.
14 af de mest udsatte kyststrækninger får statslig hjælp til forundersøgelser
45,5 mio. kroner
- I hovedstadsområdet er der tale om igangsættelse af forundersøgelse af kyststrækningen langs Køge Bugt i 2027. Se faktaark om Køge Bugt nedenfor.
Udvidelse af Kystpuljen
246 mio. kroner
- Kystpuljen udvides i 2026-2028 for at understøtte hurtig anlæggelse af diger og anden kystbeskyttelse.
Udbredelse af helbredstjek af danske diger til hele landet
64,2 mio. kroner
- Den igangværende statslige digestyrkevurdering gøres landsdækkende, så de resterende ca. 940 km diger også bliver omfattet.
Kontakter
Pressekontakt til Miljø- og Ligestillingsministeriet. Pressevagten (kan ikke modtage SMS)
Tlf:+45 2091 5901presse@mim.dkVedhæftede filer
Følg pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Skriv dig op her, og modtag pressemeddelelser på e-mail. Indtast din e-mail, klik på abonner, og følg instruktionerne i den udsendte e-mail.
Flere pressemeddelelser fra Miljø- og Ligestillingsministeriet
Regeringen afsætter 14,9 mia. kroner til en national plan for kystbeskyttelse af Danmark23.2.2026 13:00:54 CET | Pressemeddelelse
Med Klimatilpasningsplan II vil regeringen indføre et nyt paradigme for kystbeskyttelse af Danmark. En ny statslig investeringsplan med 14,9 mia. kroner, der skal hjælpe kommunerne med at sikre Danmarks kyster mod den nye klimavirkelighed med hyppigere stormfloder og vildere vejr.
Invitation til pressemøde om National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II23.2.2026 08:42:00 CET | Presseinvitation
National plan for kystbeskyttelse af Danmark – Klimatilpasningsplan II præsenteres i dag kl. 13.00 i Miljø- og Ligestillingsministeriet.
Regeringen opretter og investerer 254 mio. kr. i nyt nationalt vandkatastrofeberedskab20.2.2026 11:15:48 CET | Pressemeddelelse
For at styrke beredskabet i vandsektoren, har regeringen besluttet at oprette et vandkatastrofeberedskab. Beredskabet skal investere i materiel som tanke, generatorer og pumper til rensning af vand, og der oprettes et beredskabscenter i Miljøstyrelsen med 24/7 vagtordning.
Nyt lovforslag skal skære op til 30 procent af gebyr på glasemballage18.2.2026 07:00:00 CET | Pressemeddelelse
Regeringen sender nu et lovforslag i høring, der fastsætter en ny model for producentgebyret, så virksomhederne er sikret en gennemsigtig og fast pris for kommunernes håndtering af emballageaffald. Lovforslaget skal sænke prisen for emballage, herunder særligt prisen på glas.
Miljøminister vil skabe mere fleksible regler for kommunalt forbud mod ældre brændeovne10.2.2026 14:28:00 CET | Pressemeddelelse
Miljøministeren foreslår en ny dispensationsordning for det kommunale brændeovnsforbud, der skal give kommunerne større fleksibilitet og sikre, at ældre brændeovne, som opfylder samme udledningskrav som modeller installeret efter 1. juni 2008, kan fritages for forbud.
I vores nyhedsrum kan du læse alle vores pressemeddelelser, tilgå materiale i form af billeder og dokumenter samt finde vores kontaktoplysninger.
Besøg vores nyhedsrum